Proverbs 7

Min Søn, vogt dig mine Ord,mine bud må du gemme hos dig;

fili mi custodi sermones meos et praecepta mea reconde tibi

vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;

serva mandata mea et vives et legem meam quasi pupillam oculi tui

bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,

liga eam in digitis tuis scribe illam in tabulis cordis tui

sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,

dic sapientiae soror mea es et prudentiam voca amicam tuam

at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.

ut custodiat te a muliere extranea et ab aliena quae verba sua dulcia facit

Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;

de fenestra enim domus meae per cancellos prospexi

og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;

et video parvulos considero vecordem iuvenem

han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus

qui transit in platea iuxta angulum et propter viam domus illius graditur

i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.

in obscuro advesperascente die in noctis tenebris et caligine

Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;

et ecce mulier occurrit illi ornatu meretricio praeparata ad capiendas animas garrula et vaga

løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;

quietis inpatiens nec valens in domo consistere pedibus suis

snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -

nunc foris nunc in plateis nunc iuxta angulos insidians

hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;

adprehensumque deosculatur iuvenem et procaci vultu blanditur dicens

"Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,

victimas pro salute debui hodie reddidi vota mea

gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!

idcirco egressa sum in occursum tuum desiderans te videre et repperi

Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred

intexui funibus lectum meum stravi tapetibus pictis ex Aegypto

jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;

aspersi cubile meum murra et aloe et cinnamomo

kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!

veni inebriemur uberibus donec inlucescat dies et fruamur cupitis amplexibus

Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;

non est enim vir in domo sua abiit via longissima

Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"

sacculum pecuniae secum tulit in die plenae lunae reversurus est domum suam

Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;

inretivit eum multis sermonibus et blanditiis labiorum protraxit illum

tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,

statim eam sequitur quasi bos ductus ad victimam et quasi agnus lasciviens et ignorans quod ad vincula stultus trahatur

til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.

donec transfigat sagitta iecur eius velut si avis festinet ad laqueum et nescit quia de periculo animae illius agitur

Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!

nunc ergo fili audi me et adtende verba oris mei

Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;

ne abstrahatur in viis illius mens tua neque decipiaris semitis eius

thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.

multos enim vulneratos deiecit et fortissimi quique interfecti sunt ab ea

Hendes Hus er Dødsrigets Veje, som fører til Dødens Kamre.

viae inferi domus eius penetrantes interiora mortis