Job 21

Så tog Job til Orde og svarede:

Job progovori i reče:

"Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!

"Slušajte, slušajte dobro što ću reći, utjehu mi takvu barem udijelite.

Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!

Otrpite da riječ jednu ja izrečem, kad završim, tad se rugajte slobodno.

Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?

Zar protiv čovjeka dižem ja optužbu? Kako da strpljenje onda ne izgubim?

Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!

Pogledajte na me: užas će vas spopast', rukom ćete svoja zakloniti usta;

Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:

pomislim li na to, prestravim se i sam i čitavim svojim tad protrnem tijelom.

De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?

Zašto na životu ostaju zlikovci i, što su stariji, moćniji bivaju?

Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;

Potomstvo njihovo s njima napreduje a izdanci im se množe pred očima.

deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;

Strah nikakav kuće njihove ne mori i šiba ih Božja ostavlja na miru.

ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;

Njihovi bikovi plode pouzdano, krave im se tele i ne jalove se.

de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;

K'o jagnjad djeca im slobodno skakuću, veselo igraju njihovi sinovi.

de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;

Oni pjevaju uz harfe i bubnjeve i vesele se uz zvukove svirale.

de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget,

Dane svoje završavaju u sreći, u Podzemlje oni silaze spokojno.

skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!

A govorili su Bogu: 'Ostavi nas, ne želimo znati za tvoje putove!

Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"

TÓa tko je Svesilni da njemu služimo i kakva nam korist da ga zazivamo?'

Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?

Zar svoju sreću u ruci ne imahu, makar do Njega ne drže ništa oni?

Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,

Zar se luč opakog kada ugasila? Zar se na njega oborila nesreća? Zar mu u gnjevu svom On skroji sudbinu?

så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?

Zar je kao slama na vjetru postao, kao pljeva koju vihor svud raznosi?

Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,

Hoće l' ga kaznit' Bog u njegovoj djeci? Ne, njega nek' kazni da sam to osjeti!

lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!

Vlastitim očima nek' rasap svoj vidi, neka se napije srdžbe Svesilnoga!

Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?

TÓa što poslije smrti on za dom svoj mari kad će se presjeć' niz njegovih mjeseci?

Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?

Ali tko će Boga učiti mudrosti, njega koji sudi najvišim bićima?

En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:

Jedan umire u punom blagostanju, bez briga ikakvih, u potpunom miru,

hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;

bokova od pretiline otežalih i kostiju sočne moždine prepunih.

med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;

A drugi umire s gorčinom u duši, nikad nikakve ne okusivši sreće.

de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!

Obojica leže zajedno u prahu, crvi ih jednako prekrivaju oba.

Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,

O, znam dobro kakve vaše su namjere, kakve zlosti protiv mene vi snujete.

når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"

Jer pitate: 'Gdje je kuća plemićeva, šator u kojem stanovahu opaki?'

Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:

Niste li na cesti putnike pitali, zar njihovo svjedočanstvo ne primate:

Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.

'Opaki je u dan nesreće pošteđen i u dan Božje jarosti veseo je.'

Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?

Al' na postupcima tko će mu predbacit' i tko će mu vratit' što je počinio?

Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;

A kad ga na kraju na groblje odnesu, na grobni mu humak postavljaju stražu.

i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.

Lake su mu grude zemlje u dolini dok za njime ide čitavo pučanstvo.

Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!

O, kako su vaše utjehe isprazne! Kakva su prijevara vaši odgovori!"