Proverbs 5

Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,

Sine moj, čuj moju mudrost, prigni uho mojoj razboritosti

at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.

da sačuvaš oprez, da ti usne zadrže znanje.

Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;

Jer s usana žene preljubnice kaplje med i nepce joj je glađe od ulja,

men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;

ali je ona naposljetku gorka kao pelin, oštra kao dvosjekli mač.

hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed;

Njene noge silaze k smrti, a koraci vode u Podzemlje.

hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.

Ona ne pazi na put života, ne mari što su joj staze kolebljive.

Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!

Zato me sada poslušaj, sine, i ne odstupaj od riječi mojih usta.

Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,

Neka je put tvoj daleko od nje i ne približuj se vratima njezine kuće,

at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.

da drugima ne bi dao svoju slavu i okrutnima svoje godine;

at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,

da se ne bi tuđinci nasitili tvoga dobra i da tvoja zaslužba ne ode u tuđu kuću;

så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,

da ne ridaš na koncu kad ti nestane tijela i puti

og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,

i da ne kažeš: "Oh, kako sam mrzio pouku i kako mi je srce preziralo ukor!

så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!

I ne slušah glasa svojih učitelja, niti priklonih uho onima što me poučavahu.

Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!"

I umalo ne zapadoh u svako zlo, usred zbora i zajednice!"

Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;

Pij vodu iz svoje nakapnice i onu što teče iz tvoga studenca.

lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!

Moraju li se tvoji izvori razlijevati i tvoji potoci teći ulicama?

Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!

Nego neka oni budu samo tvoji, a ne i tuđinaca koji su uza te.

Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,

Neka je blagoslovljen izvor tvoj i raduj se sa ženom svoje mladosti:

den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!

neka ti je kao mila košuta i ljupka gazela, neka te grudi njene opajaju u svako doba, njezina ljubav zatravljuje bez prestanka!

Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?

TÓa zašto bi se, sine moj, zanosio preljubnicom i grlio tuđinki njedra?

Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;

Jer pred Jahvinim su očima čovjekovi putovi i on motri sve njegove staze.

den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;

Opakoga će uhvatiti njegova zloća i sapet će ga užad njegovih grijeha.

han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.

Umrijet će jer nema pouke, propast će zbog svoje goleme gluposti.