Job 5

Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?

voca ergo si est qui tibi respondeat et ad aliquem sanctorum convertere

Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død.

vere stultum interficit iracundia et parvulum occidit invidia

Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat;

ego vidi stultum firma radice et maledixi pulchritudini eius statim

hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;

longe fient filii eius a salute et conterentur in porta et non erit qui eruat

sultne åd deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.

cuius messem famelicus comedet et ipsum rapiet armatus et ebibent sitientes divitias eius

Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,

nihil in terra sine causa fit et de humo non orietur dolor

men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.

homo ad laborem nascitur et avis ad volatum

Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,

quam ob rem ego deprecabor Dominum et ad Deum ponam eloquium meum

som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,

qui facit magna et inscrutabilia et mirabilia absque numero

som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken

qui dat pluviam super faciem terrae et inrigat aquis universa

for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse,

qui ponit humiles in sublimi et maerentes erigit sospitate

han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer,

qui dissipat cogitationes malignorum ne possint implere manus eorum quod coeperant

som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet;

qui adprehendit sapientes in astutia eorum et consilium pravorum dissipat

i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.

per diem incurrent tenebras et quasi in nocte sic palpabunt in meridie

Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,

porro salvum faciet a gladio oris eorum et de manu violenti pauperem

så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.

et erit egeno spes iniquitas autem contrahet os suum

Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!

beatus homo qui corripitur a Domino increpationem ergo Domini ne reprobes

Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger.

quia ipse vulnerat et medetur percutit et manus eius sanabunt

Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;

in sex tribulationibus liberabit te et in septima non tanget te malum

han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;

in fame eruet te de morte et in bello de manu gladii

du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, når Voldsdåd kommer;

a flagello linguae absconderis et non timebis calamitatem cum venerit

du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr;

in vastitate et fame ridebis et bestiam terrae non formidabis

du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;

sed cum lapidibus regionum pactum tuum et bestiae terrae pacificae erunt tibi

du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;

et scies quod pacem habeat tabernaculum tuum et visitans speciem tuam non peccabis

du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;

scies quoque quoniam multiplex erit semen tuum et progenies tua quasi herba terrae

Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde.

ingredieris in abundantia sepulchrum sicut infertur acervus in tempore suo

Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det!

ecce hoc ut investigavimus ita est quod auditum mente pertracta