I Corinthians 11

Будьте наслідувачами мене, як і я Христа!
Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi!
Похваляю ж вас, браття, що ви все моє пам'ятаєте, і заховуєте так передання, як я вам передав.
Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.
Хочу ж я, щоб ви знали, що всякому чоловікові голова Христос, а жінці голова чоловік, голова ж Христові Бог.
Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
Кожен чоловік, що молиться чи пророкує з головою покритою, осоромлює він свою голову.
Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.
І кожна жінка, що молиться чи пророкує з головою відкритою, осоромлює тим свою голову, бо це є те саме, як була б вона виголена.
Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.
Бо коли жінка не покривається, хай стрижеться вона; коли ж жінці сором стригтися чи голитися, нехай покривається!
Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!
Отож, чоловік покривати голови не повинен, бо він образ і слава Бога, а жінка чоловікові слава.
Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.
Бо чоловік не походить від жінки, але жінка від чоловіка,
Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
не створений бо чоловік ради жінки, але жінка ради чоловіка.
Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.
Тому жінка повина мати на голові знака влади над нею, ради Анголів.
Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for Englenes Skyld.
Одначе в Господі ані чоловік без жінки, ані жінка без чоловіка.
Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
Бо як жінка від чоловіка, так і чоловік через жінку; а все від Бога.
Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
Поміркуйте самі між собою, чи пристойне воно, щоб жінка молилася Богові непокрита?
Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?
Чи ж природа сама вас не вчить, що коли чоловік запускає волосся, то безчестя для нього?
Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt Hår, er det ham en Vanære,
Коли ж жінка косу запускає, це слава для неї, бо замість покривала дана коса їй.
men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det lange Hår er givet hende som et Slør.
Коли ж хто сперечатися хоче, ми такого звичаю не маємо, ані Церкви Божі.
Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan Skik, og Guds Menigheder ej heller.
Пропонуючи це вам, я не хвалю, що збираєтесь ви не на ліпше, а на гірше.
Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
Бо найперше, я чую, що як сходитесь ви на збори, то між вами бувають поділення, у що почасти я й вірю.
For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.
Бо мусять між вами й поділи бути, щоб відкрились між вами й досвідчені.
Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive åbenbare iblandt eder.
А далі, коли ви збираєтесь разом, то не на те, щоб їсти Господню Вечерю.
Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.
Бо кожен спішить з'їсти власну вечерю, і один голодує, а другий впивається.
Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.
Хіба ж ви не маєте хат, щоб їсти та пити? Чи ви зневажаєте Божу Церкву, і осоромлюєте немаючих? Що маю сказати вам? Чи за це похвалю вас? Не похвалю!
Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
Бо прийняв я від Господа, що й вам передав, що Господь Ісус ночі тієї, як виданий був, узяв хліб,
Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog Brød,
подяку віддав, і переломив, і сказав: Прийміть, споживайте, це тіло Моє, що за вас ломається. Це робіть на спомин про Мене!
takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
Так само і чашу взяв Він по Вечері й сказав: Ця чаша Новий Заповіт у Моїй крові. Це робіть, коли тільки будете пити, на спомин про Мене!
Ligeså tog han og,så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!"
Бо кожного разу, як будете їсти цей хліб та чашу цю пити, смерть Господню звіщаєте, аж доки Він прийде.
Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
Тому то, хто їстиме хліб цей чи питиме чашу Господню негідно, буде винний супроти тіла та крови Господньої!
Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
Нехай же людина випробовує себе, і так нехай хліб їсть і з чаші хай п'є.
Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken!
Бо хто їсть і п'є негідно, не розважаючи про тіло, той суд собі їсть і п'є!
Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legenet.
Через це поміж вами багато недужих та хворих, і багато-хто заснули.
Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.
Бо коли б ми самі судили себе, то засуджені ми не були б.
Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
Та засуджені від Господа, караємося, щоб нас не засуджено з світом.
Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
Ось тому, мої браття, сходячись на поживу, чекайте один одного.
Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på hverandre!
А коли хто голодний, нехай вдома він їсть, щоб не сходилися ви на осуд. А про інше, як прийду, заряджу.
Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg kommer.