Proverbs 26

Som sne om sommeren og som regn i høsttiden, slik høver ære for en dåre.

Jako sníh v létě, a jako déšť ve žni, tak nepřipadá na blázna čest.

Som spurven i fart, som svalen i flukt, slik er det med en uforskyldt forbannelse - den rammer ikke.

Jako vrabec přenáší se, a vlaštovice létá, tak zlořečení bez příčiny nedojde.

Svepe for hesten, tømme for asenet, og kjepp for dårers rygg!

Bič na koně, uzda na osla, a kyj na hřbet blázna.

Svar ikke dåren efter hans dårskap, forat du ikke selv skal bli ham lik!

Neodpovídej bláznu podlé bláznovství jeho, abys i ty jemu nebyl podobný.

Svar dåren efter hans dårskap, forat han ikke skal bli vis i egne øine!

Odpověz bláznu podlé bláznovství jeho, aby sám u sebe nebyl moudrý.

Den som sender bud med en dåre, han hugger føttene av sig, han må tåle slem medfart.

Jako by nohy osekal, bezpráví se dopouští ten, kdož svěřuje poselství bláznu.

Visne henger benene på den lamme og likeså ordsprog i munnen på dårer.

Jakož nejednostejní jsou hnátové kulhavého, tak řeč v ústech bláznů.

Lik den som legger sten i slyngen, er den som gir en dåre ære.

Jako vložiti kámen do praku, tak jest, když kdo ctí blázna.

Som en torn i en drukken manns hånd, slik er et ordsprog i dårers munn.

Trn, kterýž se dostává do rukou opilého, jest přísloví v ústech bláznů.

En mester får alt i stand, men den som leier en dåre, er lik den som leier en som går forbi.

Veliký pán stvořil všecko, a dává odplatu bláznu, i odměnu přestupníkům.

Lik hunden som vender tilbake til sitt eget spy, er en dåre som kommer igjen med sin dårskap.

Jakož pes navracuje se k vývratku svému, tak blázen opětuje bláznovství své.

Ser du en mann som er vis i egne øine - det er mere håp for dåren enn for ham.

Spatřil-li bys člověka, an jest moudrý sám u sebe, naděje o bláznu lepší jest než o takovém.

Den late sier: Det er en løve på veien, en løve i gatene.

Říká lenoch: Lev lítý jest na cestě, lev jest v ulici.

Døren dreier sig på sitt hengsel, og den late snur sig på sitt leie.

Dvéře se obracejí na stežejích svých, a lenoch na lůži svém.

Den late stikker sin hånd fatet; han gider ikke føre den tilbake til sin munn.

Schovává lenivý ruku svou za ňadra; těžko mu vztáhnouti ji k ústům svým.

Den late er visere i egne øine enn syv som svarer med forstand.

Moudřejší jest lenivý u sebe sám, nežli sedm odpovídajících s soudem.

Lik den som tar fatt i øret på en hund som løper forbi, er den som lar sig egge til vrede over en trette som ikke kommer ham ved.

Psa za uši lapá, kdož odcházeje, hněvá se ne v své při.

Lik en gal mann som kaster ut brandpiler og skyter og dreper,

Jako nesmyslný vypouští jiskry a šípy smrtelné,

er en mann som har sveket sin venn og så sier: Jeg spøker jo bare!

Tak jest každý, kdož oklamává bližního, a říká: Zdaž jsem nežertoval?

Når det er forbi med veden, slukner ilden, og når det ingen øretuter er, stilles trette.

Když není drev, hasne oheň; tak když nebude klevetníka, utichne svár.

Som kull blir til glør, og som ved nærer ild, slik voldes kiv av en trettekjær mann.

Uhel mrtvý k roznícení, a drva k ohni, tak člověk svárlivý k roznícení svady.

En øretuters ord er som velsmakende retter, og de trenger ned i hjertets indre.

Slova utrhače jako ubitých, ale však sstupují do vnitřností života.

Lik et lerkar som er overdratt med bly-glette, er brennende leber sammen med et ondt hjerte.

Stříbrná trůska roztažená po střepě jsou rtové protivní a srdce zlé.

Med sine leber skaper den hatefulle sig til, men i sitt indre gjemmer han svik.

Rty svými za jiného se staví ten, jenž nenávidí, ale u vnitřnosti své skládá lest.

Når han gjør sin røst blid, så tro ham ikke! For der er syv vederstyggeligheter i hans hjerte.

Když se ochotný ukáže řečí svou, nevěř mu; nebo sedmera ohavnost jest v srdci jeho.

Den hatefulle skjuler sig i svik, men hans ondskap blir åpenbar i forsamlingen.

Přikrývána bývá nenávist chytře, ale zlost její zjevena bývá v shromáždění.

Den som graver en grav, skal falle i den, og den som velter en sten op, på ham skal den rulle tilbake.

Kdo jámu kopá, do ní upadá, a kdo valí kámen, na něj se obrací.

En løgnaktig tunge hater dem som den har knust, og en falsk munn volder fall.

Člověk jazyka ošemetného v nenávisti má ponížené, a ústy úlisnými způsobuje pád.