Matthew 13

Samme dag gikk Jesus ut av huset og satte sig ved sjøen,

Onoga dana Isus iziđe iz kuće i sjede uz more.

og meget folk samlet sig om ham, så at han gikk ut i en båt og satte sig der; og alt folket stod på stranden.

I nagrnu k njemu silan svijet te je morao ući u lađu: sjede, a sve ono mnoštvo stajaše na obali.

Og han talte meget til dem i lignelser og sa: Se, en såmann gikk ut for å så,

I zborio im je mnogo u prispodobama: "Gle, iziđe sijač sijati.

og da han sådde, falt noget ved veien; og fuglene kom og åt det op.

I dok je sijao, nešto zrnja pade uz put, dođoše ptice i pozobaše ga.

Og noget falt på stengrunn, hvor det ikke hadde meget jord; og det kom snart op, fordi det ikke hadde dyp jord;

Nešto opet pade na kamenito tlo, gdje nemaše dosta zemlje, i odmah izniknu jer nemaše duboke zemlje.

men da solen gikk op, blev det avsvidd, og da det ikke hadde rot, visnet det.

A kad sunce ogranu, izgorje i jer nemaše korijena, osuši se.

Og noget falt blandt torner, og tornene skjøt op og kvalte det.

Nešto opet pade u trnje, trnje uzraste i uguši ga.

Og noget falt i god jord; og det bar frukt, noget hundre fold, og noget seksti fold, og noget tretti fold.

Nešto napokon pade na dobru zemlju i davaše plod: jedno stostruk, drugo šezdesetostruk, treće tridesetostruk."

Den som har ører, han høre!

"Tko ima uši, neka čuje!"

Og disiplene gikk til ham og sa: hvorfor taler du til dem i lignelser?

I pristupe učenici pa ga zapitaju: "Zašto im zboriš u prispodobama?"

Han svarte og sa til dem: Fordi eder er det gitt å få vite himlenes rikes hemmeligheter; men dem er det ikke gitt.

On im odgovori: "Zato što je vama dano znati otajstva kraljevstva nebeskoga, a njima nije dano.

For den som har, ham skal gis, og han skal ha overflod; men den som ikke har, fra ham skal endog tas det han har.

Doista, onomu tko ima dat će se i obilovat će, a onomu tko nema oduzet će se i ono što ima.

Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og fordi de hører og dog ikke hører og ikke forstår.

U prispodobama im zborim zato što gledajući ne vide i slušajući ne čuju i ne razumiju."

Og på dem opfylles Esaias' spådom, som sier: I skal høre og høre og ikke forstå, og se og se og ikke skjelne;

"Tako se ispunja na njima proroštvo Izaijino koje govori: Slušat ćete, slušati - i nećete razumjeti; gledat ćete, gledati - i nećete vidjeti!

for dette folks hjerte er sløvet, og med ørene hører de tungt, og sine øine lukker de, forat de ikke skal se med øinene og høre med ørene og forstå med hjertet og omvende sig, så jeg kunde få læge dem.

Jer usalilo se srce naroda ovoga: uši začepiše, oči zatvoriše da očima ne vide, ušima ne čuju, srcem ne razumiju te se ne obrate pa ih izliječim.

Men salige er eders øine fordi de ser, og eders ører fordi de hører.

A blago vašim očima što vide, i ušima što slušaju.

For sannelig sier jeg eder: Mange profeter og rettferdige har attrådd å se det I ser, og har ikke fått se det, og å høre det I hører, og har ikke fått høre det.

Zaista, kažem vam, mnogi su proroci i pravednici željeli vidjeti što vi gledate, ali nisu vidjeli; i čuti što vi slušate, ali nisu čuli."

Så hør da I lignelsen om såmannen:

"Vi, dakle, poslušajte prispodobu o sijaču.

Hver gang nogen hører ordet om riket og ikke forstår det, kommer den onde og røver det som er sådd i hans hjerte; dette er den som blev sådd ved veien.

Svakomu koji sluša Riječ o Kraljevstvu, a ne razumije, dolazi Zli te otima što mu je u srcu posijano. To je onaj uz put zasijan.

Men den som blev sådd på stengrunn, det er den som hører ordet og straks tar imot det med glede;

A zasijani na tlo kamenito - to je onaj koji čuje Riječ i odmah je s radošću prima,

men han har ikke rot i sig, og holder bare ut til en tid; blir det trengsel eller forfølgelse for ordets skyld, da tar han straks anstøt.

ali nema u sebi korijena, nego je nestalan: kad zbog Riječi nastane nevolja ili progonstvo, odmah se pokoleba.

Men den som blev sådd blandt torner, det er den som hører ordet, og verdens bekymring og rikdommens forførelse kveler ordet, og det blir uten frukt.

Zasijani u trnje - to je onaj koji sluša Riječ, ali briga vremenita i zavodljivost bogatstva uguše Riječ, te ona ostane bez ploda.

Men den som blev sådd i den gode jord, det er den som hører ordet og forstår det; han bærer frukt, og en gir hundre fold, en seksti fold, en tretti fold.

Zasijani na dobru zemlju - to je onaj koji Riječ sluša i razumije, pa onda, dakako, urodi i daje: jedan stostruko, jedan šezdesetostruko, a jedan tridesetostruko."

En annen lignelse fremsatte han for dem og sa: Himlenes rike er å ligne med en mann som hadde sådd god sæd i sin aker;

Drugu im prispodobu iznese: "Kraljevstvo je nebesko kao kad čovjek posije dobro sjeme na svojoj njivi.

men mens folkene sov, kom hans fiende og sådde ugress blandt hveten, og gikk så bort.

Dok su njegovi ljudi spavali, dođe njegov neprijatelj, posije posred žita kukolj i ode.

Men da strået skjøt op og satte aks, da kom også ugresset til syne.

Kad usjev uzraste i isklasa, tada se pokaza i kukolj.

Da gikk husbondens tjenere til ham og sa: Herre! sådde du ikke god sæd i din aker? hvorfra kommer det da ugress i den?

Sluge pristupe domaćinu pa mu reknu: 'Gospodaru, nisi li ti dobro sjeme posijao na svojoj njivi? Odakle onda kukolj?'

Han sa til dem: Det har en fiende gjort. Da sa tjenerne til ham: Vil du da vi skal gå og sanke det sammen?

On im odgovori: 'Neprijatelj čovjek to učini.' Nato mu sluge kažu: 'Hoćeš li, dakle, da odemo pa da ga pokupimo?'

Men han sa: Nei, forat I ikke også skal rykke op hveten når I sanker ugresset sammen.

A on reče: 'Ne! Da ne biste sabirući kukolj iščupali zajedno s njim i pšenicu.

La dem begge vokse sammen inntil høsten, og når høsttiden kommer, vil jeg si til høstfolkene: Sank først ugresset sammen og bind det i bunter for å brenne det op; men samle hveten i min lade!

Pustite nek oboje raste do žetve. U vrijeme žetve reći ću žeteocima: Pokupite najprije kukolj i svežite ga u snopove da se spali, a žito skupite u moju žitnicu.'"

En annen lignelse fremsatte han for dem og sa: Himlenes rike er likt et sennepskorn som en mann tok og sådde i sin aker;

I drugu im prispodobu iznese: "Kraljevstvo je nebesko kao kad čovjek uze gorušičino zrno i posija ga na svojoj njivi.

det er mindre enn alt annet frø; men når det vokser til, er det større enn alle maturter og blir til et tre, så himmelens fugler kommer og bygger rede i dets grener.

Ono je doduše najmanje od svega sjemenja, ali kad uzraste, veće je od svega povrća. Razvije se u stablo te dolaze ptice nebeske i gnijezde mu se po granama."

En annen lignelse sa han dem: Himlenes rike er likt en surdeig som en kvinne tok og skjulte i tre skjepper mel, til det blev syret alt sammen.

I drugu im kaza prispodobu: "Kraljevstvo je nebesko kao kad žena uze kvasac i zamijesi ga u tri mjere brašna dok sve ne uskisne."

Alt dette talte Jesus i lignelser til folket, og uten lignelser talte han ikke noget til dem,

Sve je to Isus mnoštvu zborio u prispodobama. I ništa im nije zborio bez prispodoba -

forat det skulde opfylles som er talt ved profeten, som sier: Jeg vil oplate min munn i lignelser, jeg vil utsi det som har vært skjult fra verdens grunnvoll blev lagt.

da se ispuni što je rečeno po proroku: Otvorit ću u prispodobama usta svoja, iznijet ću što je sakriveno od postanka svijeta.

Derefter lot han folket fare og gikk inn i huset. Og hans disipler gikk til ham og sa: Tyd oss lignelsen om ugresset i akeren!

Tada otpusti mnoštvo i uđe u kuću. Pristupe mu učenici govoreći: "Razjasni nam prispodobu o kukolju na njivi."

Han svarte og sa: Den som sår den gode sæd, er Menneskesønnen.

On odgovori: "Sijač dobroga sjemena jest Sin Čovječji.

Akeren er verden; den gode sæd, det er rikets barn; men ugresset er den ondes barn;

Njiva je svijet. Dobro sjeme sinovi su Kraljevstva, a kukolj sinovi Zloga.

fienden som sådde det, er djevelen; høsten er verdens ende; høstfolkene er englene.

Neprijatelj koji ga posija jest đavao. Žetva je svršetak svijeta, a žeteoci anđeli.

Likesom da ugresset sankes og brennes op med ild, således skal det gå til ved verdens ende:

Kao što se kukolj sabire i ognjem sažiže, tako će biti na svršetku svijeta.

Menneskesønnen skal utsende sine engler, og de skal sanke ut av hans rike alt det som volder anstøt, og dem som gjør urett,

Sin će Čovječji poslati svoje anđele da pokupe iz njegova kraljevstva sve zavodnike i bezakonike

og de skal kaste dem i ildovnen; der skal være gråt og tenners gnidsel.

i bace ih u peć ognjenu, gdje će biti plač i škrgut zubi.

Da skal de rettferdige skinne som solen i sin Faders rike. Den som har ører, han høre!

Tada će pravednici zasjati poput sunca u kraljevstvu Oca svojega." "Tko ima uši, neka čuje!"

Himlenes rike er likt en skatt som var gjemt i en aker, og som en mann fant og skjulte, og i sin glede gikk han bort og solgte alt det han hadde, og kjøpte akeren.

"Kraljevstvo je nebesko kao kad je blago skriveno na njivi: čovjek ga pronađe, sakrije, sav radostan ode, proda sve što ima i kupi tu njivu."

Atter er himlenes rike likt en kjøpmann som søkte efter gode perler,

"Nadalje, kraljevstvo je nebesko kao kad trgovac traga za lijepim biserjem:

og da han fant en kostelig perle, gikk han bort og solgte alt det han hadde, og kjøpte den.

pronađe jedan dragocjeni biser, ode, rasproda sve što ima i kupi ga."

Atter er himlenes rike likt en not som kastes i havet og samler fisk av alle slags;

"Nadalje, kraljevstvo je nebesko kao kad mreža bačena u more zahvati svakovrsne ribe.

når den er blitt full, drar de den på land og setter sig ned og samler de gode sammen i kar, men de råtne kaster de bort.

Kad se napuni, izvuku je na obalu, sjednu i skupe dobre u posude, a loše izbace.

Således skal det gå til ved verdens ende: Englene skal gå ut og skille de onde fra de rettferdige

Tako će biti na svršetku svijeta. Izići će anđeli, odijeliti zle od pravednih

og kaste dem i ildovnen; der skal være gråt og tenners gnidsel.

i baciti ih u peć ognjenu, gdje će biti plač i škrgut zubi."

Har I forstått alt dette? De sier til ham: Ja.

"Jeste li sve ovo razumjeli?" Odgovore mu: "Jesmo."

Da sa han til dem: Derfor er enhver skriftlærd som er oplært for himlenes rike, lik en husbond som bærer frem nytt og gammelt av det han har.

A on će im: "Stoga svaki pismoznanac upućen u kraljevstvo nebesko sličan je čovjeku domaćinu koji iz svoje riznice iznosi novo i staro."

Og det skjedde da Jesus hadde endt disse lignelser, da drog han bort derfra.

Kad Isus završi sve ove prispodobe, ode odande.

Og han kom til sitt hjemsted og lærte dem i deres synagoge, så de blev slått av forundring og sa: Hvorfra har denne mann slik visdom og slike kraftige gjerninger?

I dođe u svoj zavičaj. Naučavaše ih u njihovoj sinagogi te zapanjeni govorahu: "Odakle ovomu ta mudrost i te čudesne sile?

Er ikke dette tømmermannens sønn? heter ikke hans mor Maria, og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?

Nije li ovo drvodjeljin sin? Nije li mu majka Marija, a braća Jakov, i Josip, i Šimun, i Juda?

Og hans søstre, er de ikke alle her hos oss? Hvorfra har han da alt dette?

I sestre mu nisu li sve među nama? Odakle mu sve to?"

Og de tok anstøt av ham. Men Jesus sa til dem: En profet blir ikke foraktet annensteds enn på sitt hjemsted og i sitt hus.

I sablažnjavahu se o njega. A Isus im reče: "Nije prorok bez časti doli u svom zavičaju i u svom domu."

Og han gjorde ikke mange kraftige gjerninger der, for deres vantros skyld.

I ne učini ondje mnogo čudesa zbog njihove nevjere.