Proverbs 17

melior est buccella sicca cum gaudio quam domus plena victimis cum iurgio

Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.

servus sapiens dominabitur filiis stultis et inter fratres hereditatem dividet

Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.

sicut igne probatur argentum et aurum camino ita corda probat Dominus

Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.

malus oboedit linguae iniquae et fallax obtemperat labiis mendacibus

Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.

qui despicit pauperem exprobrat factori eius et qui in ruina laetatur alterius non erit inpunitus

Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.

corona senum filii filiorum et gloria filiorum patres sui

De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.

non decent stultum verba conposita nec principem labium mentiens

Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.

gemma gratissima expectatio praestolantis quocumque se verterit prudenter intellegit

Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.

qui celat delictum quaerit amicitias qui altero sermone repetit separat foederatos

Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.

plus proficit correptio apud prudentem quam centum plagae apud stultum

Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.

semper iurgia quaerit malus angelus autem crudelis mittetur contra eum

Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.

expedit magis ursae occurrere raptis fetibus quam fatuo confidenti sibi in stultitia sua

Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.

qui reddit mala pro bonis non recedet malum de domo eius

Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.

qui dimittit aquam caput est iurgiorum et antequam patiatur contumeliam iudicium deserit

At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.

et qui iustificat impium et qui condemnat iustum abominabilis est uterque apud Dominum

At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.

quid prodest habere divitias stultum cum sapientiam emere non possit

Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?

omni tempore diligit qui amicus est et frater in angustiis conprobatur

Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.

homo stultus plaudet manibus cum spoponderit pro amico suo

Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.

qui meditatur discordiam diligit rixas et qui exaltat ostium quaerit ruinam

Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.

qui perversi cordis est non inveniet bonum et qui vertit linguam incidet in malum

Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.

natus est stultus in ignominiam suam sed nec pater in fatuo laetabitur

Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.

animus gaudens aetatem floridam facit spiritus tristis exsiccat ossa

Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.

munera de sinu impius accipit ut pervertat semitas iudicii

Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.

in facie prudentis lucet sapientia oculi stultorum in finibus terrae

Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.

ira patris filius stultus et dolor matris quae genuit eum

Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.

non est bonum damnum inferre iusto nec percutere principem qui recta iudicat

At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.

qui moderatur sermones suos doctus et prudens est et pretiosi spiritus vir eruditus

Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.

stultus quoque si tacuerit sapiens putabitur et si conpresserit labia sua intellegens

Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.