Job 6

Så tog Job til Orde og svarede:
Y RESPONDIÓ Job y dijo:
"Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
¡Oh si pesasen al justo mi queja y mi tormento, Y se alzasen igualmente en balanza!
Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
Porque pesaría aquél más que la arena del mar: Y por tanto mis palabras son cortadas.
Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Porque las saetas del Todopoderoso están en mí, Cuyo veneno bebe mi espíritu; Y terrores de Dios me combaten.
Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
¿Acaso gime el asno montés junto á la hierba? ¿Muge el buey junto á su pasto?
Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
¿Comeráse lo desabrido sin sal? ¿Ó habrá gusto en la clara del huevo?
Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
Las cosas que mi alma no quería tocar, Por los dolores son mi comida.
Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
¡Quién me diera que viniese mi petición, Y que Dios me otorgase lo que espero;
vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
Y que pluguiera á Dios quebrantarme; Que soltara su mano, y me deshiciera!
så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
Y sería aún mi consuelo, Si me asaltase con dolor sin dar más tregua, Que yo no he escondido las palabras del Santo.
Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
¿Cuál es mi fortaleza para esperar aún? ¿Y cuál mi fin para dilatar mi vida?
Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
¿Es mi fortaleza la de las piedras? ¿Ó mi carne, es de acero?
Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
¿No me ayudo cuanto puedo, Y el poder me falta del todo?
Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
El atribulado es consolado de su compañero: Mas hase abandonado el temor del Omnipotente.
Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Mis hermanos han mentido cual arroyo: Pasáronse como corrientes impetuosas,
de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
Que están escondidas por la helada, Y encubiertas con nieve;
men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
Que al tiempo del calor son deshechas, Y en calentándose, desaparecen de su lugar;
Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
Apártanse de la senda de su rumbo, Van menguando y piérdense.
Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
Miraron los caminantes de Temán, Los caminantes de Saba esperaron en ellas:
men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
Mas fueron avergonzados por su esperanza; Porque vinieron hasta ellas, y halláronse confusos.
Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
Ahora ciertamente como ellas sois vosotros: Que habéis visto el tormento, y teméis.
Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
¿Os he dicho yo: Traedme, Y pagad por mí de vuestra hacienda;
red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
Y libradme de la mano del opresor, Y redimidme del poder de los violentos?
Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
Enseñadme, y yo callaré: Y hacedme entender en qué he errado.
Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
¡Cuán fuertes son las palabras de rectitud! Mas ¿qué reprende el que reprende de vosotros?
Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
¿Pensáis censurar palabras, Y los discursos de un desesperado, que son como el viento?
Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
También os arrojáis sobre el huérfano, Y hacéis hoyo delante de vuestro amigo.
Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
Ahora pues, si queréis, mirad en mí, Y ved si miento delante de vosotros.
Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Tornad ahora, y no haya iniquidad; Volved aún á considerar mi justicia en esto.
Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
¿Hay iniquidad en mi lengua? ¿No puede mi paladar discernir las cosas depravadas?