Matthew 13

På hin dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.

Onoga dana Isus iziđe iz kuće i sjede uz more.

Og store Skarer samlede sig om ham, så han gik om Bord i et Skib og satte sig; og hele Skaren stod på Strandbredden.

I nagrnu k njemu silan svijet te je morao ući u lađu: sjede, a sve ono mnoštvo stajaše na obali.

Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: "Se, en Sædemand gik ud at så.

I zborio im je mnogo u prispodobama: "Gle, iziđe sijač sijati.

Og idet han såede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og åde det op.

I dok je sijao, nešto zrnja pade uz put, dođoše ptice i pozobaše ga.

Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.

Nešto opet pade na kamenito tlo, gdje nemaše dosta zemlje, i odmah izniknu jer nemaše duboke zemlje.

Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.

A kad sunce ogranu, izgorje i jer nemaše korijena, osuši se.

Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det.

Nešto opet pade u trnje, trnje uzraste i uguši ga.

Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold.

Nešto napokon pade na dobru zemlju i davaše plod: jedno stostruk, drugo šezdesetostruk, treće tridesetostruk."

Den, som har Øren, han høre!"

"Tko ima uši, neka čuje!"

Og Disciplene gik hen og sagde til ham: "Hvorfor taler du til dem i Lignelser?"

I pristupe učenici pa ga zapitaju: "Zašto im zboriš u prispodobama?"

Men han svarede og sagde til dem: "Fordi det er eder givet at kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.

On im odgovori: "Zato što je vama dano znati otajstva kraljevstva nebeskoga, a njima nije dano.

Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.

Doista, onomu tko ima dat će se i obilovat će, a onomu tko nema oduzet će se i ono što ima.

Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog ikke se, og hørende dog ikke høre og forstå ikke heller.

U prispodobama im zborim zato što gledajući ne vide i slušajući ne čuju i ne razumiju."

Og på dem opfyldes Esajas's Profeti, som siger: Med eders Øren skulle I høre og dog ikke forstå og se med eders Øjne og dog ikke se.

"Tako se ispunja na njima proroštvo Izaijino koje govori: Slušat ćete, slušati - i nećete razumjeti; gledat ćete, gledati - i nećete vidjeti!

Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende sig, på jeg kunde helbrede dem.

Jer usalilo se srce naroda ovoga: uši začepiše, oči zatvoriše da očima ne vide, ušima ne čuju, srcem ne razumiju te se ne obrate pa ih izliječim.

Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de høre.

A blago vašim očima što vide, i ušima što slušaju.

Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige attråede at se, hvad I se, og så det ikke; og at høre, hvad I høre, og hørte det ikke.

Zaista, kažem vam, mnogi su proroci i pravednici željeli vidjeti što vi gledate, ali nisu vidjeli; i čuti što vi slušate, ali nisu čuli."

Så hører nu I Lignelsen om Sædemanden!

"Vi, dakle, poslušajte prispodobu o sijaču.

Når nogen hører Rigets Ord og ikke forstår det, da kommer den Onde og river det bort, som er sået i hans Hjerte; denne er det, som blev sået ved Vejen.

Svakomu koji sluša Riječ o Kraljevstvu, a ne razumije, dolazi Zli te otima što mu je u srcu posijano. To je onaj uz put zasijan.

Men det, som blev sået på Stengrund, er den, som hører Ordet og straks modtager det med Glæde.

A zasijani na tlo kamenito - to je onaj koji čuje Riječ i odmah je s radošću prima,

Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men når der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges han straks.

ali nema u sebi korijena, nego je nestalan: kad zbog Riječi nastane nevolja ili progonstvo, odmah se pokoleba.

Men det, som blev sået iblandt Torne, er den, som hører Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt.

Zasijani u trnje - to je onaj koji sluša Riječ, ali briga vremenita i zavodljivost bogatstva uguše Riječ, te ona ostane bez ploda.

Men det, som blev sået i god Jord, er den, som hører Ordet og forstår det, og som så bærer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold."

Zasijani na dobru zemlju - to je onaj koji Riječ sluša i razumije, pa onda, dakako, urodi i daje: jedan stostruko, jedan šezdesetostruko, a jedan tridesetostruko."

En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som såede god Sæd i sin Mark.

Drugu im prispodobu iznese: "Kraljevstvo je nebesko kao kad čovjek posije dobro sjeme na svojoj njivi.

Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og såede Ugræs iblandt Hveden og gik bort.

Dok su njegovi ljudi spavali, dođe njegov neprijatelj, posije posred žita kukolj i ode.

Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom også Ugræsset til Syne.

Kad usjev uzraste i isklasa, tada se pokaza i kukolj.

Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, såede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da fået Ugræsset fra?

Sluge pristupe domaćinu pa mu reknu: 'Gospodaru, nisi li ti dobro sjeme posijao na svojoj njivi? Odakle onda kukolj?'

Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gå hen og sanke det sammen?

On im odgovori: 'Neprijatelj čovjek to učini.' Nato mu sluge kažu: 'Hoćeš li, dakle, da odemo pa da ga pokupimo?'

Men han siger: Nej, for at I ikke, når I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.

A on reče: 'Ne! Da ne biste sabirući kukolj iščupali zajedno s njim i pšenicu.

Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!"

Pustite nek oboje raste do žetve. U vrijeme žetve reći ću žeteocima: Pokupite najprije kukolj i svežite ga u snopove da se spali, a žito skupite u moju žitnicu.'"

En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og såede i sin Mark.

I drugu im prispodobu iznese: "Kraljevstvo je nebesko kao kad čovjek uze gorušičino zrno i posija ga na svojoj njivi.

Dette er vel mindre end alt andet Frø; men når det er vokset op, er det støre end Urterne og bliver et Træ, så at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene."

Ono je doduše najmanje od svega sjemenja, ali kad uzraste, veće je od svega povrća. Razvije se u stablo te dolaze ptice nebeske i gnijezde mu se po granama."

En anden Lignelse talte han til dem: "Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Mål Mel, indtil det blev syret alt sammen."

I drugu im kaza prispodobu: "Kraljevstvo je nebesko kao kad žena uze kvasac i zamijesi ga u tri mjere brašna dok sve ne uskisne."

Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem,

Sve je to Isus mnoštvu zborio u prispodobama. I ništa im nije zborio bez prispodoba -

for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: "Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse."

da se ispuni što je rečeno po proroku: Otvorit ću u prispodobama usta svoja, iznijet ću što je sakriveno od postanka svijeta.

Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: "Forklar os Lignelsen om Ugræsset på Marken!"

Tada otpusti mnoštvo i uđe u kuću. Pristupe mu učenici govoreći: "Razjasni nam prispodobu o kukolju na njivi."

Men han svarede og sagde: "Den, som sår den gode Sæd, er Menneskesønnen,

On odgovori: "Sijač dobroga sjemena jest Sin Čovječji.

og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn,

Njiva je svijet. Dobro sjeme sinovi su Kraljevstva, a kukolj sinovi Zloga.

og Fjenden, som såede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Engle.

Neprijatelj koji ga posija jest đavao. Žetva je svršetak svijeta, a žeteoci anđeli.

Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, således skal det ske ved Verdens Ende.

Kao što se kukolj sabire i ognjem sažiže, tako će biti na svršetku svijeta.

Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret;

Sin će Čovječji poslati svoje anđele da pokupe iz njegova kraljevstva sve zavodnike i bezakonike

og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.

i bace ih u peć ognjenu, gdje će biti plač i škrgut zubi.

Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den. som har Øren, han høre!

Tada će pravednici zasjati poput sunca u kraljevstvu Oca svojega." "Tko ima uši, neka čuje!"

Himmeriges Rige ligner en Skat. som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den går han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.

"Kraljevstvo je nebesko kao kad je blago skriveno na njivi: čovjek ga pronađe, sakrije, sav radostan ode, proda sve što ima i kupi tu njivu."

Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne Perler;

"Nadalje, kraljevstvo je nebesko kao kad trgovac traga za lijepim biserjem:

og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.

pronađe jedan dragocjeni biser, ode, rasproda sve što ima i kupi ga."

Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags.

"Nadalje, kraljevstvo je nebesko kao kad mreža bačena u more zahvati svakovrsne ribe.

Og da det var blevet fuldt, drog man det op på Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de rådne ud.

Kad se napuni, izvuku je na obalu, sjednu i skupe dobre u posude, a loše izbace.

Således skal det gå til ved Verdens Ende. Englene skulle gå ud og skille de onde fra de retfærdige

Tako će biti na svršetku svijeta. Izići će anđeli, odijeliti zle od pravednih

og kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.

i baciti ih u peć ognjenu, gdje će biti plač i škrgut zubi."

Have I forstået alt dette?" De sige til ham: "Ja."

"Jeste li sve ovo razumjeli?" Odgovore mu: "Jesmo."

Men han sagde til dem: "Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forråd."

A on će im: "Stoga svaki pismoznanac upućen u kraljevstvo nebesko sličan je čovjeku domaćinu koji iz svoje riznice iznosi novo i staro."

Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra.

Kad Isus završi sve ove prispodobe, ode odande.

Og han kom til sin Fædrene by og lærte dem i deres Synagoge, så at de bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger?

I dođe u svoj zavičaj. Naučavaše ih u njihovoj sinagogi te zapanjeni govorahu: "Odakle ovomu ta mudrost i te čudesne sile?

Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?

Nije li ovo drvodjeljin sin? Nije li mu majka Marija, a braća Jakov, i Josip, i Šimun, i Juda?

Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han alt dette?"

I sestre mu nisu li sve među nama? Odakle mu sve to?"

Og de forargedes på ham. Men Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus,"

I sablažnjavahu se o njega. A Isus im reče: "Nije prorok bez časti doli u svom zavičaju i u svom domu."

Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld.

I ne učini ondje mnogo čudesa zbog njihove nevjere.