I Corinthians 11

לכו בעקבותי כאשר גם אני הלך בעקבות המשיח׃
Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi!
ועל זאת אני משבח אתכם אחי כי זכרתם אתי בכל לשמר את הקבלות כאשר מסרתי לכם׃
Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.
אך חפץ אנכי שתדעו כי ראש כל איש המשיח וראש האשה האיש וראש המשיח הוא האלהים׃
Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
כל איש אשר יתפלל או יתנבא וראשו מכסה מבזה הוא את ראשו׃
Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.
וכל אשה אשר תתפלל או תתנבא וראשה פרוע מבזה היא את ראשה יען בזה היא כמו מגלחה׃
Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.
כי האשה אם לא תתכסה גם תתגלח ואם בזיון הוא לאשה להכסם או להתגלח תתכסה׃
Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!
והאיש איננו חיב לכסות את ראשו כי הוא צלם אלהים וכבודו אבל האשה היא כבוד האיש׃
Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.
כי אין האיש מן האשה כי אם האשה מן האיש׃
Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
גם לא נברא האיש בעבור האשה כי אם האשה בעבור האיש׃
Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.
על כן האשה חיבת להיות לה כפה על ראשה בעבור המלאכים׃
Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for Englenes Skyld.
אבל אין האיש בלא אשה ואין האשה בלא איש באדון׃
Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
כי כאשר האשה מן האיש כן גם האיש על ידי האשה וכל זאת מאלהים׃
Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
שפטו נא בנפשכם הנאוה לאשה להתפלל אל האלהים בגלוי ראש׃
Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?
או הלא גם הטבע בעצמו ילמד אתכם כי איש אשר יגדל פרע שער ראשו חרפה היא לו׃
Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt Hår, er det ham en Vanære,
אבל האשה כי תגדל שערה פאר הוא לה כי נתן לה השער לצניף׃
men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det lange Hår er givet hende som et Slør.
ואם יחשב איש לערער עלינו אין לנו מנהג כזה ולא לקהלות האלהים׃
Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan Skik, og Guds Menigheder ej heller.
והנה בצותי את זאת לא אוכל לשבח אתכם על אשר תקהלו יחד לא להועיל כי אם לרעה׃
Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
כי בראשונה שמעתי שיש מחלקות ביניכם כאשר תועדו בקהל ומקצתו אני מאמין׃
For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.
כי אף צריכות כתות להיות ביניכם למען יודעו הנאמנים בכם׃
Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive åbenbare iblandt eder.
ועתה כאשר תקהלו יחד אין זה לאכל סעודת האדון׃
Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.
כי כל אחד מקדים לקחת סעודתו בעת האכילה וזה ירעב וזה ישתכר׃
Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.
האין לכם בתים לאכל ולשתות בהם או התבוזו את קהל אלהים ותכלימו את אשר אין בידם מאומה מה אמר לכם העל זאת אשבח אתכם אינני משבח׃
Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
כי כה קבלתי אנכי מן האדון את אשר גם מסרתי לכם כי האדון ישוע בלילה ההוא אשר נמסר בו לקח את הלחם׃
Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog Brød,
ויברך ויבצע ויאמר קחו אכלו זה גופי הנבצע בעדכם עשו זאת לזכרוני׃
takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
וכן גם את הכוס אחר הסעודה ויאמר הכוס הזאת היא הברית החדשה בדמי עשו זאת לזכרוני בכל עת שתשתו׃
Ligeså tog han og,så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!"
כי בכל עת שתאכלו את הלחם הזה ותשתו את הכוס הזאת הזכר תזכירו את מות אדנינו עד כי יבוא׃
Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
לכן מי שיאכל מן הלחם הזה או ישתה מכוס האדון שלא כראוי יאשם לגוף אדנינו ולדמו׃
Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
יבחן האיש את נפשו ואז יאכל מן הלחם וישתה מן הכוס׃
Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken!
כי האכל והשתה שלא כראוי אכל ושתה דין לנפשו יען אשר לא הפלה את גוף האדון׃
Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legenet.
בעבור זאת יש בכם חולים וחלשים רבים והרבה ישנו המות׃
Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.
כי אם נבחן את נפשנו לא נהיה נדונים׃
Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
וכאשר נדון נוסר על יד האדון למען לא נחיב עם העולם׃
Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
על כן אחי בהקהלכם יחד לאכל תחכו איש אל רעהו׃
Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på hverandre!
וכי ירעב איש יאכל בביתו פן תקהלו לאשמה ויתר הדברים אתקן בבאי׃
Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg kommer.