Proverbs 7

Min Søn, vogt dig mine Ord,mine bud må du gemme hos dig;
HIJO mío, guarda mis razones, Y encierra contigo mis mandamientos.
vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
Guarda mis mandamientos, y vivirás; Y mi ley como las niñas de tus ojos.
bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,
Lígalos á tus dedos; Escríbelos en la tabla de tu corazón.
sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,
Di á la sabiduría: Tú eres mi hermana; Y á la inteligencia llama parienta:
at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
Para que te guarden de la mujer ajena, Y de la extraña que ablanda sus palabras.
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
Porque mirando yo por la ventana de mi casa, Por mi celosía,
og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
Vi entre los simples, Consideré entre los jóvenes, Un mancebo falto de entendimiento,
han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus
El cual pasaba por la calle, junto á la esquina de aquella, É iba camino de su casa,
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
Á la tarde del día, ya que oscurecía, En la oscuridad y tiniebla de la noche.
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
Y he aquí, una mujer que le sale al encuentro Con atavío de ramera, astuta de corazón,
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
Alborotadora y rencillosa, Sus pies no pueden estar en casa;
snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -
Unas veces de fuera, ó bien por las plazas, Acechando por todas las esquinas.
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
Y traba de él, y bésalo; Desvergonzó su rostro, y díjole:
"Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
Sacrificios de paz había prometido, Hoy he pagado mis votos;
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
Por tanto he salido á encontrarte, Buscando diligentemente tu rostro, y te he hallado.
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred
Con paramentos he ataviado mi cama, Recamados con cordoncillo de Egipto.
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
He sahumado mi cámara Con mirra, áloes, y cinamomo.
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
Ven, embriaguémonos de amores hasta la mañana; Alegrémonos en amores.
Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;
Porque el marido no está en casa, Hase ido á un largo viaje:
Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"
El saco de dinero llevó en su mano; El día señalado volverá á su casa.
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
Rindiólo con la mucha suavidad de sus palabras, Obligóle con la blandura de sus labios.
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
Vase en pos de ella luego, Como va el buey al degolladero, Y como el loco á las prisiones para ser castigado;
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
Como el ave que se apresura al lazo, Y no sabe que es contra su vida, Hasta que la saeta traspasó su hígado.
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
Ahora pues, hijos, oídme, Y estad atentos á las razones de mi boca.
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;
No se aparte á sus caminos tu corazón; No yerres en sus veredas.
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
Porque á muchos ha hecho caer heridos; Y aun los más fuertes han sido muertos por ella.
Hendes Hus er Dødsrigets Veje, som fører til Dødens Kamre.
Caminos del sepulcro son su casa, Que descienden á las cámaras de la muerte.