I Corinthians 10

Не хочу я, браття, щоб ви не знали, що під хмарою всі отці наші були, і всі перейшли через море,
Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet
і всі охристилися в хмарі та в морі в Мойсея,
og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet
і всі їли ту саму поживу духовну,
og spiste alle den samme åndelige Mad
і пили всі той самий духовний напій, бо пили від духовної скелі, що йшла вслід за ними, а та скеля був Христос!
og drak alle den samme åndelige Drik; thi de drak af en åndelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.
Але їх багатьох не вподобав був Бог, бо понищив Він їх у пустині.
Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.
А це були приклади нам, щоб ми пожадливі на зле не були, як були пожадливі й вони.
Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, således som hine begærede.
Не будьте також ідолянами, як деякі з них, як написано: Люди сіли, щоб їсти та пити, і встали, щоб грати.
Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: "Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege."
Не станьмо чинити блуду, як деякі з них блудодіяли, і полягло їх одного дня двадцять три тисячі.
Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt på een Dag tre og tyve Tusinde.
Ані не випробовуймо Христа, як деякі з них випробовували, та й від зміїв загинули.
Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.
Ані не нарікайте, як деякі з них нарікали, і загинули від погубителя.
Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.
Усе це трапилось з ними, як приклади, а написане нам на науку, бо за нашого часу кінець віку прийшов.
Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen.
Тому то, хто думає, ніби стоїть він, нехай стережеться, щоб не впасти!
Derfor den, som tykkes at stå, se til, at han ikke falder!
Досягла вас спроба не інша, тільки людська; але вірний Бог, Який не попустить, щоб ви випробовувалися більше, ніж можете, але при спробі й полегшення дасть, щоб знести могли ви її.
Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe også Udgangen af den, for at I må kunne udholde den.
Тому, мої любі, утікайте від служіння ідолам.
Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!
Кажу, як розумним; судіть самі, що кажу я.
Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.
Чаша благословення, яку благословляємо, чи не спільнота то крови Христової? Хліб, який ломимо, чи не спільнота він тіла Христового?
Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?
Тому що один хліб, тіло одне нас багато, бо ми всі спільники хліба одного.
Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi få alle Del i det ene Brød.
Погляньте на Ізраїля за тілом: чи ж ті, що жертви їдять, не спільники вівтаря?
Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?
Тож що я кажу? Що ідольська жертва є щось? Чи що ідол є щось?
Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?
Ні, але те, що в жертву приносять, демонам, а не Богові в жертву приносять. Я ж не хочу, щоб ви спільниками для демонів стали.
Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke,at I skulle få Samfund med de onde Ånder.
Бо не можете пити чаші Господньої та чаші демонської; не можете бути спільниками Господнього столу й столу демонського.
I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Ånders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Ånders Bord.
Чи ми дратуватимем Господа? Хіба ми потужніші за Нього?
Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?
Усе мені можна, та не все на пожиток. Усе мені можна, та будує не все!
Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.
Нехай не шукає ніхто свого власного, але кожен для ближнього!
Ingen søge sit eget, men Næstens!
Їжте все, що на ятках м'ясних продається, за сумління зовсім не турбуючись,
Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;
Бо Господня земля, і все, що на ній!
thi Herrens er Jorden og dens Fylde.
Як покличе вас хтось із невіруючих, і ви захочете піти, їжте все, що дадуть вам, за сумління зовсім не турбуючись.
Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gå derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.
Коли ж скаже вам хтось: Це ідольська жертва, не їжте тоді через того, хто сказав, та через сумління!
Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkød," da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.
Говорю ж не про власне сумління, але іншого, чого б моя воля судилась сумлінням чужим?
Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?
Коли я стаю спільником їжі з подякою, чому мене зневажають за те, за що дякую я?
Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?
Тож, коли ви їсте, чи коли ви п'єте, або коли інше що робите, усе на Божу славу робіть!
Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!
Не робіть спокуси юдеям та гелленам, та Церкві Божій,
Værer uden Anstød både for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,
як догоджую й я всім у всьому, не шукаючи в тому пожитку свого, але пожитку для багатьох, щоб спаслися вони.
ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.