Job 34

Og Elihu tog til Orde og sagde:

Og Elihu tok atter til orde og sa:

"Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!

Hør mine ord, I vise, og lån mig øre, I forstandige!

Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;

Øret prøver jo ord, likesom ganen smaker mat.

lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!

La oss velge det som er rett; la oss sammen søke å finne ut hvad der er godt!

Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;

Job har jo sagt: Jeg er rettferdig, og Gud har tatt min rett fra mig;

min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"

tross min rett skal jeg være en løgner; en drepende pil har rammet mig, enda der ingen brøde er hos mig.

Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,

Hvem er en mann som Job, han som drikker bespottelse som vann

søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!

og gir sig i lag med dem som gjør ondt, og søker omgang med ugudelige menn?

Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"

For han har sagt: En mann har intet gagn av at han holder vennskap med Gud.

Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;

Derfor, I forstandige, hør på mig! Det være langt fra Gud å gjøre noget syndig og fra den Allmektige å være urettferdig!

nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;

Han lønner mennesket efter dets gjerninger og gjengjelder mannen efter hans ferd.

Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!

Ja sannelig, Gud gjør ikke noget syndig, og den Allmektige forvender ikke retten.

Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?

Hvem har overgitt jorden til hans varetekt, og hvem har overlatt hele jorderike til ham?

Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,

Dersom han bare vilde tenke på sig selv og dra sin Ånd og sin ånde til sig igjen,

da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!

da skulde alt kjød opgi ånden på én gang, og mennesket bli til støv igjen.

Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!

Men gi nu akt og hør på dette, lytt nøye til mine ord!

Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?

Kan vel en som hater retten, være hersker? Eller tør du fordømme den Rettferdige, den Mektige?

Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,

Sier vel nogen til en konge: Din niding, eller til en fyrste: Du ugudelige?

som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.

Gud tar jo ikke parti for fyrster og akter ikke en rik høiere enn en fattig? De er jo alle hans henders verk.

Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.

I et øieblikk dør de, midt om natten; folket raver og forgår, og den mektige rykkes bort, ikke ved menneskehånd.

Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;

For hans øine vokter på hver manns veier, og han ser alle hans skritt;

der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.

det finnes intet mørke og ingen dødsskygge hvor de som gjør ondt kan skjule sig;

Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;

Gud har ikke nødig å gi lenge akt på en mann før han må møte for Guds dom.

han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.

Han knuser de mektige uten å granske deres sak og setter så andre i deres sted.

Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;

Ja, han kjenner deres gjerninger, og han slår dem ned om natten så de går til grunne.

for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,

Han tukter dem som ugjerningsmenn, på et sted hvor alle kan se det;

fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,

for derfor vek de bort fra ham og aktet ikke på nogen av hans veier,

så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.

forat de skulde la de fattiges skrik komme for ham, forat han skulde høre de undertryktes rop.

Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,

Lar han være å skride inn, hvem tør da fordømme ham? Skjuler han sitt åsyn, hvem får da se ham? Både med et folk og med et enkelt menneske gjør han jo således,

for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.

forat et gudløst menneske ikke skal herske, forat det ikke skal være snarer for folket.

Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,

For har vel et slikt menneske nogensinne sagt til Gud: Jeg har vært overmodig, jeg vil herefter ikke gjøre det som ondt er;

jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"

det jeg ikke ser, det må du lære mig; har jeg gjort urett, så vil jeg ikke gjøre det mere?

skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!

Skulde han vel gjengjelde efter ditt tykke? Du har jo klandret ham. Så må du velge og ikke jeg, og hvad du vet, får du si.

Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:

Forstandige menn vil si til mig, ja hver vismann som hører på mig:

"Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!

Job taler uten skjønnsomhet, og hans ord er ikke forstandige.

Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!

Gid Job måtte bli prøvd uavlatelig, fordi han har svart på onde menneskers vis!

Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"

For til sin synd legger han brøde; her iblandt oss klapper han i hendene og bruker mange ord om Gud.