Proverbs 31

Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.

Kong Lemuels ord, den lærdom som hans mor innprentet ham:

Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?

Hvad skal jeg si til dig, min sønn, du mitt livs sønn, du mine løfters sønn?

Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.

Gi ikke kvinner din kraft, og gå ikke på veier som fører til ødeleggelse for konger!

Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,

Det sømmer sig ikke for konger, Lemuel, det sømmer sig ikke for konger å drikke vin, heller ikke for fyrster å drikke sterk drikk,

at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.

forat de ikke skal drikke og glemme hvad der er lov, og forvende retten for alle arminger.

Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;

Gi sterk drikk til den som er sin undergang nær, og vin til den som er bedrøvet i sjelen!

lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.

La ham få drikke, så han glemmer sin fattigdom og ikke mere kommer sin møie i hu!

Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;

Oplat din munn for den stumme, for alle deres sak som er nær ved å forgå!

luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!

Oplat din munn, døm rettferdig og hjelp armingen og den fattige til hans rett!

Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.

En god hustru - hvem finner henne? Langt mere enn perler er hun verd.

Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.

Hennes manns hjerte liter på henne, og på vinning skorter det ikke.

Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.

Hun gjør ham godt og intet ondt alle sitt livs dager.

Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.

Hun sørger for ull og lin, og hennes hender arbeider med lyst.

Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.

Hun er som en kjøbmanns skib; hun henter sitt brød langveisfra.

Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.

Hun står op mens det ennu er natt, og gir sine husfolk brød og sine piker deres arbeid for dagen.

Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.

Hun tenker på en mark og får den; for det hun tjener med sine hender, planter hun en vingård.

Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.

Hun omgjorder sine lender med kraft og gjør sine armer sterke.

Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.

Hun merker at det går godt med hennes arbeid; hennes lampe slukkes ikke om natten.

Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.

Hun legger sine hender på rokken, og hennes fingrer tar fatt på tenen.

Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.

Hun åpner sin hånd for den trengende og rekker ut sine hender til den fattige.

Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.

Hun frykter ikke sneen for sitt hus; for hele hennes hus er klædd i skarlagenfarvet ull.

Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.

Hun gjør sig tepper; fint lin og purpur er hennes klædning.

Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.

Hennes mann er kjent i byens porter, der han sitter sammen med landets eldste.

Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.

Hun gjør skjorter og selger dem, og belter leverer hun til kjøbmannen.

Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.

Kraft og verdighet er hennes klædebon, og hun ler av den kommende tid.

Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.

Hun oplater sin munn med visdom, og kjærlig formaning er på hennes tunge.

Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.

Hun holder øie med hvorledes det går til i hennes hus, og dovenskaps brød eter hun ikke.

Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:

Hennes sønner står op og priser henne lykkelig; hennes mann står op og roser henne:

"Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"

Det finnes mange dyktige kvinner, men du overgår dem alle.

Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.

Ynde sviker, og skjønnhet forgår; en kvinne som frykter Herren, hun skal prises.

Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.

Gi henne av hennes arbeids frukt, og hennes gjerninger skal prise henne i byens porter.