Proverbs 11

Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.

Falsk vekt er en vederstyggelighet for Herren, men fullvektige lodder er ham til velbehag.

Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.

Med overmot følger skam, men de ydmyke har visdom.

Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.

De opriktiges rettsinn leder dem, men de troløses forvendte sinn ødelegger dem.

Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.

Gods hjelper ikke på vredens dag, men rettferdighet frir fra døden.

Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.

Den ustraffeliges rettferdighet gjør hans vei jevn, men den ugudelige faller ved sin ugudelighet.

Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.

De opriktiges rettferdighet frelser, men de troløse fanges i sin egen ondskap.

Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.

Når et ugudelig menneske dør, blir hans håp til intet, og med det som de onde stunder efter, er det forbi.

Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.

Den rettferdige utfries av trengsel, og den ugudelige kommer i hans sted.

Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.

Med munnen ødelegger den gudløse sin næste, men ved sin kunnskap utfries de rettferdige.

Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.

Når det går de rettferdige godt, jubler byen, og når de ugudelige omkommer, lyder fryderop.

Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.

Ved de opriktiges velsignelse blir en by ophøiet, men de ugudeliges munn bryter den ned.

Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.

Den som taler foraktelig om sin næste, er uten forstand; men en forstandig mann tier.

Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.

Den som går omkring som baktaler, åpenbarer hemmeligheter; men den som er trofast i ånden, skjuler saken.

Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.

Hvor det intet styre er, faller folket; men hvor det er mange rådgivere, der er frelse.

Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.

Ille går det den som går i borgen for en fremmed; men den som skyr å gi håndslag, er sikker.

Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.

En yndig kvinne vinner ære, og voldsmenn vinner rikdom.

Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.

En godgjørende mann gjør vel mot sig selv, men en hårdhjertet mann ødelegger sig.

Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.

Den ugudelige vinner en lønn som svikter, men den som sår rettferdighet, får en lønn som varer.

At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.

Den som står fast i rettferdighet, ham blir det til liv; men den som jager efter ondt, volder sin egen død.

De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.

En vederstyggelighet for Herren er de hvis hjerte er forvendt; men til velbehag for ham er de hvis vei er ustraffelig.

Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.

Visselig, den onde blir ikke ustraffet, men de rettferdiges ætt slipper unda.

Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.

Som en gullring i et svinetryne er en fager kvinne som er uten forstand.

Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.

De rettferdiges attrå er bare det som godt er; de ugudelige har vrede i vente.

En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.

Den ene strør ut og får ennu mere; den andre holder tilbake mere enn rett er, og det blir dog bare fattigdom.

Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.

Den som velsigner, skal trives, og den som lesker andre, han blir selv lesket.

Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.

Den som holder korn tilbake, ham banner folket; men velsignelse kommer over dens hode som selger korn.

Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.

Den som søker hvad godt er, søker det som er til behag; men den som higer efter ondt, over ham kommer det onde.

Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.

Den som setter sin lit til sin rikdom, han skal falle; men de rettferdige skal grønnes som løvet.

Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.

Den som setter sitt hus i ulag, skal arve vind, og dåren blir en tjener for den vise.

Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.

Den rettferdiges frukt er et livsens tre, og den vise fanger sjeler.

En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.

Se, den rettferdige får sin lønn på jorden, hvor meget mere da den ugudelige og synderen!