Proverbs 20

اَلْخَمْرُ مُسْتَهْزِئَةٌ. الْمُسْكِرُ عَجَّاجٌ، وَمَنْ يَتَرَنَّحُ بِهِمَا فَلَيْسَ بِحَكِيمٍ.

En Spotter er Vinen, stærk Drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.

رُعْبُ الْمَلِكِ كَزَمْجَرَةِ الأَسَدِ. الَّذِي يُغِيظُهُ يُخْطِئُ إِلَى نَفْسِهِ.

Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.

مَجْدُ الرَّجُلِ أَنْ يَبْتَعِدَ عَنِ الْخِصَامِ، وَكُلُّ أَحْمَقَ يُنَازِعُ.

Mands Ære er det at undgå Trætte, men alle Tåber vil Strid.

اَلْكَسْلاَنُ لاَ يَحْرُثُ بِسَبَبِ الشِّتَاءِ، فَيَسْتَعْطِي فِي الْحَصَادِ وَلاَ يُعْطَى.

Om Efteråret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.

اَلْمَشُورَةُ فِي قَلْبِ الرَّجُلِ مِيَاهٌ عَمِيقَةٌ، وَذُو الْفِطْنَةِ يَسْتَقِيهَا.

Råd i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.

أَكْثَرُ النَّاسِ يُنَادُونَ كُلُّ وَاحِدٍ بِصَلاَحِهِ، أَمَّا الرَّجُلُ الأَمِينُ فَمَنْ يَجِدُهُ؟

Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?

اَلصِّدِّيقُ يَسْلُكُ بِكَمَالِهِ. طُوبَى لِبَنِيهِ بَعْدَهُ.

Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner får Lykke efter ham.

اَلْمَلِكُ الْجَالِسُ عَلَى كُرْسِيِّ الْقَضَاءِ يُذَرِّي بِعَيْنِهِ كُلَّ شَرّ.

Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik.

مَنْ يَقُولُ: «إِنِّي زَكَّيْتُ قَلْبِي، تَطَهَّرْتُ مِنْ خَطِيَّتِي»؟

Hvo kan sige: "Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!"

مِعْيَارٌ فَمِعْيَارٌ، مِكْيَالٌ فَمِكْيَالٌ، كِلاَهُمَا مَكْرَهَةٌ عِنْدَ الرَّبِّ.

To Slags Vægt og to Slags Mål, begge Dele er HERREN en Gru.

اَلْوَلَدُ أَيْضًا يُعْرَفُ بِأَفْعَالِهِ، هَلْ عَمَلُهُ نَقِيٌّ وَمُسْتَقِيمٌ؟

Selv Drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.

اَلأُذُنُ السَّامِعَةُ وَالْعَيْنُ الْبَاصِرَةُ، الرَّبُّ صَنَعَهُمَا كِلْتَيْهِمَا.

Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.

لاَ تُحِبَّ النَّوْمَ لِئَلاَّ تَفْتَقِرَ. افْتَحْ عَيْنَيْكَ تَشْبَعْ خُبْزًا.

Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.

«رَدِيءٌ، رَدِيءٌ!» يَقُولُ الْمُشْتَرِي، وَإِذَا ذَهَبَ فَحِينَئِذٍ يَفْتَخِرُ!

Køberen siger: "Usselt, usselt!" men skryder af Handelen, når han går bort.

يُوجَدُ ذَهَبٌ وَكَثْرَةُ لآلِئَ، أَمَّا شِفَاهُ الْمَعْرِفَةِ فَمَتَاعٌ ثَمِينٌ.

Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.

خُذْ ثَوْبَهُ لأَنَّهُ ضَمِنَ غَرِيبًا، وَلأَجْلِ الأَجَانِبِ ارْتَهِنْ مِنْهُ.

Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!

خُبْزُ الْكَذِبِ لَذِيذٌ لِلإِنْسَانِ، وَمِنْ بَعْدُ يَمْتَلِئُ فَمُهُ حَصًى.

Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.

اَلْمَقَاصِدُ تُثَبَّتُ بِالْمَشُورَةِ، وَبِالتَّدَابِيرِ اعْمَلْ حَرْبًا.

Planer, der lægges ved Rådslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!

اَلسَّاعِي بِالْوِشَايَةِ يُفْشِي السِّرَّ، فَلاَ تُخَالِطِ الْمُفَتِّحَ شَفَتَيْهِ.

Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundet at gøre!

مَنْ سَبَّ أَبَاهُ أَوْ أُمَّهُ يَنْطَفِئُ سِرَاجُهُ فِي حَدَقَةِ الظَّلاَمِ.

Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke går hans Lampe ud.

رُبَّ مُلْكٍ مُعَجِّل فِي أَوَّلِهِ، أَمَّا آخِرَتُهُ فَلاَ تُبَارَكُ.

Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.

لاَ تَقُلْ: «إِنِّي أُجَازِي شَرًّا». انْتَظِرِ الرَّبَّ فَيُخَلِّصَكَ.

Sig ikke: "Ondt vil jeg gengælde!" Bi på HERREN, så hjælper han dig.

مِعْيَارٌ فَمِعْيَارٌ مَكْرَهَةُ الرَّبِّ، وَمَوَازِينُ الْغِشِّ غَيْرُ صَالِحَةٍ.

To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.

مِنَ الرَّبِّ خَطَوَاتُ الرَّجُلِ، أَمَّا الإِنْسَانُ فَكَيْفَ يَفْهَمُ طَرِيقَهُ؟

Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!

هُوَ شَرَكٌ لِلإِنْسَانِ أَنْ يَلْغُوَ قَائِلاً: «مُقَدَّسٌ»، وَبَعْدَ النَّذْرِ أَنْ يَسْأَلَ!

Det er farligt at sige tankeløst: "Helligt!" og først efter Løftet tænke sig om.

اَلْمَلِكُ الْحَكِيمُ يُشَتِّتُ الأَشْرَارَ، وَيَرُدُّ عَلَيْهِمِ النَّوْرَجَ.

Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gå over dem.

نَفْسُ الإِنْسَانِ سِرَاجُ الرَّبِّ، يُفَتِّشُ كُلَّ مَخَادِعِ الْبَطْنِ.

Menneskets Ånd er en HERRENs Lampe, den ransager alle hans indres Kamre.

الرَّحْمَةُ وَالْحَقُّ يَحْفَظَانِ الْمَلِكَ، وَكُرْسِيُّهُ يُسْنَدُ بِالرَّحْمَةِ.

Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd.

فَخْرُ الشُّبَّانِ قُوَّتُهُمْ، وَبَهَاءُ الشُّيُوخِ الشَّيْبُ.

Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er grånet Hår.

حُبُرُ جُرْحٍ مُنَقِّيَةٌ لِلشِّرِّيرِ، وَضَرَبَاتٌ بَالِغَةٌ مَخَادِعَ الْبَطْنِ.

Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.