Job 13

Wi, mwen wè tou sa ak de je m'. Mwen tande tou sa ak de zòrèy mwen epi mwen konprann.

Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;

Sa nou konnen an, mwen konnen l' tou. M' pa pi sòt pase nou.

hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.

Men, mwen menm, se ak Bondye ki gen tout pouvwa m' annafè. Se avè l' mwen vle pale pou m' defann kòz mwen.

Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,

Nou menm, kote nou pa konnen nou bay manti. Nou tankou dòktè ki pa janm geri pyès moun.

mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.

Pito nou pe bouch nou! Lè sa a, n'a pase pou moun ki gen bon konprann.

Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!

Koute sa mwen gen sou kè m'. Louvri zòrèy nou pou n' tande jan m' pral plede kòz mwen.

Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!

Se defann nou vle defann Bondye kifè n'ap bay tout manti sa yo, kifè n'ap pale kwochi konsa?

Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?

Se pou li n'ap pran? Se kòz li nou ranmase?

Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?

Pou li, li ta bon pou nou si li t'ap chache konnen sa nou gen nan fon kè nou! Pa konprann nou ka woule Bondye tankou nou woule moun!

Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?

Li ta regle nou byen regle, paske li ta tou wè se figi l' n'ap achte anba chal.

Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.

Nou pa pè gwo pouvwa Bondye a? Nou pa pè li kraze nou?

Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?

Bèl pawòl nou yo pa gen plis valè pase pousyè tè. Repons n'ap ban mwen yo pa kenbe, yo tankou miray sab.

Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.

Koulye a, pe bouch nou! Ban m' yon chans pou m' pale. Sa ki pou rive a te mèt rive!

Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!

Mwen mèt mouri! Zafè! M' mare ren m', m' sere dan m'!

Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;

Bondye te mèt touye m'. Sèl chans mwen se pou m' esplike avè l'.

se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.

Nou pa janm konnen, se sa ki ka sove m', paske moun ki fè mal pa ka parèt devan Bondye.

Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!

Koute byen sa m' pral di la a. Louvri zòrèy nou pou n' tande deklarasyon mwen.

Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!

M' pare pou m' defann kòz mwen, paske mwen konnen mwen nan dwa m'.

Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!

Bondye, èske se ou ki pral plede avè m'? M' tou pare pou m' pe bouch mwen, pou m' asepte lanmò m'.

Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!

De sèl ti chans ase m'ap mande ou. Apre sa, m' p'ap kache pou ou ankò.

Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:

Sispann leve men ou sou mwen. Sispann fè m' pè tout pè sa a.

Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!

Ou mèt pale anvan, m'a reponn ou. Osinon, kite m' pale anvan, w'a reponn mwen.

Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!

Konbe peche, konbe bagay mal mwen fè? Kisa m' fè mwen pa t' dwe fè? Kisa m' fè ki mal?

Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!

Poukisa w'ap kache pou mwen konsa? Poukisa ou fè tankou si se lènmi ou mwen ye?

Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?

Poukisa w'ap chache fè m' pè? Poukisa ou leve dèyè m' konsa? M' tou fini, m' tankou fèy bwa, tankou pay chèch van ap pote ale.

Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,

W'ap akize m' yon bann bagay k'ap fè m' mal. W'ap fè m' peye tou sa m' te fè lè m' te jenn gason.

at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,

Ou mete pye m' nan sèp. Ou veye tout vire tounen m'. Ou gade tout kote m'ap mete pye m'.

lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!

M'ap dekale tankou bwa pouri, tankou rad sizo ap manje.

Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,