Matthew 14

På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.

U ono vrijeme doču Herod tetrarh za Isusa

Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."

pa reče svojim slugama: "To je Ivan Krstitelj! On uskrsnu od mrtvih i zato čudesne sile djeluju u njemu."

Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.

Herod doista bijaše uhitio Ivana te ga svezana bacio u tamnicu zbog Herodijade, žene brata svoga Filipa.

Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."

Jer Ivan mu govoraše: "Ne smiješ je imati!"

Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.

Htjede ga ubiti, ali se bojao naroda jer su ga smatrali prorokom.

Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.

Na Herodov rođendan zaplesa kći Herodijadina pred svima i svidje se Herodu.

Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.

Zato se zakle dati joj što god zaište.

Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"

A ona nagovorena od matere: "Daj mi, reče, ovdje na pladnju glavu Ivana Krstitelja."

Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.

Ražalosti se kralj, ali zbog zakletve i sustolnika zapovjedi da se dade.

Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.

Posla odrubiti glavu Ivanu u tamnici.

Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.

I doniješe glavu njegovu na pladnju, dadoše djevojci, a ona je odnije materi.

Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.

A učenici njegovi dođu, uzmu njegovo tijelo i pokopaju ga pa odu i jave Isusu.

Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.

Kad je Isus to čuo, povuče se odande lađom na samotno mjesto, u osamu. Dočuo to narod pa pohrli pješice za njim iz gradova.

Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.

Kad on iziđe, vidje silan svijet, sažali mu se nad njim te izliječi njegove bolesnike.

Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."

Uvečer mu pristupe učenici pa mu reknu: "Pust je ovo kraj i već je kasno. Otpusti dakle svijet: neka odu po selima kupiti hrane."

Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"

A Isus im reče: "Ne treba da idu, dajte im vi jesti."

Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."

Oni mu kažu: "Nemamo ovdje ništa osim pet kruhova i dvije ribe."

Men han sagde: "Henter mig dem hid!"

A on će im: "Donesite mi ih ovamo."

Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.

I zapovjedi da mnoštvo posjeda po travi. On uze pet kruhova i dvije ribe, pogleda na nebo, izreče blagoslov pa razlomi i dade kruhove učenicima, a učenici mnoštvu.

Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde

I jeli su svi i nasitili se. Od preteklih ulomaka nakupiše dvanaest punih košara.

Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

A blagovalo je oko pet tisuća muškaraca, osim žena i djece.

Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.

I odmah prisili učenike da uđu u lađu i da se prebace prijeko dok on otpusti mnoštvo.

Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.

A pošto otpusti mnoštvo, uziđe na goru, nasamo, da se pomoli. Uvečer bijaše ondje sam.

Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.

Lađa se već mnogo stadija bila ostisla od kraja, šibana valovima. Bijaše protivan vjetar.

Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.

O četvrtoj noćnoj straži dođe on k njima hodeći po moru.

Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.

A učenici ugledavši ga kako hodi po moru, prestrašeni rekoše: "Utvara!" I od straha kriknuše.

Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"

Isus im odmah progovori: "Hrabro samo! Ja sam! Ne bojte se!"

Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"

Petar prihvati i reče: "Gospodine, ako si ti, zapovjedi mi da dođem k tebi po vodi!"

Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.

A on mu reče: "Dođi!" I Petar siđe s lađe te, hodeći po vodi, pođe k Isusu.

Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"

Ali kad spazi vjetar, poplaši se, počne tonuti te krikne: "Gospodine, spasi me!"

Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"

Isus odmah pruži ruku, dohvati ga i kaže mu: "Malovjerni, zašto si posumnjao?"

Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.

Kad uđoše u lađu, utihnu vjetar.

Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."

A oni na lađi poklone mu se ničice govoreći: "Uistinu, ti si Sin Božji!"

Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.

Pošto preploviše, dođu na kraj, u Genezaret.

Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.

I ljudi ga onoga kraja prepoznaju pa razglase po svoj onoj okolici. I donošahu mu sve bolesnike

Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.

te ga moljahu da se samo dotaknu skuta njegove haljine. I koji bi se dotakli, ozdravili bi.