Proverbs 13

Mudar sin sluša naputak očev, a podsmjevač ne sluša ukora.

Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.

Od ploda usta svojih uživa čovjek sreću, a srce je nevjernika puno nasilja.

Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.

Tko čuva usta svoja, čuva život svoj, a tko nesmotreno zbori, o glavu mu je.

Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.

Uzaludna je žudnja lijenčine, a ispunit će se želja marljivih.

Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.

Pravednik mrzi na lažljivu riječ, a opaki goji mržnju i sramotu.

Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.

Pravda čuva pobožna, a opake grijeh obara.

Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.

Netko se gradi bogatim, a ništa nema, netko se gradi siromašnim, a ima veliko bogatstvo.

Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.

Otkup života bogatstvo je čovjeku; a siromah ne sluša opomene.

Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.

Svjetlost pravednička blistavo sja, a svjetiljka opakih gasi se.

Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.

Oholost rađa samo svađu, a mudrost je u onih koji primaju savjet.

Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.

Naglo stečeno bogatstvo iščezava, a tko sabire pomalo, biva bogat.

Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.

Predugo očekivanje ubija srce, a ispunjena želja drvo je života.

At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.

Tko riječ prezire, taj propada, a tko poštiva zapovijedi, plaću dobiva.

Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.

Pouka mudračeva izvor je životni, ona izbavlja od zamke smrti.

Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.

Uvid u dobro pribavlja milost, a put bezbožnika hrapav je.

God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.

Svatko pametan djeluje promišljeno, a bezumnik se hvališe svojom ludošću.

Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.

Zao glasnik zapada u zlo, a vjeran poslanik donosi spasenje.

Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.

Siromaštvo i sramota onomu tko odbija pouku, a tko ukor prima, doći će do časti.

Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.

Slatka je duši ispunjena želja, a bezumnicima je mrsko kloniti se oda zla.

Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.

Druži se s mudrima, i postat ćeš mudar, a tko se drži bezumnika, postaje opak.

Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.

Grešnika progoni zlo, a dobro je nagrada pravednima.

Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.

Valjan čovjek ostavlja baštinu unucima, a bogatstvo se grešnikovo čuva pravedniku.

Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.

Izobilje je hrane na krčevini siromaškoj, a ima i tko propada s nepravde.

På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.

Tko štedi šibu, mrzi na sina svog, a tko ga ljubi, na vrijeme ga opominje.

Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.

Pravednik ima jela do sitosti, a trbuh opakih poznaje oskudicu.

Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.