Job 29

Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
Moreover Job continued his parable, and said,
Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
Oh that I were as in months past, as in the days when God preserved me;
da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
When his candle shined upon my head, and when by his light I walked through darkness;
som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
As I was in the days of my youth, when the secret of God was upon my tabernacle;
da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
When the Almighty was yet with me, when my children were about me;
da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
When I washed my steps with butter, and the rock poured me out rivers of oil;
da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.
When I went out to the gate through the city, when I prepared my seat in the street!
Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,
The young men saw me, and hid themselves: and the aged arose, and stood up.
Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,
The princes refrained talking, and laid their hand on their mouth.
Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
The nobles held their peace, and their tongue cleaved to the roof of their mouth.
Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.
When the ear heard me, then it blessed me; and when the eye saw me, it gave witness to me:
Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
Because I delivered the poor that cried, and the fatherless, and him that had none to help him.
den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
The blessing of him that was ready to perish came upon me: and I caused the widow's heart to sing for joy.
jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
I put on righteousness, and it clothed me: my judgment was as a robe and a diadem.
Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
I was eyes to the blind, and feet was I to the lame.
jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
I was a father to the poor: and the cause which I knew not I searched out.
den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
And I brake the jaws of the wicked, and plucked the spoil out of his teeth.
Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;
Then I said, I shall die in my nest, and I shall multiply my days as the sand.
min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
My root was spread out by the waters, and the dew lay all night upon my branch.
min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"
My glory was fresh in me, and my bow was renewed in my hand.
Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;
Unto me men gave ear, and waited, and kept silence at my counsel.
ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;
After my words they spake not again; and my speech dropped upon them.
de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.
And they waited for me as for the rain; and they opened their mouth wide as for the latter rain.
Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.
If I laughed on them, they believed it not; and the light of my countenance they cast not down.
Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.
I chose out their way, and sat chief, and dwelt as a king in the army, as one that comforteth the mourners.