Job 6

Så tog Job til Orde og svarede:

A Job progovori i reče:

"Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!

"O, kad bi se jad moj izmjeriti mog'o, a nevolje moje stavit' na tezulju!

Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!

Teže one jesu od sveg pijeska morskog, i stoga mi riječi zastraniti znaju.

Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.

Strijele Svesilnoga u mojem su mesu, ljuti otrov njihov ispija mi dušu, Božje se strahote oborile na me.

Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?

TÓa, kraj svježe trave njače li magarac, muče li goveče kraj punih jasala?

Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?

Zar hranu bljutavu jedemo bez soli? Zar kakove slasti ima u bjelancu?

Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.

Al' ono što mi se gadilo dotaći, to mi je sada sva hrana u bolesti.

Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber

O, da bi se molba moja uslišala, da mi Bog ispuni ono čem se nadam!

vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,

O, kada bi me Bog uništiti htio, kada bi mahnuo rukom da me satre!

så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.

Za mene bi prava utjeha to bila, klicati bih mog'o u mukama teškim što se ne protivljah odluci Svetoga.

Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?

Zar snage imam da mogu čekati? Radi kakve svrhe da ja duže živim?

Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?

Zar je snaga moja k'o snaga kamena, zar je tijelo moje od mjedi liveno?

Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.

Na što se u sebi osloniti mogu? Zar mi svaka pomoć nije uskraćena?

Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.

Tko odbija milost bližnjemu svojemu, prezreo je strah od Boga Svesilnoga.

Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,

Kao potok me iznevjeriše braća, kao bujice zimske svoje korito.

de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,

Od leda mutne vode im se nadimlju, 'bujaju od snijega što se topit' stao;

men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;

al u doba sušno naskoro presahnu, od žege ishlape tada iz korita.

Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;

Karavane zbog njih skreću sa putova, u pustinju zađu i u njoj se gube.

Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,

Karavane temske očima ih traže, putnici iz Šebe nadaju se njima.

men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!

A kad do njih dođu, nađu se u čudu, jer su se u nadi svojoj prevarili.

Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!

U ovom ste času i vi meni takvi: vidjeste strahotu pa se preplašiste.

Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,

Rekoh li vam možda: 'Darujte mi štogod, poklonite nešto od svojega blaga;

red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"

iz šake dušmanske izbavite mene, oslobodite me silnikova jarma?'

Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!

Vi me poučite, pa ću ušutjeti, u čem je moj prijestup, pokažite meni.

Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?

O, kako su snažne besjede iskrene! Al' kamo to vaši smjeraju prijekori?

Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!

Mislite li možda prekoriti riječi? TÓa u vjetar ide govor očajnikov!

Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.

Nad sirotom kocku zar biste bacali i sa prijateljem trgovali svojim?

Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?

U oči me sada dobro pogledajte, paz'te neću li vam slagati u lice.

Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!

Povucite riječ! Kakve li nepravde! Povucite riječ, neporočan ja sam!

Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?

Zar pakosti ima na usnama mojim? Zar nesreću svaku okusio nisam?