Proverbs 12

Tko ljubi pouku, ljubi znanje, a tko mrzi ukor, lud je.

At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.

Dobar dobiva milost od Jahve, a podmukao osudu.

Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.

Zloćom se čovjek ne utvrđuje, a korijen se pravedniku ne pomiče.

Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.

Kreposna je žena vijenac mužu svojemu, a sramotna mu je kao gnjilež u kostima.

En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben.

Pravedničke su misli pravične, spletke opakih prijevarne.

Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.

Riječi opakih pogubne su zamke, a pravedne izbavljaju usta njihova.

Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.

Opaki se ruše i nema ih više, a kuća pravednika ostaje.

Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.

Čovjek se hvali po oštrini svoga razuma, a prezire se tko je opak srcem.

For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.

Bolje je biti malen i imati samo jednog slugu nego se hvastati a nemati ni kruha.

Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød.

Pravednik pazi i na život svog živinčeta, dok je opakomu srce okrutno.

Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.

Tko obrađuje svoju zemlju, sit je kruha, a tko trči za ništavilom, nerazuman je.

Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.

Čežnja je opakoga mreža od zala, a korijen pravednika daje ploda.

De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand.

Opakomu je zamka grijeh njegovih usana, a pravednik se izbavlja od tjeskobe.

I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.

Od ploda svojih usta nasitit će se svatko obilno, a ono što je rukama učinio vratit će mu se.

Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.

Luđaku se čini pravim njegov put, a mudar čovjek sluša savjete.

Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.

Luđak odmah odaje svoj bijes, a pametan pokriva sramotu.

En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.

Tko govori istinu, otkriva što je pravo, a lažljiv svjedok prijevaru.

Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.

Nesmotren govori kao da mačem probada, a jezik je mudrih iscjeljenje.

Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.

Istinita usta traju dovijeka, a lažljiv jezik samo za čas.

Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.

Prijevara je u srcu onih koji snuju zlo, a veselje u onih koji dijele miroljubive savjete.

De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.

Pravednika ne stiže nikakva nevolja, a opaki u zlu grcaju.

Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.

Mrske su Jahvi usne lažljive, a mili su mu koji zbore istinu.

Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.

Promišljen čovjek prikriva svoje znanje, a srce bezumničko razglašuje svoju ludost.

Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.

Marljiva ruka vlada, a nemar vodi u podložnost.

De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.

Briga u srcu pritiskuje čovjeka, a blaga riječ veseli ga.

Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.

Pravednik vodi svojeg prijatelja, a opake zavodi njihov put.

Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.

Nemaran ne ulovi svoje lovine, a marljivost je čovjeku blago dragocjeno.

Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.

Na stazi pravice stoji život i na njezinu putu nema smrti.

På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.