Job 5

Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?

Ded zazivlji! Zar će ti se tko odazvat'? Kojem li se svecu misliš sad obratit'?

Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død.

Doista, budalu njegov bijes ubija, luđaka će sasvim skončat ljubomora.

Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat;

Bezumnika vidjeh kako korijen pušta, al' prokletstvo skoro na kuću mu pade.

hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;

Njegovi su sinci daleko od spasa, njih nezaštićene na Vratima tlače.

sultne åd deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.

Ljetinu njihovu pojedoše gladni, sam Bog ju je njima oteo iz usta, a žedni hlepe za njihovim dobrima.

Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,

Ne, opačina ne izbija iz zemlje, nit' nevolja iz tla može nići sama,

men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.

nego čovjek rađa muku i nevolju kao što let orlov teži u visinu.

Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,

Al' ja bih se ipak Bogu utekao i pred njime stvar bih svoju razložio.

som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,

Nedokučiva on djela silna stvori, čudesa koja se izbrojit' ne mogu.

som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken

On kišom rosi po svem licu zemljinu i vodu šalje da nam polja natapa.

for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse,

Da bi ponižene visoko digao, da bi ojađene srećom obdario,

han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer,

redom ruši ono što lukavci smisle, što god započeli, on im izjalovi.

som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet;

On hvata mudre u njihovu lukavstvu, naume spletkara obraća u ništa.

i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.

Posred bijela dana zapadnu u tamu, pipaju u podne kao usred noći.

Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,

On iz njinih ralja izbavlja jadnika, iz silničkih ruku diže siromaha.

så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.

Tako se pokaže nada nevoljniku, i nepravda mora zatvoriti usta.

Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!

Da, blago čovjeku koga Bog odbaci! Stoga ti ne prezri karanje Svesilnog!

Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger.

On ranjava, ali i ranu povija, udara i svojom zacjeljuje rukom.

Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;

Iz šest će nevolja tebe izbaviti, ni u sedmoj zlo te dotaknuti neće.

han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;

U gladi, od smrti on će te spasiti, a u ratu, oštru će te otet maču.

du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, når Voldsdåd kommer;

Biču zla jezika uklonit će tebe, ispred otimača bez straha ćeš biti.

du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr;

Suši i studeni ti ćeš se smijati i od divljih zvijeri strahovati nećeš.

du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;

Sklopit' ti ćeš savez s kamenjem na njivi, zvjerad divlja s tobom u miru će biti.

du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;

U šatoru svome mir ćeš uživati, dom svoj kad pohodiš netaknut će stajat.

du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;

Koljeno ćeš svoje gledat' gdje se množi i potomstvo gdje ti kao trava raste.

Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde.

U grob ti ćeš leći kada budeš zreo, kao što se žito snosi kad dozori.

Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det!

Sve motrismo ovo: istina je živa! zato sve za dobro svoje ti poslušaj."