Job 5

Rop du bare! Er det vel nogen som svarer dig? Og til hvem av de hellige vil du vende dig?

Ded zazivlji! Zar će ti se tko odazvat'? Kojem li se svecu misliš sad obratit'?

For harme slår dåren ihjel, og vrede dreper den tåpelige.

Doista, budalu njegov bijes ubija, luđaka će sasvim skončat ljubomora.

Jeg så en dåre skyte røtter; men med ett måtte jeg rope ve over hans bolig.

Bezumnika vidjeh kako korijen pušta, al' prokletstvo skoro na kuću mu pade.

Hans barn var uten hjelp; de blev trådt ned i porten, og det var ingen som frelste dem.

Njegovi su sinci daleko od spasa, njih nezaštićene na Vratima tlače.

De hungrige åt op hans avling, ja, midt ut av torner hentet de den, og snaren lurte på hans gods.

Ljetinu njihovu pojedoše gladni, sam Bog ju je njima oteo iz usta, a žedni hlepe za njihovim dobrima.

For ikke skyter ulykke op av støvet, og møie spirer ikke frem av jorden;

Ne, opačina ne izbija iz zemlje, nit' nevolja iz tla može nići sama,

men mennesket fødes til møie, likesom ildens gnister flyver høit i været.

nego čovjek rađa muku i nevolju kao što let orlov teži u visinu.

Men jeg vilde vende mig til Gud og overlate min sak til ham,

Al' ja bih se ipak Bogu utekao i pred njime stvar bih svoju razložio.

han som gjør store, uransakelige ting, under uten tall,

Nedokučiva on djela silna stvori, čudesa koja se izbrojit' ne mogu.

som sender regn utover jorden og lar vann strømme utover markene,

On kišom rosi po svem licu zemljinu i vodu šalje da nam polja natapa.

som ophøier de ringe og lar de sørgende nå frem til frelse,

Da bi ponižene visoko digao, da bi ojađene srećom obdario,

som gjør de kløktiges råd til intet, så deres hender ikke får utrettet noget som varer,

redom ruši ono što lukavci smisle, što god započeli, on im izjalovi.

han som fanger de vise i deres kløkt og lar de listiges råd bli forhastet;

On hvata mudre u njihovu lukavstvu, naume spletkara obraća u ništa.

om dagen støter de på mørke, og om middagen famler de som om natten.

Posred bijela dana zapadnu u tamu, pipaju u podne kao usred noći.

Og således frelser han den fattige fra sverdet, fra deres munn og fra den sterkes hånd,

On iz njinih ralja izbavlja jadnika, iz silničkih ruku diže siromaha.

og det blir håp for den ringe, og ondskapen må lukke sin munn.

Tako se pokaže nada nevoljniku, i nepravda mora zatvoriti usta.

Ja, salig er det menneske Gud refser, og den Allmektiges tukt må du ikke akte ringe!

Da, blago čovjeku koga Bog odbaci! Stoga ti ne prezri karanje Svesilnog!

For han sårer, og han forbinder; han slår, og hans hender læger.

On ranjava, ali i ranu povija, udara i svojom zacjeljuje rukom.

I seks trengsler skal han berge dig, og i den syvende skal intet ondt røre dig.

Iz šest će nevolja tebe izbaviti, ni u sedmoj zlo te dotaknuti neće.

I hungersnød frir han dig fra døden og i krig fra sverdets vold.

U gladi, od smrti on će te spasiti, a u ratu, oštru će te otet maču.

For tungens svepe skal du være skjult, og du skal ikke frykte når ødeleggelsen kommer.

Biču zla jezika uklonit će tebe, ispred otimača bez straha ćeš biti.

Ødeleggelse og hunger skal du le av, og for jordens ville dyr skal du ikke frykte;

Suši i studeni ti ćeš se smijati i od divljih zvijeri strahovati nećeš.

for med markens stener står du i pakt, og markens ville dyr holder fred med dig.

Sklopit' ti ćeš savez s kamenjem na njivi, zvjerad divlja s tobom u miru će biti.

Og du skal få se at ditt telt er trygt, og ser du over din eiendom, skal du intet savne.

U šatoru svome mir ćeš uživati, dom svoj kad pohodiš netaknut će stajat.

Og du skal få se at din ætt blir tallrik, og dine efterkommere som jordens urter.

Koljeno ćeš svoje gledat' gdje se množi i potomstvo gdje ti kao trava raste.

Du skal i fullmoden alder gå i graven, likesom kornbånd føres inn sin tid.

U grob ti ćeš leći kada budeš zreo, kao što se žito snosi kad dozori.

Se, dette er det vi har utgransket, og således er det. Hør det og merk dig det!

Sve motrismo ovo: istina je živa! zato sve za dobro svoje ti poslušaj."