I Corinthians 11

Bli mine efterfølgere, likesom jeg efterfølger Kristus!

Následovníci moji buďte, jako i já Kristův.

Jeg roser eder for at I kommer mig i hu i alle ting og holder fast ved mine forskrifter, således som jeg gav eder dem.

Chválímť pak vás, bratří, že všecky věci mé v paměti máte, a jakž jsem vydal vám ustanovení, tak je zachováváte.

Men jeg vil at I skal vite at Kristus er enhver manns hoved, og mannen er kvinnens hoved, og Gud er Kristi hoved.

Chciť pak, abyste věděli, že všelikého muže hlava jest Kristus, a hlava ženy muž, hlava pak Kristova Bůh.

Hver mann som beder eller taler profetisk med noget på hodet, vanærer sitt hode;

Každý muž, modle se aneb prorokuje s přikrytou hlavou, ohyžďuje hlavu svou.

men hver kvinne som beder eller taler profetisk med utildekket hode, vanærer sitt hode; for det er aldeles det samme som om hun var raket.

Každá pak žena, modleci se anebo prorokujici s nepřikrytou hlavou, ohyžďuje hlavu svou; nebo jednostejná věc jest, jako by se oholila.

For hvis en kvinne ikke tildekker sig, da la henne også klippe håret av; men er det usømmelig for en kvinne å klippe eller rake av sig håret, da la henne tildekke sig.

Nebo nezavíjí-liť žena hlavy své, nechažť se také ostříhá. Pakli jest mrzká věc ženě oholiti se neb ostříhati, nechažť se zavíjí.

For en mann skal ikke tildekke sitt hode, eftersom han er Guds billede og ære; men kvinnen er mannens ære.

Mužť nemá zavíjeti hlavy své, obraz a sláva Boží jsa, ale žena sláva mužova jest.

For mannen er ikke av kvinnen, men kvinnen er av mannen;

Nebo není muž z ženy, ale žena z muže.

mannen blev jo heller ikke skapt for kvinnens skyld, men kvinnen for mannens skyld.

Není zajisté muž stvořen pro ženu, ale žena pro muže.

Derfor bør kvinnen ha et undergivenhets-tegn på sitt hode for englenes skyld.

Protož máť žena míti obestření na hlavě pro anděly.

Dog, i Herren er hverken kvinnen noget fremfor mannen eller mannen noget fremfor kvinnen;

Avšak ani muž bez ženy, ani žena bez muže, v Pánu.

for likesom kvinnen er av mannen, så er også mannen ved kvinnen, og alt er av Gud.

Nebo jakož žena jest z muže, tak i muž skrze ženu, všecky pak věci z Boha.

Døm hos eder selv: passer det sig at en kvinne beder til Gud med utildekket hode?

Vy sami mezi sebou suďte, sluší-li se ženě s nepřikrytou hlavou modliti Bohu.

Lærer ikke endog selve naturen eder at dersom en mann lar håret vokse langt, er det ham til vanære,

Zdaliž vás i samo přirození neučí, žeť jest ohyzda muži míti dlouhé vlasy?

men dersom en kvinne lar håret vokse langt, er det henne til ære? for det lange hår er gitt henne til slør.

Ale ženě míti dlouhé vlasy poctivé jest; nebo vlasové k zastírání dány jsou jí.

Men dersom nogen vil være trettekjær, da har ikke vi en sådan skikk, heller ikke Guds menigheter.

Jestliže pak komu se vidí neustupným býti, myť takového obyčeje nemáme, ani církev Boží.

Men idet jeg påbyder dette, roser jeg ikke at I kommer sammen, ikke til det bedre, men til det verre.

Toto pak předkládaje, nechválím toho, že ne k lepšímu, ale k horšímu se scházíte.

For for det første, når I kommer sammen i menighets-samling, hører jeg at det er splid iblandt eder, og for en del tror jeg det;

Nejprve zajisté, když se scházíte do shromáždění, slyším, že jsou roztržky mezi vámi, a poněkud tomu věřím.

for det må være partier iblandt eder, forat de ekte kan bli åpenbare iblandt eder.

Neboť musejí i kacířstva mezi vámi býti, aby právě zbožní zjeveni byli mezi vámi.

Når I altså kommer sammen, da blir det ikke Herrens nattverd I eter;

A tak když se scházíte vespolek, jižť to není večeři Páně jísti,

for idet I eter, tar hver på forhånd sin egen mat, og den ene er hungrig, og den annen er drukken.

Poněvadž jeden každý nejprv večeři svou přijímá v jedení, a tu někdo lační, a jiný se přepil.

Har I da ikke hus til å ete og drikke i? eller forakter I Guds menighet og vanærer dem som intet har? Hvad skal jeg si til eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.

A což pak domů nemáte k jedení a ku pití? Čili církev Boží tupíte, a zahanbujete ty, kteříž nemají hojnosti pokrmů? Což vám dím? Chváliti budu vás? V tom jistě nechválím.

For jeg har mottatt fra Herren dette som jeg også har overgitt eder, at den Herre Jesus i den natt da han blev forrådt, tok et brød,

Já zajisté přijal jsem ode Pána, což i vydal jsem vám, že Pán Ježíš v tu noc, v kterouž zrazen jest, vzal chléb,

takket og brøt det og sa: Dette er mitt legeme, som er for eder; gjør dette til minne om mig!

A díky činiv, lámal a řekl: Vezměte, jezte, to jest tělo mé, kteréž se za vás láme. To čiňte na mou památku.

Likeså også kalken efter aftensmåltidet, idet han sa: Denne kalk er den nye pakt i mitt blod; gjør dette, så ofte som I drikker den, til minne om mig!

Takž i kalich, když povečeřel, řka: Tento kalich jest ta nová smlouva v mé krvi. To čiňte, kolikrátkoli píti budete, na mou památku.

For så ofte som I eter dette brød og drikker denne kalk, forkynner I Herrens død, inntil han kommer.

Nebo kolikrátž byste koli jedli chléb tento a z kalicha toho pili, smrt Páně zvěstujte, dokavadž nepřijde.

Derfor, hver som eter brødet eller drikker Herrens kalk uverdig, han blir skyldig i Herrens legeme og blod.

A protož kdokoli jedl by chléb tento a pil z kalicha Páně nehodně, vinen bude tělem a krví Páně.

Men hvert menneske prøve sig selv, og så ete han av brødet og drikke av kalken!

Zkusiž tedy sám sebe člověk, a tak chléb ten jez, a z toho kalicha pí.

for den som eter og drikker, han eter og drikker sig selv til dom dersom han ikke gjør forskjell på Herrens legeme.

Nebo kdož jí a pije nehodně, odsouzení sobě jí a pije, nerozsuzuje těla Páně.

Derfor er det mange skrøpelige og syke iblandt eder, og mange sovner inn.

Protož mezi vámi jsou mnozí mdlí a nemocní, a spí mnozí,

Men dersom vi dømte oss selv, blev vi ikke dømt;

Ješto kdybychom se sami rozsuzovali, nebyli bychom souzeni.

men når vi dømmes, da refses vi av Herren, forat vi ikke skal fordømmes sammen med verden.

Ale když býváme souzeni, ode Pána býváme poučováni, abychom s světem nebyli odsouzeni.

Derfor, mine brødre, når I kommer sammen for å ete, da del med hverandre;

A tak, bratří moji, když se scházíte k jedení, jedni na druhé čekávejte.

og hvis nogen hungrer, da ete han hjemme, forat I ikke skal komme sammen til dom! Det annet skal jeg foreskrive når jeg kommer.

Pakli kdo lační, doma jez, abyste se nescházeli k odsouzení. Jiné pak věci, když přijdu, zřídím.