Proverbs 26

Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.
Comme la neige en été, et la pluie pendant la moisson, Ainsi la gloire ne convient pas à un insensé.
Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.
Comme l'oiseau s'échappe, comme l'hirondelle s'envole, Ainsi la malédiction sans cause n'a point d'effet.
Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg.
Le fouet est pour le cheval, le mors pour l'âne, Et la verge pour le dos des insensés.
Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.
Ne réponds pas à l'insensé selon sa folie, De peur que tu ne lui ressembles toi-même.
Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.
Réponds à l'insensé selon sa folie, Afin qu'il ne se regarde pas comme sage.
Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.
Il se coupe les pieds, il boit l'injustice, Celui qui donne des messages à un insensé.
Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.
Comme les jambes du boiteux sont faibles, Ainsi est une sentence dans la bouche des insensés.
Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.
C'est attacher une pierre à la fronde, Que d'accorder des honneurs à un insensé.
Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.
Comme une épine qui se dresse dans la main d'un homme ivre, Ainsi est une sentence dans la bouche des insensés.
Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.
Comme un archer qui blesse tout le monde, Ainsi est celui qui prend à gage les insensés et les premiers venus.
Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.
Comme un chien qui retourne à ce qu'il a vomi, Ainsi est un insensé qui revient à sa folie.
Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.
Si tu vois un homme qui se croit sage, Il y a plus à espérer d'un insensé que de lui.
Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!"
Le paresseux dit: Il y a un lion sur le chemin, Il y a un lion dans les rues!
Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje.
La porte tourne sur ses gonds, Et le paresseux sur son lit.
Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.
Le paresseux plonge sa main dans le plat, Et il trouve pénible de la ramener à sa bouche.
Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.
Le paresseux se croit plus sage Que sept hommes qui répondent avec bon sens.
Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.
Comme celui qui saisit un chien par les oreilles, Ainsi est un passant qui s'irrite pour une querelle où il n'a que faire.
Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,
Comme un furieux qui lance des flammes, Des flèches et la mort,
er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun."
Ainsi est un homme qui trompe son prochain, Et qui dit: N'était-ce pas pour plaisanter?
Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.
Faute de bois, le feu s'éteint; Et quand il n'y a point de rapporteur, la querelle s'apaise.
Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.
Le charbon produit un brasier, et le bois du feu; Ainsi un homme querelleur échauffe une dispute.
Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.
Les paroles du rapporteur sont comme des friandises, Elles descendent jusqu'au fond des entrailles.
Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.
Comme des scories d'argent appliquées sur un vase de terre, Ainsi sont des lèvres brûlantes et un coeur mauvais.
Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;
Par ses lèvres celui qui hait se déguise, Et il met au dedans de lui la tromperie.
gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.
Lorsqu'il prend une voix douce, ne le crois pas, Car il y a sept abominations dans son coeur.
Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.
S'il cache sa haine sous la dissimulation, Sa méchanceté se révélera dans l'assemblée.
I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.
Celui qui creuse une fosse y tombe, Et la pierre revient sur celui qui la roule.
Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.
La langue fausse hait ceux qu'elle écrase, Et la bouche flatteuse prépare la ruine.