Matthew 27

Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Råd imod Jesus for at aflive ham.

A kad objutri, svi su glavari svećenički i starješine narodne održali vijećanje protiv Isusa da ga pogube.

Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.

I svezana ga odveli i predali upravitelju Pilatu.

Da nu Judas, som forrådte ham, så, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:

Kada Juda, njegov izdajica, vidje da je Isus osuđen, pokaja se i vrati trideset srebrnjaka glavarima svećeničkim i starješinama

"Jeg har syndet, idet jeg forrådte uskyldigt Blod." Men de sagde: "Hvad kommer det os ved? se du dertil."

govoreći: "Sagriješih predavši krv nedužnu!" Odgovoriše: "Što se to nas tiče? To je tvoja stvar!"

Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.

I bacivši srebrnjake u Hram, ode te se objesi.

Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: "Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge."

Glavari svećenički uzeše srebrnjake i rekoše:

Men efter at have holdt Råd købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.

"Nije dopušteno staviti ih u hramsku riznicu jer su krvarina." Posavjetuju se i kupe za njih lončarovu njivu za ukop stranaca.

Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.

Stoga se ona njiva zove "Krvava njiva" sve do danas.

Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: "Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,

Tada se ispuni što je rečeno po proroku Jeremiji: Uzeše trideset srebrnjaka - cijenu Neprocjenjivoga kojega procijeniše sinovi Izraelovi -

og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig."

i dadoše ih za njivu lončarovu kako mi naredi Gospodin.

Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Men Jesus sagde til ham: "Du siger det."

Dovedoše dakle Isusa pred upravitelja. Upita ga upravitelj: "Ti li si kralj židovski?" On odgovori: "Ti kažeš."

Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.

I dok su ga glavari svećenički i starješine narodne optuživale, ništa nije odgovarao.

Da siger Pilatus til ham: "Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?"

Tada mu reče Pilat: "Ne čuješ li što sve protiv tebe svjedoče?"

Og han svarede ham end ikke på et eneste Ord, så at Landshøvdingen undrede sig såre.

I ne odgovori mu ni na jednu riječ te se upravitelj silno čudio.

Men på Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.

A o Blagdanu upravitelj je običavao svjetini pustiti jednoga uznika, koga bi već htjeli.

Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.

Tada upravo bijaše u njih poznati uznik zvani Baraba.

Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: "Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?"

Kad se dakle sabraše, reče im Pilat: "Koga hoćete da vam pustim: Barabu ili Isusa koji se zove Krist?"

Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.

Znao je doista da ga predadoše iz zavisti.

Men medens han sad på Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: "Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm før hans Skyld."

Dok je sjedio na sudačkoj stolici, poruči nu njegova žena: "Mani se ti onoga pravednika jer sam danas u snu mnogo pretrpjela zbog njega."

Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslå Jesus.

Međutim, glavari svećenički i starješine nagovore svjetinu da zaište Barabu, a Isus da se pogubi.

Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: "Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?" Men de sagde: "Barabas."

Upita ih dakle upravitelj: "Kojega od ove dvojice hoćete da vam pustim?" A oni rekoše: "Barabu!"

Pilatus siger til dem: "Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?" De sige alle: "Lad ham blive korsfæstet!"

Kaže im Pilat: "Što dakle da učinim s Isusom koji se zove Krist?" Oni će: "Neka se razapne."

Men Landshøvdingen sagde: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte end mere og sagde: "Lad ham blive korsfæstet!"

A on upita: "A što je zla učinio?" Vikahu još jače: "Neka se razapne!"

Men da Pilatus så, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Påsyn og sagde: "Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!"

Kad Pilat vidje da ništa ne koristi, nego da biva sve veći metež, uzme vodu i opere ruke pred svjetinom govoreći: "Nevin sam od krvi ove! Vi se pazite!"

Og hele Folket svarede og sagde: "Hans Blod komme over os og over vore Børn!"

Sav narod nato odvrati: "Krv njegova na nas i na djecu našu!"

Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.

Tada im pusti Barabu, a Isusa, izbičevana, preda da se razapne.

Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.

Onda vojnici upraviteljevi uvedoše Isusa u dvor upraviteljev i skupiše oko njega cijelu četu.

Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.

Svukoše ga pa zaogrnuše skrletnim plaštem.

Og de flettede en Krone af Torne og satte den på hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Hånd; og de faldt på Knæ for ham og spottede ham og sagde: "Hil være dig, du Jødernes Konge!"

Spletoše zatim vijenac od trnja i staviše mu na glavu, a tako i trsku u desnicu. Prigibajući pred njim koljena, izrugivahu ga: "Zdravo, kralju židovski!"

Og de spyttede på ham og toge Røret og sloge ham på Hovedet.

Onda pljujući po njemu, uzimahu trsku i udarahu ga njome po glavi.

Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.

Pošto ga izrugaše, svukoše mu plašt, obukoše mu njegove haljine pa ga odvedoše da ga razapnu.

Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.

Izlazeći nađu nekoga čovjeka Cirenca, imenom Šimuna, i prisile ga da mu ponese križ.

Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: "Hovedskalsted",

I dođoše na mjesto zvano Golgota, to jest Lubanjsko mjesto,

gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagte det, vilde han ikke drikke.

dadoše mu piti vino sa žuči pomiješano. I kad okusi, ne htjede piti.

Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: "De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon."

A pošto ga razapeše, razdijeliše među se haljine njegove bacivši kocku.

Og de sade der og holdt Vagt over ham.

I sjedeći ondje, čuvahu ga.

Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven således: "Dette er Jesus, Jødernes Konge."

I staviše mu ponad glave krivicu napisanu: "Ovo je Isus, kralj židovski."

Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side,

Tada razapeše s njime dva razbojnika, jednoga zdesna, drugoga slijeva.

Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde:

A prolaznici su ga pogrđivali mašući glavama:

"Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!"

"Ti koji razvaljuješ Hram i za tri ga dana sagradiš, spasi sam sebe! Ako si Sin Božji, siđi s križa!"

"Ligeså spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:

Slično i glavari svećenički s pismoznancima i starješinama, rugajući se, govorahu:

"Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, så lad ham nu stige ned af Korset, så ville vi tro på ham.

"Druge je spasio, sebe ne može spasiti! Kralj je Izraelov! Neka sada siđe s križa pa ćemo povjerovati u nj!

Han har sat sin Lid til Gud;han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn."

Uzdao se u Boga! Neka ga sad izbavi ako mu omilje! Ta govorio je: 'Sin sam Božji!'"

Og på samme Måde hånede også Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.

Tako ga vrijeđahu i s njim raspeti razbojnici.

Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.

Od šeste ure nasta tama po svoj zemlji - do ure devete.

Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eli! Eli! Lama Sabaktani?" det er: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?"

O devetoj uri povika Isus iza glasa: "Eli, Eli, lema sabahtani?" To će reći: "Bože moj, Bože moj, zašto si me ostavio?"

Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: "Han kalder på Elias."

A neki od nazočnih, čuvši to, govorahu: "Ovaj zove Iliju."

Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke.

I odmah pritrča jedan od njih, uze spužvu, natopi je octom, natakne je na trsku i pruži mu piti.

Men de andre sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham."

A ostali rekoše: "Pusti da vidimo hoće li doći Ilija da ga spasi."

Men Jesus råbte atter med høj Røst og opgav Ånden.

A Isus opet povika iz glasa i ispusti duh.

Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,

I gle, zavjesa se hramska razdrije odozgor dodolje, nadvoje; zemlja se potrese, pećine se raspukoše,

og Gravene åbnedes; og mange af de hensovede helliges legemer bleve oprejste,

grobovi otvoriše i tjelesa mnogih svetih preminulih uskrsnuše

og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.

te iziđoše iz grobova nakon njegova uskrsnuća, uđoše u sveti grad i pokazaše se mnogima.

Men da Høvedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt over Jesus, så Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de såre og sagde: "Sandelig, denne var Guds Søn."

A satnik i oni koji su s njime čuvali Isusa vidješe potres i što se zbiva, silno se prestrašiše i rekoše: "Uistinu, Sin Božji bijaše ovaj."

Men der var mange Kvinder der, som så til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.

A bijahu ondje i izdaleka promatrahu mnoge žene što su iz Galileje išle za Isusom poslužujući mu;

Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.

među njima Marija Magdalena i Marija, Jakovljeva i Josipova majka, i majka sinova Zebedejevih.

Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som også selv var bleven Jesu Discipel.

Uvečer dođe neki bogat čovjek iz Arimateje, imenom Josip, koji i sam bijaše učenik Isusov.

Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.

On pristupi Pilatu i zaiska tijelo Isusovo. Tada Pilat zapovjedi da mu se dadne.

Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent, fint Linklæde

Josip uze tijelo, povi ga u čisto platno

og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.

i položi u svoj novi grob koji bijaše isklesao u stijeni. Dokotrlja velik kamen na grobna vrata i otiđe.

Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.

A bijahu ondje Marija Magdalena i druga Marija: sjedile su nasuprot grobu.

Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus

Sutradan, to jest dan nakon Priprave, sabraše se glavari svećenički i farizeji kod Pilata

og sagde: "Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.

te mu rekoše: "Gospodaru, sjetismo se da onaj varalica još za života kaza: 'Nakon tri dana uskrsnut ću.'

Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: "Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første,"

Zapovjedi dakle da se grob osigura sve do trećega dana da ne bi možda došli njegovi učenici, ukrali ga pa rekli narodu: 'Uskrsnuo je od mrtvih!' I bit će posljednja prijevara gora od prve."

Pilatus sagde til dem: "Der have I en Vagt; går hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!"

Reče im Pilat: "Imate stražu! Idite i osigurajte kako znate!"

Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.

Nato oni odu i osiguraju grob: zapečate kamen i postave stražu.