Job 30

Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.
Mas agora zombam de mim os de menos idade do que eu, cujos pais teria eu desdenhado de pôr com os cães do meu rebanho.
Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,
Pois de que me serviria a força das suas mãos, homens nos quais já pereceu o vigor?
tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark
De míngua e fome emagrecem; andam roendo pelo deserto, lugar de ruínas e desolação.
og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.
Apanham malvas junto aos arbustos, e o seu mantimento são as raízes dos zimbros.
Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.
São expulsos do meio dos homens, que gritam atrás deles, como atrás de um ladrão.
De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.
Têm que habitar nos desfiladeiros sombrios, nas cavernas da terra e dos penhascos.
De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,
Bramam entre os arbustos, ajuntam-se debaixo das urtigas.
en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.
São filhos de insensatos, filhos de gente sem nome; da terra foram enxotados.
Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;
Mas agora vim a ser a sua canção, e lhes sirvo de provérbio.
de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.
Eles me abominam, afastam-se de mim, e no meu rosto não se privam de cuspir.
Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.
Porquanto Deus desatou a minha corda e me humilhou, eles sacudiram de si o freio perante o meu rosto.
Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig
ë direita levanta-se gente vil; empurram os meus pés, e contra mim erigem os seus caminhos de destruição.
min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;
Estragam a minha vereda, promovem a minha calamidade; não há quem os detenha.
de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,
Vêm como por uma grande brecha, por entre as ruínas se precipitam.
Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.
Sobrevieram-me pavores; é perseguida a minha honra como pelo vento; e como nuvem passou a minha felicidade.
Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:
E agora dentro de mim se derrama a minha alma; os dias da aflição se apoderaram de mim.
Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
De noite me são traspassados os ossos, e o mal que me corrói não descansa.
Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.
Pela violência do mal está desfigurada a minha veste; como a gola da minha túnica, me aperta.
Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.
Ele me lançou na lama, e fiquei semelhante ao pó e à cinza.
Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;
Clamo a ti, e não me respondes; ponho-me em pé, e não atentas para mim.
grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.
Tornas-te cruel para comigo; com a força da tua mão me persegues.
Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;
Levantas-me sobre o vento, fazes-me cavalgar sobre ele, e dissolves-me na tempestade.
thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.
Pois eu sei que me levarás à morte, e à casa do ajuntamento destinada a todos os viventes.
Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?
Contudo não estende a mão quem está a cair? Ou não clama por socorro na sua calamidade?
Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?
Não chorava eu sobre aquele que estava aflito? Ou não se angustiava a minha alma pelo necessitado?
Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;
Todavia aguardando eu o bem, eis que me veio o mal, e esperando eu a luz, veio a escuridão.
ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;
As minhas entranhas fervem e não descansam; os dias da aflição me surpreenderam.
trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;
Denegrido ando, mas não do sol; levanto-me na congregação, e clamo por socorro.
Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.
Tornei-me irmão dos chacais, e companheiro dos avestruzes.
Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;
A minha pele enegrece e se me cai, e os meus ossos estão queimados do calor.
min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!
Pelo que se tornou em pranto a minha harpa, e a minha flauta em voz dos que choram.