Matthew 15

Da kommer der fra Jerusalem Farisæere og skriftkloge til Jesus og sige:

Da kom fariseere og skriftlærde fra Jerusalem til Jesus og sa: Mark.

"Hvorfor overtræde dine Disciple de gamles Overlevering? thi de to ikke deres Hænder, når de holde Måltid."

Hvorfor bryter dine disipler de gamles vedtekt? de vasker jo ikke sine hender når de holder måltid.

Men han svarede og sagde til dem: "Hvorfor overtræde også I Guds Bud for eders Overleverings Skyld?

Men han svarte og sa til dem: Og I, hvorfor bryter I Guds bud for eders vedtekts skyld?

Thi Gud har påbudt og sagt: "Ær din Fader og Moder;" og: "Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø."

For Gud har gitt det bud: Hedre din far og din mor; og: Den som banner far eller mor, skal visselig dø;

Men I sige: "Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave," han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder."

men I sier: Den som sier til far eller mor: Det du skulde hatt til hjelp av mig, det gir jeg til templet - han skylder ikke å hedre sin far eller sin mor.

Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.

Og I har gjort Guds lov til intet for eders vedtekts skyld.

I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde:

I hyklere! rett spådde Esaias om eder da han sa:

"Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig.

Dette folk ærer mig med lebene; men deres hjerte er langt borte fra mig;

Men de dyrke mig forgæves,idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud."

men de dyrker mig forgjeves, idet de lærer lærdommer som er menneskebud.

Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører og forstår!

Og han kalte folket til sig og sa til dem: Hør dette og forstå det:

Ikke det, som går ind i Munden, gør Mennesket urent, men det, som går ud af Munden, dette gør Mennesket urent."

Ikke det som kommer inn i munnen, gjør mennesket urent; men det som går ut av munnen, det gjør mennesket urent.

Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: "Ved du, at Farisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?"

Da gikk hans disipler til ham og sa: Vet du at fariseerne tok anstøt ved å høre dette ord?

Men han svarede og sagde: "Enhver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.

Men han svarte og sa: Enhver plante som min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rot.

Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men når en blind leder en blind, falde de begge i Graven."

La dem fare! de er blinde veiledere for blinde; men når en blind leder en blind, faller de begge i grøften.

Men Peter svarede og sagde til ham: "Forklar os Lignelsen!"

Da svarte Peter og sa til ham: Tyd denne lignelse for oss!

Og han sagde: "Ere også I endnu så uforstandige?

Men han sa: Er også I ennu uforstandige?

Forstår I endnu ikke, at alt, hvad der går ind i Munden, går i Bugen og føres ud ad den naturlige Vej?

Skjønner I ikke at alt det som kommer inn i munnen, går i buken og kastes ut den naturlige vei?

Men det, som går ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør Mennesket urent.

Men det som går ut av munnen, det kommer fra hjertet, og dette er det som gjør mennesket urent.

Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhånelser.

For fra hjertet kommer onde tanker: mord, hor, utukt, tyveri, falskt vidnesbyrd, bespottelse.

Det er disse Ting, som gøre Mennesket urent; men at spise med utoede Hænder gør ikke Mennesket urent."

Dette er det som gjør mennesket urent; men å ete med uvaskede hender gjør ikke mennesket urent.

Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne.

Og Jesus gikk bort derfra, og trakk sig tilbake til landet ved Tyrus og Sidon.

Og se, en kananæisk Kvinde kom fra disse Egne, råbte og sagde: "Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af en ond Ånd."

Og se, en kananeisk kvinne kom fra de landemerker og ropte: Herre, du Davids sønn! miskunn dig over mig! min datter plages ille av en ond ånd.

Men han svarede hende ikke et Ord. Da trådte hans Disciple til, bade ham og sagde: "Skil dig af med hende, thi hun råber efter os."

Men han svarte henne ikke et ord. Da gikk hans disipler til ham og bad ham og sa: Skill dig av med henne! for hun roper efter oss.

Men han svarede og sagde: "Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Får af Israels Hus."

Men han svarte og sa: Jeg er ikke utsendt til andre enn de fortapte får av Israels hus.

Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: "Herre, hjælp mig!"

Men hun kom og falt ned for ham og sa: Herre, hjelp mig!

Men han svarede og sagde: "Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde."

Men han svarte og sa: Det er ikke rett å ta brødet fra barna og kaste det for de små hunder.

Men hun sagde: "Jo, Herre! de små Hunde æde jo dog også af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord."

Men hun sa: Det er sant, Herre! for de små hunder eter jo av de smuler som faller fra deres herrers bord.

Da svarede Jesus og sagde til hende: "O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!" Og hendes Datter blev helbredt fra samme Time.

Da svarte Jesus og sa til henne: Kvinne! din tro er stor; dig skje som du vil! Og hennes datter blev helbredet fra samme stund.

Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, og han gik op på Bjerget og satte sig der.

Og Jesus gikk bort derfra og kom til den Galileiske Sjø, og han gikk op i fjellet og satte sig der.

Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme, Krøblinge og mange andre med sig; og de lagde dem for hans Fødder, og han helbredte dem,

Og meget folk kom til ham, og de hadde med sig halte, blinde, stumme, vanføre og mange andre; og de la dem for hans føtter, og han helbredet dem,

så at Skaren undrede sig, da de så, at stumme talte, Krøblinge bleve raske, lamme gik, og blinde så; og de priste Israels Gud.

så at folket undret sig da de så stumme tale, vanføre helbredes, halte gå og blinde se; og de priste Israels Gud.

Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: "Jeg ynke s inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig tre Dage og have intet at spise; og lade dem gå fastende bort, vil jeg ikke, for at de ikke skulle vansmægte på Vejen."

Men Jesus kalte sine disipler til sig og sa: Jeg ynkes inderlig over folket; for de har alt vært hos mig i tre dager, og de har ikke noget å ete; og la dem fare fastende fra mig vil jeg ikke, forat de ikke skal vansmekte på veien.

Og hans Disciple sige til ham: "Hvorfra skulle vi få så mange Brød i en Ørken, at vi kunne mætte så mange Mennesker?"

Og hans disipler sa til ham: Hvorfra skal vi her i ørkenen få brød nok til å mette så meget folk?

Og Jesus siger til dem: "Hvor mange Brød have I?" Men de sagde: "Syv og nogle få Småfisk."

Og Jesus sa til dem: Hvor mange brød har I? De sa: Syv, og nogen få småfisker.

Og han bød Skaren at sætte sig ned på Jorden

Da bød han folket sette sig ned på jorden,

og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.

og han tok de syv brød og fiskene, takket og brøt dem og gav dem til disiplene, og disiplene til folket.

Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.

Og de åt alle sammen og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, syv kurver fulle.

Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

Men de som hadde ett, var fire tusen menn foruten kvinner og barn.

Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han om Bord i Skibet og kom til Magadans Egne.

Og da han hadde latt folket fare, gikk han i båten og kom til landet ved Magadan.