I Corinthians 11

Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi!
Nasljedovatelji moji budite, kao što sam i ja Kristov.
Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.
Hvalim vas što me se u svemu sjećate i držite se predaja kako vam predadoh.
Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
Ali htio bih da znate: svakomu je mužu glava Krist, glava ženi muž, a glava Kristu Bog.
Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.
Svaki muž koji se moli ili prorokuje pokrivene glave sramoti glavu svoju.
Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.
Svaka pak žena koja se moli ili prorokuje gologlava sramoti glavu svoju. Ta to je isto kao da je obrijana.
Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!
Jer ako se žena ne pokriva, neka se šiša; ako li je pak ružno ženi šišati se ili brijati, neka se pokrije.
Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.
A muž ne mora pokrivati glave, ta slika je i slava Božja; a žena je slava muževa.
Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
Jer nije muž od žene, nego žena od muža.
Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.
I nije stvoren muž radi žene, nego žena radi muža.
Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for Englenes Skyld.
Zato žena treba da ima "vlast" na glavi poradi anđela.
Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
Ipak, u Gospodinu - ni žena bez muža, ni muž bez žene!
Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
Jer kao što je žena od muža, tako je i muž po ženi; a sve je od Boga.
Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?
Sami sudite dolikuje li da se žena gologlava Bogu moli?
Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt Hår, er det ham en Vanære,
Ne uči li nas i sama narav da je mužu sramota ako goji kosu?
men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det lange Hår er givet hende som et Slør.
A ženi je dika ako je goji jer kosa joj je dana mjesto prijevjesa.
Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan Skik, og Guds Menigheder ej heller.
Ako je kome do prepirke, takva običaja mi nemamo, a ni Crkve Božje.
Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
Kad već dajem ta upozorenja, ne mogu pohvaliti što se ne sastajete na bolje, nego na gore.
For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.
Ponajprije čujem, djelomično i vjerujem: kad se okupite na Sastanak, da su među vama razdori.
Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive åbenbare iblandt eder.
Treba doista da i podjela bude među vama da se očituju prokušani među vama.
Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.
Kad se dakle tako zajedno sastajete, to nije blagovanje Gospodnje večere:
Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.
ta svatko se pri blagovanju prihvati svoje večere te jedan gladuje, a drugi se opija.
Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
Zar nemate kuća da jedete i pijete? Ili Crkvu Božju prezirete i postiđujete one koji nemaju? Što da vam kažem? Da vas pohvalim? U tom vas ne hvalim.
Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog Brød,
Doista, ja od Gospodina primih što vama predadoh: Gospodin Isus one noći kad bijaše predan uze kruh,
takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
zahvalivši razlomi i reče: "Ovo je tijelo moje - za vas. Ovo činite meni na spomen."
Ligeså tog han og,så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!"
Tako i čašu po večeri govoreći: "Ova čaša novi je Savez u mojoj krvi. Ovo činite kad god pijete, meni na spomen."
Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
Doista, kad god jedete ovaj kruh i pijete čašu, smrt Gospodnju navješćujete dok on ne dođe.
Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
Stoga, tko god jede kruh ili pije čašu Gospodnju nedostojno, bit će krivac tijela i krvi Gospodnje.
Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken!
Neka se dakle svatko ispita pa tada od kruha jede i iz čaše pije.
Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legenet.
Jer tko jede i pije, sud sebi jede i pije ako ne razlikuje Tijela.
Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.
Zato su među vama mnogi nejaki i nemoćni, i spavaju mnogi.
Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
Jer kad bismo sami sebe sudili, ne bismo bili suđeni.
Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
A kad nas sudi Gospodin, odgaja nas da ne budemo sa svijetom osuđeni.
Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på hverandre!
Zato, braćo moja, kad se sastajete na blagovanje, pričekajte jedni druge.
Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg kommer.
Je li tko gladan, kod kuće neka jede da se ne sastajete na osudu. Drugo ću urediti kada dođem.