Psalms 102

mane perdam omnes impios terrae ut interficiam de civitate Domini universos qui operantur iniquitatem

(Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

oratio pauperis quando sollicitus fuerit et coram Domino fuderit eloquium suum Domine audi orationem meam et clamor meus ad te veniat

skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

ne abscondas faciem tuam a me in die tribulationis meae inclina ad me aurem tuam in quacumque die invocavero velociter exaudi me

Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

quoniam consumpti sunt sicut fumus dies mei et ossa mea quasi frixa contabuerunt

mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

percussum est quasi faenum et arefactum est cor meum quia oblitus sum comedere panem meum

Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

a voce gemitus mei adhesit os meum carni meae

jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

adsimilatus sum pelicano deserti factus sum quasi bubo solitudinum

om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

vigilavi et fui sicut avis solitaria super tectum

mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

tota die exprobrabant mihi inimici mei exultantes per me iurabant

Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

quia cinerem sicut panem comedi et potum meum cum fletu miscui

over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

a facie indignationis et irae tuae quia elevasti me et adlisisti me

mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

dies mei quasi umbra inclinati sunt et ego quasi faenum arui

Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

tu autem Domine in aeternum permanes memoriale tuum in generatione et generatione

du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

tu suscitans misereberis Sion quia tempus est ut miserearis eius quoniam venit tempus quoniam venit pactum

thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

quoniam placitos fecerunt servi tui lapides eius et pulverem eius miserabilem

Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

et timebunt gentes nomen Domini et universi reges terrae gloriam tuam

thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

quia aedificavit Dominus Sion apparuit in gloria sua

han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

respexit ad orationem vacui et non dispexit orationem eorum

For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

scribatur hoc in generatione novissima et populus qui creabitur laudabit Dominum

thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

quoniam prospexit de excelso sanctuario suo Dominus de caelo terram contemplatus est

for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

ut audiret gemitum vincti ut solveret filios mortis

at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

ut narretur in Sion nomen Domini et laudatio eius in Hierusalem

når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

cum congregati fuerint populi simul et regna ut serviant Domino

Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

adflixit in via fortitudinem meam adbreviavit dies meos

Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

dicam Deus meus ne rapias me in dimidio dierum meorum in generatione generationum anni tui

Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

a principio terram fundasti et opus manuum tuarum caeli

de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

ipsi peribunt tu autem stabis et omnes quasi vestimentum adterentur et quasi pallium mutabis illos et mutabuntur

som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

tu autem ipse es et anni tui non deficient

Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.