Job 5

Ded zazivlji! Zar će ti se tko odazvat'? Kojem li se svecu misliš sad obratit'?

Rop du bare! Er det vel nogen som svarer dig? Og til hvem av de hellige vil du vende dig?

Doista, budalu njegov bijes ubija, luđaka će sasvim skončat ljubomora.

For harme slår dåren ihjel, og vrede dreper den tåpelige.

Bezumnika vidjeh kako korijen pušta, al' prokletstvo skoro na kuću mu pade.

Jeg så en dåre skyte røtter; men med ett måtte jeg rope ve over hans bolig.

Njegovi su sinci daleko od spasa, njih nezaštićene na Vratima tlače.

Hans barn var uten hjelp; de blev trådt ned i porten, og det var ingen som frelste dem.

Ljetinu njihovu pojedoše gladni, sam Bog ju je njima oteo iz usta, a žedni hlepe za njihovim dobrima.

De hungrige åt op hans avling, ja, midt ut av torner hentet de den, og snaren lurte på hans gods.

Ne, opačina ne izbija iz zemlje, nit' nevolja iz tla može nići sama,

For ikke skyter ulykke op av støvet, og møie spirer ikke frem av jorden;

nego čovjek rađa muku i nevolju kao što let orlov teži u visinu.

men mennesket fødes til møie, likesom ildens gnister flyver høit i været.

Al' ja bih se ipak Bogu utekao i pred njime stvar bih svoju razložio.

Men jeg vilde vende mig til Gud og overlate min sak til ham,

Nedokučiva on djela silna stvori, čudesa koja se izbrojit' ne mogu.

han som gjør store, uransakelige ting, under uten tall,

On kišom rosi po svem licu zemljinu i vodu šalje da nam polja natapa.

som sender regn utover jorden og lar vann strømme utover markene,

Da bi ponižene visoko digao, da bi ojađene srećom obdario,

som ophøier de ringe og lar de sørgende nå frem til frelse,

redom ruši ono što lukavci smisle, što god započeli, on im izjalovi.

som gjør de kløktiges råd til intet, så deres hender ikke får utrettet noget som varer,

On hvata mudre u njihovu lukavstvu, naume spletkara obraća u ništa.

han som fanger de vise i deres kløkt og lar de listiges råd bli forhastet;

Posred bijela dana zapadnu u tamu, pipaju u podne kao usred noći.

om dagen støter de på mørke, og om middagen famler de som om natten.

On iz njinih ralja izbavlja jadnika, iz silničkih ruku diže siromaha.

Og således frelser han den fattige fra sverdet, fra deres munn og fra den sterkes hånd,

Tako se pokaže nada nevoljniku, i nepravda mora zatvoriti usta.

og det blir håp for den ringe, og ondskapen må lukke sin munn.

Da, blago čovjeku koga Bog odbaci! Stoga ti ne prezri karanje Svesilnog!

Ja, salig er det menneske Gud refser, og den Allmektiges tukt må du ikke akte ringe!

On ranjava, ali i ranu povija, udara i svojom zacjeljuje rukom.

For han sårer, og han forbinder; han slår, og hans hender læger.

Iz šest će nevolja tebe izbaviti, ni u sedmoj zlo te dotaknuti neće.

I seks trengsler skal han berge dig, og i den syvende skal intet ondt røre dig.

U gladi, od smrti on će te spasiti, a u ratu, oštru će te otet maču.

I hungersnød frir han dig fra døden og i krig fra sverdets vold.

Biču zla jezika uklonit će tebe, ispred otimača bez straha ćeš biti.

For tungens svepe skal du være skjult, og du skal ikke frykte når ødeleggelsen kommer.

Suši i studeni ti ćeš se smijati i od divljih zvijeri strahovati nećeš.

Ødeleggelse og hunger skal du le av, og for jordens ville dyr skal du ikke frykte;

Sklopit' ti ćeš savez s kamenjem na njivi, zvjerad divlja s tobom u miru će biti.

for med markens stener står du i pakt, og markens ville dyr holder fred med dig.

U šatoru svome mir ćeš uživati, dom svoj kad pohodiš netaknut će stajat.

Og du skal få se at ditt telt er trygt, og ser du over din eiendom, skal du intet savne.

Koljeno ćeš svoje gledat' gdje se množi i potomstvo gdje ti kao trava raste.

Og du skal få se at din ætt blir tallrik, og dine efterkommere som jordens urter.

U grob ti ćeš leći kada budeš zreo, kao što se žito snosi kad dozori.

Du skal i fullmoden alder gå i graven, likesom kornbånd føres inn sin tid.

Sve motrismo ovo: istina je živa! zato sve za dobro svoje ti poslušaj."

Se, dette er det vi har utgransket, og således er det. Hør det og merk dig det!