Mark 1

Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er således,

Ko te timatanga o te rongopai o Ihu Karaiti, o te Tama a te Atua;

som der er skrevet hos Profeten Esajas: "Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.

Ko te mea ia i tuhituhia i roto i ta Ihaia poropiti, Na ka tonoa e ahau taku karere i mua i tou aroaro, mana e whakapai tou ara i mua i a koe.

Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!"

He reo no tetahi i te koraha e karanga ana, Whakapaia te huarahi o te Ariki, Whakatikaia ona ara.

Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Dåb til Syndernes Forladelse.

I haere mai a Hoani, ka iriiri i te koraha, ka kauwhau i te iriiri ripeneta hei murunga hara.

Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbt, af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder

Na ka haere ki a ia te whenua katoa o Huria, me nga tangata o Hiruharama, a iriiria katoatia ana e ia ki te awa ki Horano, me te whaki ano i o ratou hara.

Og Johannes var klædt i Kamelhår og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning.

Na ko te kakahu o Hoani he huruhuru kamera, he hiako hoki te whitiki o tona hope; ko tana kai he mawhitiwhiti he honi koraha.

Og han prædikede og sagde: "Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse.

A i kauwhau ia, i mea, Tenei te haere mai nei i muri i ahau tetahi he kaha rawa ake i ahau, e kore ahau e tau ki te piko iho wewete ai i te here o ona hu.

Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligånd."

Ko ahau nei, he iriiri taku i a koutou ki te wai: mana ia koutou e iriiri ki te Wairua Tapu.

Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.

A i aua ra ka haere mai a Ihu i Nahareta o Kariri, ka iriiria e Hoani ki Horano.

Og straks da han steg op af Vandet, så han Himlene skilles ad og Ånden ligesom en Due dale ned over ham;

A, i taua wa ano i a ia e haere ake ana i te wai, ka kaite ia i nga rangi e wahia ana kia tuwhera, me te Wairua, ano he kukupa, e heke iho ana ki a ia:

og der kom en Røst fra Himlene: "Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag."

A ka puta mai he reo no te rangi, e mea ana, Ko koe taku Tama i aroha ai, taku i ahuareka ai.

Og straks driver Ånden ham ud i Ørkenen.

A i reira pu ano ka tonoa ia e te Wairua ki te koraha.

Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.

A e wha tekau ona ra i reira i te koraha e whakamatautauria ana e Hatana; i roto ia i nga kararehe mohoao: ko nga anahera hoki ki te mahi mea mana.

Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium

Na, i muri i a Hoani i tukua ai ki te herehere, ka haere a Ihu ki Kariri, ka kauwhau i te rongopai o te Atua,

og sagde: "Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror på Evangeliet!"

Ka mea, Kua rite tenei te wa, kua tata hoki te rangatiratanga o te Atua: ripeneta, whakaponohia te rongopai.

Og medens han gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.

Na, i a ia e haere ana i te taha o te moana o Kariri, ka kite i a Haimona raua ko tona teina, ko Anaru, e maka ana i te kupenga ki te moana: he kaihao ika hoki raua.

Og Jesus sagde til dem: "Følger efter mig, så vil jeg gøre eder til Menneskefiskere."

Na ka mea a Ihu ki a raua, Haere mai i muri i ahau, a maku korua e mea hei kaihao tangata.

Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.

A mahue tonu ake i a raua nga kupenga, aru ana i a ia.

Og da han gik lidt videre frem, så han, Jakob, Zebedæus's Søn, og hans Broder Johannes, som også vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet;

A, haere tata atu ana i reira, ka kite ia i a Hemi, tama a Heperi, raua ko tona teina ko Hoani, i te kaipuke ano raua e ta ana i nga korenga o a ratou kupenga.

og han kaldte straks på dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.

Na karanga tonu atu ia i a raua: a mahue ake i a raua to raua matua a Heperi i te kaipuke me nga kaimahi, a haere ana i muri i a ia.

Og de gå ind i Kapernaum. Og straks på Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,

A ka tomo ratou ki Kaperenauma; na haere tonu ia i te hapati ki te whare karakia, ka whakaako.

og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.

A miharo ana ratou ki tana ako: i rite hoki tana ako i a ratou ki ta te tangata whai mana, kihai i rite ki ta nga karaipi.

Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Ånd, og han råbte højt

Na i to ratou whare karakia tetahi tangata, he wairua poke tona; a ka karanga ia,

og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige."

Ka mea, Kati ra, he aha ta matou ki a koe, e Ihu o Nahareta? kua tae mai ranei koe ki te whakangaro i a matou? e matau ana ahau ko wai koe, ko te Mea Tapu a te Atua.

Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!"

A ka riri a Ihu ki a ia, ka mea, Kati te korero, puta mai i roto i a ia.

Og den urene Ånd sled i ham og råbte med høj Røst og for ud af ham.

Na ka haehae te wairua kino i a ia, nui atu hoki tona reo ki te karanga, a puta ana mai i roto i a ia.

Og de bleve alle forfærdede, så at de spurgte hverandre og sagde: "Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; også over de urene Ånder byder han, og de lyde ham."

A miharo noa ratou katoa, uiui ana ki a ratou ano, mea ana, He aha tenei? he aha tenei ako hou? mana tonu tana nei tono i nga wairua poke, a rongo rawa ki a ia.

Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.

Na paku tonu atu tona rongo ki nga wahi katoa e tata ana ki Kariri.

Og straks, da de vare gåede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.

Na i reira tonu, i to ratou putanga mai i te whare karakia, tomo tonu atu ratou ko hemi, ko Hoani, ki te whare o Haimona raua ko Anaru.

Men Simons Svigermoder lå og havde Feber, og straks tale de til ham om hende;

Na i te takoto te hungawai wahine o Haimona, he kirika, a korerotia tonutia atu ia e ratou ki a ia.

og han gik hen til hende, tog hende ved Hånden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.

Heoi, i tona taenga atu, ka mau ki tona ringa, whakaarahia ana ia; mutu tonu ake tona kirika, ka tahuri ki te taka mea ma ratou.

Men da det var blevet Aften, og Solen var gået ned, førte de til ham alle de syge og besatte,

Na i te ahiahi, i te toenetanga o te ra, ka mauria mai ki a ia nga turoro katoa, me te hunga e nohoia ana e nga rewera.

og hele Byen var forsamlet foran Døren.

A huihui katoa ana te pa ki te kuwaha.

Og han helbredte mange, som lede af mange Hånde Sygdomme, og han uddrev mange onde Ånder; og han tillod ikke de onde Ånder at tale, fordi de kendte ham.

He tokomaha te hunga e ngaua ana e te tini o nga mate i whakaorangia e ia, he maha hoki nga rewera i peia; a kihai i tukua e ia nga rewera kia korero, no te mea i matau ratou ki a ia.

Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han:

Na i te atatu, i mua noa atu o te awatea, ka ara ia, ka puta ki waho, ka haere ki te wahi koraha, ki reira inoi ai.

Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.

Na ka whai a Haimona ratou ko ona hoa i a ia.

Og de fandt ham, og de sige til ham: "Alle lede efter dig."

A, ka kitea ia, ka mea ki a ia, E rapu ana nga tangata katoa i a koe.

Og han siger til dem: "Lader os gå andetsteds hen til de nærmeste Småbyer, for at jeg kan prædike også der; thi dertil er jeg udgået."

Katahi ia ka mea ki a ratou, Tatou ka haere he wahi ke ki nga kainga tata, ki reira ahau kauwhau ai: ko taku hoki tera i haere mai ai.

Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Ånder.

Na ka tomo ia ki roto i o ratou whare karakia puta noa i Kariri, ka kauwhau, ka pei hoki i nga rewera ki waho.

Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder på Knæ for ham og siger til ham: "Om du vil, så kan du rense mig."

A ka haere mai ki a ia tetahi repera, ka inoi ki a ia, tuku rawa nga turi ki a ia, ka mea, Ki te pai koe, e taea ahau e koe te mea kia ma.

Og han ynkedes inderligt og udrakte Hånden og rørte ved ham og siger til ham: "Jeg vil; bliv ren!"

Na ka aroha a Ihu, ka totoro tona ringa, ka pa ki a ia, ka mea ki a ia, E pai ana ahau; kia ma koe.

Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.

A, puaki kau tona reo, kua kore tona repera, na kua ma.

Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt

Na ka whakatupato ia ki a ia, a tonoa tonutia atu,

og sagde til ham: "Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!"

Ka mea atu hoki ki a ia, Kei korerotia tetahi mea ki te tangata: engari haere, kia kite te tohunga i a koe, a mauria atu mo tou whakamakanga nga mea i whakaritea e Mohi, hei mea whakaatu ki a ratou.

Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, så at han ikke mere kunde gå åbenlyst ind i en By; men han var udenfor på øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.

Heoi, i tona putanga atu, ka anga ki te kororo nui haere, ka whakapuakina taua mea, a kihai a Ihu i ahei te haere nui ki te pa i muri iho, engari i noho ia i waho i nga wahi koraha: a haere ana mai ratou ki a ia i nga wahi katoa.