Proverbs 30

Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
verba Congregantis filii Vomentis visio quam locutus est vir cum quo est Deus et qui Deo secum morante confortatus ait
thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
stultissimus sum virorum et sapientia hominum non est mecum
Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
non didici sapientiam et non novi sanctorum scientiam
Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
quis ascendit in caelum atque descendit quis continuit spiritum manibus suis quis conligavit aquas quasi in vestimento quis suscitavit omnes terminos terrae quod nomen eius et quod nomen filii eius si nosti
Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.
omnis sermo Dei ignitus clypeus est sperantibus in se
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
ne addas quicquam verbis illius et arguaris inveniarisque mendax
Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
duo rogavi te ne deneges mihi antequam moriar
Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,
vanitatem et verba mendacia longe fac a me mendicitatem et divitias ne dederis mihi tribue tantum victui meo necessaria
at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
ne forte saturatus inliciar ad negandum et dicam quis est Dominus et egestate conpulsus furer et peierem nomen Dei mei
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.
ne accuses servum ad dominum suum ne forte maledicat tibi et corruas
Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
generatio quae patri suo maledicit et quae non benedicit matri suae
en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
generatio quae sibi munda videtur et tamen non est lota a sordibus suis
en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
generatio cuius excelsi sunt oculi et palpebrae eius in alta subrectae
en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
generatio quae pro dentibus gladios habet et commandit molaribus suis ut comedat inopes de terra et pauperes ex hominibus
Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:
sanguisugae duae sunt filiae dicentes adfer adfer tria sunt insaturabilia et quartum quod numquam dicit sufficit
Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok.
infernus et os vulvae et terra quae non satiatur aqua ignis vero numquam dicit sufficit
Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.
oculum qui subsannat patrem et qui despicit partum matris suae effodiant corvi de torrentibus et comedant illum filii aquilae
Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
tria sunt difficilia mihi et quartum penitus ignoro
Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
viam aquilae in caelo viam colubri super petram viam navis in medio mari et viam viri in adulescentula
Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"
talis est via mulieris adulterae quae comedit et tergens os suum dicit non sum operata malum
Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
per tria movetur terra et quartum non potest sustinere
En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,
per servum cum regnaverit per stultum cum saturatus fuerit cibo
en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.
per odiosam mulierem cum in matrimonio fuerit adsumpta et per ancillam cum heres fuerit dominae suae
Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:
quattuor sunt minima terrae et ipsa sunt sapientiora sapientibus
Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
formicae populus infirmus quae praeparant in messe cibum sibi
Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
lepusculus plebs invalida quae conlocat in petra cubile suum
Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
regem lucusta non habet et egreditur universa per turmas
Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
stilio manibus nititur et moratur in aedibus regis
Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
tria sunt quae bene gradiuntur et quartum quod incedit feliciter
Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
leo fortissimus bestiarum ad nullius pavebit occursum
en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
gallus succinctus lumbos et aries nec est rex qui resistat ei
Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!
et qui stultus apparuit postquam elatus est in sublime si enim intellexisset ori inposuisset manum
Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.
qui autem fortiter premit ubera ad eliciendum lac exprimit butyrum et qui vehementer emungitur elicit sanguinem et qui provocat iras producit discordias