Psalms 104

Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,

Kite m' di Seyè a mèsi! Seyè, Bondye mwen, ala gwo pouvwa ou gwo! Devan ou se respè, se chapo ba!

hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;

Ou vlope kò ou nan yon gwo limyè. Ou louvri syèl la tankou yon tant pou ou rete.

du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;

Ou bati kay ou sou nwaj yo ki plen dlo. Ou pran nwaj yo sèvi ou cha, yon kouran van ap pouse ou ale.

Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!

Ou fè van yo pote komisyon pou ou. Ou fè zèklè yo tounen sèvitè ou.

Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;

Ou mete latè kanpe fèm sou fondasyon li. Anyen pa ka brannen l'.

Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.

Ou mete lanmè sou li tankou yon rad, dlo te kouvri tout mòn yo.

For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,

Men, lè ou parèt devan yo, yo pran kouri. Lè yo tande loraj ou gwonde, yo met deyò.

for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;

Yo kouri desann sou mòn yo, yo pase nan fon yo, y' al pran plas ou te pare pou yo.

du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.

Ou ba yo limit pou yo pa janm depase, pou yo pa tounen vin kouvri latè ankò.

Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;

Ou fè sous dlo koule nan fon yo. Ou fè dlo koule nan mitan mòn yo.

de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;

Yo bay dlo pou bèt nan bwa yo bwè. Bourik nan bwa yo vin bwè lè yo swaf dlo.

over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.

Zwezo fè nich sou pyebwa ki bò dlo yo. Y'ap chante byen fò nan tout branch yo.

Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;

Ou rete nan syèl la, ou voye lapli wouze mòn yo. Ou kouvri tè a ak benediksyon ou.

du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden

Ou fè zèb pouse pou bèt yo manje. Ou fè plant moun bezwen yo grandi pou latè ka donnen manje,

og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.

pou latè ka donnen rezen ki bay diven pou fè kè lèzòm kontan, lwil pou fè figi yo fre, pen pou ba yo fòs.

HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,

Pyebwa Seyè yo, pye sèd li menm li te plante nan peyi Liban an, yo jwenn tou sa yo bezwen.

hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.

Se la zwazo fè nich yo. Sigòy fè kay yo sou tèt pyebwa yo.

Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.

Mòn apik yo se pou kabrit mawon yo ye. Daman kache nan twou wòch yo.

Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;

Ou te fè lalin pou l' make jou yo. Solèy la konnen kilè pou l' kouche.

du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;

Ou fè fènwa tonbe sou peyi a, li lannwit. Tout bèt nan rakbwa yo soti deyò.

de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.

Jenn lyon yo ap gwonde, y'ap chache manje. Y'ap mande Bondye ba yo manje.

De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;

Lè solèy leve, yo wete kò yo, y' al kouche nan twou yo.

Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.

Moun soti pou y' al travay, wi, pou y' al travay jouk solèy kouche.

Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!

Seyè, ou fè anpil bagay! Ou fè yo avèk bon konprann. Latè plen ak bagay ou fè.

Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;

Gade gwo lanmè a, li laj, li fon. Gen kantite bèt k'ap viv ladan l', gwo kou piti.

Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.

Se sou li gwo batiman yo ap pwonmennen. Gwo bèt lanmè ou te fè a, levyatan an, ap jwe ladan l'.

De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;

Se sou ou tout bèt sa yo konte, pou ou ba yo manje lè yo bezwen.

du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.

Ou ba yo manje, yo manje. Ou louvri men ou, yo manje plen vant yo.

Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;

Vire ou vire do ou, yo pran tranble. Lè ou wete souf yo, yo mouri frèt, yo tounen nan pousyè kote yo te soti a.

du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.

Men, lè ou soufle souf ou, ou bay lavi ankò. Konsa, ou bay latè yon lòt figi.

HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!

Se pou bèl pouvwa Seyè a rete jan l' ye a pou tout tan. Se pou Seyè a kontan ak tou sa li fè.

Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger

Li gade latè, latè pran tranble. Li manyen mòn yo, mòn yo pran fè lafimen.

Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.

M'ap pase tout lavi m' ap chante pou Seyè a. M'ap fè lwanj Bondye pandan tout tan m'ap viv la.

Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.

Mwen ta swete pawòl mwen fè l' plezi, paske se li ki fè kè m' kontan.

Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!

Se pou moun k'ap fè sa ki mal yo disparèt sou latè. Se pou pa gen mechan ankò! Kite m' di Seyè a mèsi! Lwanj pou Seyè a!