Job 19

respondens autem Iob dixit
Så tog Job til Orde og svarede:
usquequo adfligitis animam meam et adteritis me sermonibus
"Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?
en decies confunditis me et non erubescitis opprimentes me
I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
nempe et si ignoravi mecum erit ignorantia mea
Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
at vos contra me erigimini et arguitis me obprobriis meis
Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
saltim nunc intellegite quia Deus non aequo iudicio adflixerit me et flagellis suis me cinxerit
Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
ecce clamabo vim patiens et nemo audiet vociferabor et non est qui iudicet
Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.
semitam meam circumsepsit et transire non possum et in calle meo tenebras posuit
Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
spoliavit me gloria mea et abstulit coronam de capite meo
han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
destruxit me undique et pereo et quasi evulsae arbori abstulit spem meam
brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;
iratus est contra me furor eius et sic me habuit quasi hostem suum
hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
simul venerunt latrones eius et fecerunt sibi viam per me et obsederunt in gyro tabernaculum meum
samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
fratres meos longe fecit a me et noti mei quasi alieni recesserunt a me
Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
dereliquerunt me propinqui mei et qui me noverant obliti sunt mei
mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
inquilini domus meae et ancillae meae sicut alienum habuerunt me et quasi peregrinus fui in oculis eorum
mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
servum meum vocavi et non respondit ore proprio deprecabar illum
ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;
halitum meum exhorruit uxor mea et orabam filios uteri mei
ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
stulti quoque despiciebant me et cum ab eis recessissem detrahebant mihi
selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;
abominati sunt me quondam consiliarii mei et quem maxime diligebam aversatus est me
Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
pelli meae consumptis carnibus adhesit os meum et derelicta sunt tantummodo labia circa dentes meos
Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
miseremini mei miseremini mei saltim vos amici mei quia manus Domini tetigit me
Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!
quare persequimini me sicut Deus et carnibus meis saturamini
Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
quis mihi tribuat ut scribantur sermones mei quis mihi det ut exarentur in libro
Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
stilo ferreo et plumbi lammina vel certe sculpantur in silice
med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!
scio enim quod redemptor meus vivat et in novissimo de terra surrecturus sim
Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.
et rursum circumdabor pelle mea et in carne mea videbo Deum
Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
quem visurus sum ego ipse et oculi mei conspecturi sunt et non alius reposita est haec spes mea in sinu meo
hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!
quare ergo nunc dicitis persequamur eum et radicem verbi inveniamus contra eum
Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"
fugite ergo a facie gladii quoniam ultor iniquitatum gladius est et scitote esse iudicium
så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!