Proverbs 30

Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;

Agurs, Jakes sønns ord og utsagn. Så talte mannen til Itiel, til Itiel og Ukkal:

thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;

Jeg er for ufornuftig til å kalles menneske; manns forstand har jeg ikke.

Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.

Jeg har ikke lært visdom og har ikke kunnskap om den Hellige.

Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.

Hvem fór op til himmelen og fór ned? Hvem samlet været i sine never? Hvem bandt vannet i et klæde? Hvem satte alle jordens grenser? Hvad er hans navn, og hvad er hans sønns navn? Du vet det jo.

Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.

Alt Guds ord er rent; han er et skjold for dem som tar sin tilflukt til ham.

Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.

Legg ikke noget til hans ord, forat han ikke skal straffe dig, og du stå som en løgner!

Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:

To ting beder jeg dig om, nekt mig dem ikke, før jeg dør:

Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,

La falskhet og løgnens ord være langt borte fra mig! Gi mig ikke armod og heller ikke rikdom! La mig ete mitt tilmålte brød,

at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.

forat jeg ikke når jeg blir mett, skal fornekte dig og si: Hvem er Herren? og ikke når jeg blir fattig, stjele og forbanne min Guds navn!

Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.

Baktal ikke en tjener for hans herre, forat han ikke skal banne dig, og du dra skyld over dig!

Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,

Der er en ætt som banner sin far og ikke velsigner sin mor,

en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,

en ætt som er ren i sine egne øine og dog ikke har tvettet sig for sitt eget skarn,

en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.

en ætt - hvor stolte er ikke dens øine, og dens øielokk, hvor hever de sig ikke! -

en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.

en ætt hvis tenner er sverd, og hvis jeksler er kniver, som eter arminger ut av landet og fattige ut av menneskenes tall.

Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:

Blodiglen har to døtre: Gi hit! Gi hit! Der er tre som aldri blir mette, fire som aldri sier: Nok!

Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok.

Det er dødsriket og det ufruktbare morsliv, jorden, som aldri blir mett av vann, og ilden, som aldri sier: Nok!

Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.

Et øie som spotter far og forakter lydighet mot mor, det skal ravnene ved bekken hakke ut, og ørneunger skal ete det.

Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:

Det er tre ting som er mig for underlige, og fire som jeg ikke skjønner:

Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.

Ørnens vei på himmelen, ormens vei over stenen, skibets vei på havet og en manns vei til en jomfru.

Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"

Slik bærer en horkvinne sig at: Hun eter og tørker sin munn og sier: Jeg har ikke gjort noget ondt.

Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:

Under tre skjelver jorden, og under fire kan den ikke holde ut:

En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,

under en træl når han blir konge, og en dåre når han blir mett av brød,

en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.

under en forsmådd kvinne når hun blir gift, og en tjenestepike når hun arver sin frue.

Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:

Det er fire som er små på jorden og allikevel overvettes vise:

Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;

Maurene er ikke noget sterkt folk, og enda lager de sin føde om sommeren;

Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;

fjellgrevlingene er ikke noget kraftig folk, og enda bygger de sitt hus i berget;

Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;

gresshoppene har ingen konge, og enda drar de alle ut, skare efter skare;

Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.

firfislen kan du gripe med hendene, og allikevel finnes den i kongelige palasser.

Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:

Det er tre som skrider vakkert frem, og fire som har en vakker gang:

Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;

Løven, som er en helt blandt dyrene, og som ikke vender om for nogen,

en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.

hesten med gjord om lendene, bukken, og en konge i spissen for sitt folk.

Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!

Har du vært så uforstandig at du har ophøiet dig, eller har du tenkt på ondt, da legg hånden på din munn!

Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.

For trykk på melk gir smør, og trykk på nese gir blod, og trykk på vrede gir trette.