Job 19

Så tog Job til Orde og svarede:
Y RESPONDIÓ Job, y dijo:
"Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?
¿Hasta cuándo angustiaréis mi alma, Y me moleréis con palabras?
I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
Ya me habéis vituperado diez veces: ¿No os avergonzáis de descomediros delante de mí?
Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
Sea así que realmente haya yo errado, Conmigo se quedará mi yerro.
Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
Mas si vosotros os engrandeciereis contra mí, Y adujereis contra mí mi oprobio,
Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
Sabed ahora que Dios me ha trastornado, Y traído en derredor su red sobre mí.
Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.
He aquí yo clamaré agravio, y no seré oído: Daré voces, y no habrá juicio.
Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
Cercó de vallado mi camino, y no pasaré; Y sobre mis veredas puso tinieblas.
han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
Hame despojado de mi gloria, Y quitado la corona de mi cabeza.
brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;
Arruinóme por todos lados, y perezco; Y ha hecho pasar mi esperanza como árbol arrancado.
hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
É hizo inflamar contra mí su furor, Y contóme para sí entre sus enemigos.
samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
Vinieron sus ejércitos á una, y trillaron sobre mí su camino, Y asentaron campo en derredor de mi tienda.
Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
Hizo alejar de mí mis hermanos, Y positivamente se extrañaron de mí mis conocidos.
mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
Mis parientes se detuvieron, Y mis conocidos se olvidaron de mí.
mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
Los moradores de mi casa y mis criadas me tuvieron por extraño; Forastero fuí yo en sus ojos.
ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;
Llamé á mi siervo, y no respondió; De mi propia boca le suplicaba.
ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
Mi aliento vino á ser extraño á mi mujer, Aunque por los hijos de mis entrañas le rogaba.
selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;
Aun los muchachos me menospreciaron: En levantándome, hablaban contra mí.
Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
Todos mis confidentes me aborrecieron; Y los que yo amaba, se tornaron contra mí.
Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
Mi cuero y mi carne se pegaron á mis huesos; Y he escapado con la piel de mis dientes.
Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!
Oh vosotros mis amigos, tened compasión de mí, tened compasión de mí; Porque la mano de Dios me ha tocado.
Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
¿Por qué me perseguís como Dios, Y no os hartáis de mis carnes?
Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
¡Quién diese ahora que mis palabras fuesen escritas! ¡Quién diese que se escribieran en un libro!
med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!
¡Que con cincel de hierro y con plomo Fuesen en piedra esculpidas para siempre!
Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.
Yo sé que mi Redentor vive, Y al fin se levantará sobre el polvo:
Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
Y después de deshecha esta mi piel, Aun he de ver en mi carne á Dios;
hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!
Al cual yo tengo de ver por mí, Y mis ojos lo verán, y no otro, Aunque mis riñones se consuman dentro de mí.
Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"
Mas debierais decir: ¿Por qué lo perseguimos? Ya que la raíz del negocio en mí se halla.
så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
Temed vosotros delante de la espada; Porque sobreviene el furor de la espada á causa de las injusticias, Para que sepáis que hay un juicio.