Job 5

Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
AHORA pues da voces, si habrá quien te responda; ¿Y á cuál de los santos te volverás?
Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død.
Es cierto que al necio la ira lo mata, Y al codicioso consume la envidia.
Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat;
Yo he visto al necio que echaba raíces, Y en la misma hora maldije su habitación.
hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;
Sus hijos estarán lejos de la salud, Y en la puerta serán quebrantados, Y no habrá quien los libre.
sultne åd deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
Su mies comerán los hambrientos, Y sacaránla de entre las espinas, Y los sedientos beberán su hacienda.
Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
Porque la iniquidad no sale del polvo, Ni la molestia brota de la tierra.
men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
Empero como las centellas se levantan para volar por el aire, Así el hombre nace para la aflicción.
Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
Ciertamente yo buscaría á Dios, Y depositaría en él mis negocios:
som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
El cual hace cosas grandes é inescrutables, Y maravillas que no tienen cuento:
som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken
Que da la lluvia sobre la haz de la tierra, Y envía las aguas por los campos:
for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse,
Que pone los humildes en altura, Y los enlutados son levantados á salud:
han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer,
Que frustra los pensamientos de los astutos, Para que sus manos no hagan nada:
som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet;
Que prende á los sabios en la astucia de ellos, Y el consejo de los perversos es entontecido;
i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
De día se topan con tinieblas, Y en mitad del día andan á tientas como de noche:
Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,
Y libra de la espada al pobre, de la boca de los impíos, Y de la mano violenta;
så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
Pues es esperanza al menesteroso, Y la iniquidad cerrará su boca.
Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
He aquí, bienaventurado es el hombre á quien Dios castiga: Por tanto no menosprecies la corrección del Todopoderoso.
Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger.
Porque él es el que hace la llaga, y él la vendará: Él hiere, y sus manos curan.
Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;
En seis tribulaciones te librará, Y en la séptima no te tocará el mal.
han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
En el hambre te redimirá de la muerte, Y en la guerra de las manos de la espada.
du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, når Voldsdåd kommer;
Del azote de la lengua serás encubierto; Ni temerás de la destrucción cuando viniere.
du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr;
De la destrucción y del hambre te reirás, Y no temerás de las bestias del campo:
du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
Pues aun con las piedras del campo tendrás tu concierto, Y las bestias del campo te serán pacíficas.
du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
Y sabrás que hay paz en tu tienda; Y visitarás tu morada, y no pecarás.
du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
Asimismo echarás de ver que tu simiente es mucha, Y tu prole como la hierba de la tierra.
Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde.
Y vendrás en la vejez á la sepultura, Como el montón de trigo que se coge á su tiempo.
Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det!
He aquí lo que hemos inquirido, lo cual es así: Óyelo, y juzga tú para contigo.