John 11

Og det var en syk mann, Lasarus fra Betania, den by som Maria og hennes søster Marta bodde i.

Bijaše neki bolesnik, Lazar iz Betanije, iz sela Marije i sestre joj Marte.

Det var Maria som salvet Herren med salve og tørket hans føtter med sitt hår; det var hennes bror Lasarus som var syk.

Marija bijaše ono pomazala Gospodina pomašću i otrla mu noge svojom kosom. Njezin dakle brat Lazar bijaše bolestan.

Søstrene sendte da bud til ham og lot si: Herre! se, han som du elsker, er syk.

Sestre stoga poručiše Isusu: "Gospodine, evo onaj koga ljubiš, bolestan je."

Da Jesus hørte det, sa han: Denne sykdom er ikke til døden, men til Guds ære, forat Guds Sønn skal bli æret ved den.

Čuvši to, Isus reče: "Ta bolest nije na smrt, nego na slavu Božju, da se po njoj proslavi Sin Božji."

Men Jesus elsket Marta og hennes søster og Lasarus.

A Isus ljubljaše Martu i njezinu sestru i Lazara.

Da han nu hørte at han var syk, blev han ennu to dager på det sted hvor han var;

Ipak, kad je čuo za njegovu bolest, ostade još dva dana u onome mjestu gdje se nalazio.

da først sa han til disiplene: La oss dra til Judea igjen!

Istom nakon toga reče učenicima: "Pođimo opet u Judeju!"

Disiplene sa til ham: Rabbi! nu nettop søkte jødene å stene dig, og du går atter dit?

Kažu mu učenici: "Učitelju, Židovi su sad tražili da te kamenuju, pa da opet ideš onamo?"

Jesus svarte: Er det ikke tolv timer i en dag? Den som vandrer om dagen, støter sig ikke, fordi han ser denne verdens lys;

Odgovori Isus: "Nema li dan dvanaest sati? Hodi li tko danju, ne spotiče se jer vidi svjetlost ovoga svijeta.

men den som vandrer om natten, han støter sig, fordi lyset ikke er i ham.

Hodi li tko noću, spotiče se jer nema svjetlosti u njemu."

Dette talte han; og derefter sier han til dem: Lasarus, vår venn, er sovnet inn; men jeg går for å vekke ham.

To reče, a onda im dometnu: "Lazar, prijatelj naš, spava, no idem probuditi ga."

Disiplene sa da til ham: Herre! er han sovnet inn, da blir han frisk igjen.

Rekoše mu nato učenici: "Gospodine, ako spava, ozdravit će."

Jesus hadde talt om hans død; men de tenkte at han talte om almindelig søvn.

No Isus to reče o njegovoj smrti, a oni pomisliše da govori o spavanju, o snu.

Da sa Jesus rent ut til dem: Lasarus er død,

Tada im Isus reče posve otvoreno: "Lazar je umro.

og for eders skyld er jeg glad over at jeg ikke var der, forat I skal tro; men la oss gå til ham!

Ja se radujem što ne bijah ondje, i to poradi vas - da uzvjerujete. Nego pođimo k njemu!"

Tomas, det er tvilling, sa da til sine meddisipler: La oss gå med, forat vi kan dø sammen med ham!

Nato Toma zvani Blizanac reče suučenicima: "Hajdemo i mi da umremo s njime!"

Da nu Jesus kom, fant han at han allerede hadde ligget fire dager i graven.

Kad je dakle Isus stigao, nađe da je onaj već četiri dana u grobu.

Men Betania lå nær ved Jerusalem, omkring femten stadier derfra,

Betanija bijaše blizu Jeruzalema otprilike petnaest stadija.

og mange av jødene var kommet til Marta og Maria for å trøste dem i sorgen over deres bror.

A mnogo Židova bijaše došlo tješiti Martu i Mariju zbog brata njihova.

Da nu Marta fikk høre at Jesus kom, gikk hun ham i møte; men Maria satt hjemme i huset.

Kad Marta doču da Isus dolazi, pođe mu u susret dok je Marija ostala u kući.

Marta sa da til Jesus: Herre! hadde du vært her, da var min bror ikke død;

Marta reče Isusu: "Gospodine, da si bio ovdje, brat moj ne bi umro.

men også nu vet jeg at alt det du beder Gud om, vil Gud gi dig.

Ali i sada znam: što god zaišteš od Boga, dat će ti."

Jesus sier til henne: Din bror skal opstå.

Kaza joj Isus: "Uskrsnut će brat tvoj!"

Marta sier til ham: Jeg vet at han skal opstå i opstandelsen på den ytterste dag.

A Marta mu odgovori: "Znam da će uskrsnuti o uskrsnuću, u posljednji dan."

Jesus sa til henne: Jeg er opstandelsen og livet; den som tror på mig, om han enn dør, skal han dog leve,

Reče joj Isus: "Ja sam uskrsnuće i život: tko u mene vjeruje, ako i umre, živjet će.

og hver den som lever og tror på mig, skal aldri i evighet dø. Tror du dette?

I tko god živi i vjeruje u mene, neće umrijeti nikada. Vjeruješ li ovo?"

Hun sier til ham: Ja, Herre! jeg tror at du er Messias, Guds Sønn, han som skal komme til verden.

Odgovori mu: "Da, Gospodine! Ja vjerujem da si ti Krist, Sin Božji, Onaj koji dolazi na svijet!"

Og da hun hadde sagt dette, gikk hun bort og kalte i stillhet på sin søster Maria og sa: Mesteren er her og kaller på dig.

Rekavši to ode, zovnu svoju sestru Mariju i reče joj krišom: "Učitelj je ovdje i zove te."

Da hun hørte det, stod hun hastig op og gikk til ham;

A ona, čim doču, brzo ustane i pođe k njemu.

men Jesus var ennu ikke kommet inn i byen, han var på det sted hvor Marta hadde møtt ham.

Isus još ne bijaše ušao u selo, nego je dotada bio na mjestu gdje ga je Marta susrela.

Da nu de jøder som var hos henne i huset og trøstet henne, så at Maria stod hastig op og gikk ut, fulgte de med henne; de tenkte at hun gikk bort til graven for å gråte der.

Kad Židovi, koji su s Marijom bili u kući i tješili je, vidješe kako je brzo ustala i izišla, pođoše za njom; mišljahu da ide na grob plakati.

Da nu Maria kom dit hvor Jesus var, og så ham, falt hun ned for hans føtter og sa til ham: Herre! hadde du vært her, da var min bror ikke død.

A kad Marija dođe onamo gdje bijaše Isus i kad ga ugleda, baci mu se k nogama govoreći: "Gospodine, da si bio ovjde, brat moj ne bi umro."

Da nu Jesus så henne gråte, og så de jøder gråte som var kommet med henne, blev han oprørt i sin ånd og rystet og sa:

Kad Isus vidje kako plače ona i Židovi koji je dopratiše, potresen u duhu i uzbuđen

Hvor har I lagt ham? De sa til ham: Herre, kom og se!

upita: "Kamo ste ga položili?" Odgovoriše mu: "Gospodine, dođi i pogledaj!"

Jesus gråt.

I zaplaka Isus.

Jødene sa da: Se hvor han elsket ham!

Nato su Židovi govorili: "Gle, kako ga je ljubio!"

Men nogen av dem sa: kunde ikke han som har åpnet den blindes øine, også ha gjort at denne ikke var død?

A neki između njih rekoše: "Zar on, koji je slijepcu otvorio oči, nije mogao učiniti da ovaj ne umre?"

Jesus blev da atter oprørt i sin sjel, og kom til graven; det var en hule, og det lå en sten over den.

Isus onda, ponovno potresen, pođe grobu. Bila je to pećina, a na nju navaljen kamen.

Jesus sier: Ta stenen bort! Marta, den dødes søster, sier til ham: Herre! han stinker allerede, for han har ligget fire dager.

Isus zapovjedi: "Odvalite kamen!" Kaže mu pokojnikova sestra Marta: "Gospodine, već zaudara. Ta četvrti je dan."

Jesus sier til henne: Sa jeg dig ikke at dersom du tror, skal du se Guds herlighet?

Kaže joj Isus: "Nisam li ti rekao: budeš li vjerovala, vidjet ćeš slavu Božju?"

De tok da stenen bort. Men Jesus løftet sine øine mot himmelen og sa: Fader! jeg takker dig fordi du har hørt mig.

Odvališe dakle kamen. A Isus podiže oči i reče: "Oče, hvala ti što si me uslišao.

Jeg visste jo at du alltid hører mig, men for folkets skyld som står omkring, sa jeg det, forat de skal tro at du har utsendt mig.

Ja sam znao da me svagda uslišavaš; no rekoh to zbog nazočnog mnoštva: da vjeruju da si me ti poslao."

Og da han hadde sagt dette, ropte han med høi røst: Lasarus, kom ut!

Rekavši to povika iza glasa: "Lazare, izlazi!"

Da kom den døde ut, bundet med liksvøp på føtter og hender, og om hans ansikt var bundet en svededuk. Jesus sier til dem: Løs ham og la ham gå!

I mrtvac iziđe, noge mu i ruke bile povezane povojima, a lice omotano ručnikom. Nato Isus reče: "Odriješite ga i pustite neka ide!"

Mange av jødene, som var kommet til Maria og hadde sett det han gjorde, trodde da på ham;

Tada mnogi Židovi koji bijahu došli k Mariji, kad vidješe što Isus učini, povjerovaše u nj.

men nogen av dem gikk avsted til fariseerne og sa dem hvad Jesus hadde gjort.

A neki od njih odu farizejima i pripovjede im što Isus učini.

Yppersteprestene og fariseerne kalte da rådet sammen til møte og sa: Hvad skal vi gjøre? for dette menneske gjør mange tegn.

Stoga glavari svećenički i farizeji sazvaše Vijeće. Govorili su: "Što da radimo? Ovaj čovjek čini mnoga znamenja.

Lar vi ham holde ved således, da vil alle tro på ham, og romerne vil komme og ta både vårt sted og vårt folk.

Ako ga pustimo tako, svi će povjerovati u nj pa će doći Rimljani i oduzeti nam ovo mjesto i narod!"

Men en av dem, Kaifas, som var yppersteprest det år, sa til dem:

A jedan od njih - Kajfa, veliki svećenik one godine - reče im: "Vi ništa ne znate.

I forstår ingenting, heller ikke tenker I på at det er til gagn for eder at ett menneske dør for folket og ikke hele folket går til grunne.

I ne mislite kako je za vas bolje da jedan čovjek umre za narod, nego da sav narod propadne!"

Dette sa han ikke av sig selv, men da han var yppersteprest det år, spådde han at Jesus skulde dø for folket,

To ne reče sam od sebe, nego kao veliki svećenik one godine prorokova da Isus ima umrijeti za narod;

og ikke for folket alene, men for også å samle til ett de Guds barn som er spredt omkring.

ali ne samo za narod nego i zato da raspršene sinove Božje skupi u jedno.

Fra den dag av la de råd op om å slå ham ihjel.

Toga dana dakle odluče da ga ubiju.

Jesus gikk derfor ikke lenger åpenlyst omkring blandt jødene, men drog derfra til landet nær ved ørkenen, til en by som heter Efraim, og han blev der med sine disipler.

Zbog toga se Isus više nije javno kretao među Židovima, nego je odatle otišao u kraj blizu pustinje, u grad koji se zove Efrajim. Tu se zadržavao s učenicima.

Men jødenes påske var nær, og mange drog før påsken fra landet op til Jerusalem for å rense sig.

Bijaše blizu židovska Pasha i mnogi iz toga kraja uziđoše prije Pashe u Jeruzalem da se očiste.

De lette da efter Jesus, og talte sig imellem mens de stod i templet: Hvad tror I? kommer han slett ikke til høitiden?

Iskahu dakle Isusa te se stojeći u Hramu zapitkivahu: "Što vam se čini? Zar on ne kani doći na Blagdan?"

Men yppersteprestene og fariseerne hadde påbudt at om nogen fikk vite hvor han var, skulde han melde det, så de kunde gripe ham.

A glavari svećenički i farizeji izdadoše naredbu: ako tko sazna gdje je, neka dojavi da ga uhvate.