Proverbs 14

sapiens mulier aedificavit domum suam insipiens instructam quoque destruet manibus

Visdom bygger sit hus,dårskabs hænder river det ned.

ambulans recto itinere et timens Deum despicitur ab eo qui infami graditur via

Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.

in ore stulti virga superbiae labia sapientium custodiunt eos

I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.

ubi non sunt boves praesepe vacuum est ubi autem plurimae segetes ibi manifesta fortitudo bovis

Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.

testis fidelis non mentietur profert mendacium testis dolosus

Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.

quaerit derisor sapientiam et non inveniet doctrina prudentium facilis

Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.

vade contra virum stultum et nescito labia prudentiae

Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.

sapientia callidi est intellegere viam suam et inprudentia stultorum errans

Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.

stultis inludet peccatum inter iustos morabitur gratia

Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.

cor quod novit amaritudinem animae suae in gaudio eius non miscebitur extraneus

Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.

domus impiorum delebitur tabernacula iustorum germinabunt

Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.

est via quae videtur homini iusta novissima autem eius deducunt ad mortem

Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.

risus dolore miscebitur et extrema gaudii luctus occupat

Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.

viis suis replebitur stultus et super eum erit vir bonus

Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.

innocens credit omni verbo astutus considerat gressus suos

Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.

sapiens timet et declinat malum stultus transilit et confidit

Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.

inpatiens operabitur stultitiam et vir versutus odiosus est

Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.

possidebunt parvuli stultitiam et astuti expectabunt scientiam

De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.

iacebunt mali ante bonos et impii ante portas iustorum

Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.

etiam proximo suo pauper odiosus erit amici vero divitum multi

Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.

qui despicit proximum suum peccat qui autem miseretur pauperi beatus erit

Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.

errant qui operantur malum misericordia et veritas praeparant bona

De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.

in omni opere erit abundantia ubi autem verba sunt plurima frequenter egestas

Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.

corona sapientium divitiae eorum fatuitas stultorum inprudentia

De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.

liberat animas testis fidelis et profert mendacia versipellis

Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.

in timore Domini fiducia fortitudinis et filiis eius erit spes

Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.

timor Domini fons vitae ut declinet a ruina mortis

HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.

in multitudine populi dignitas regis et in paucitate plebis ignominia principis

At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.

qui patiens est multa gubernatur prudentia qui autem inpatiens exaltat stultitiam suam

Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.

vita carnium sanitas cordis putredo ossuum invidia

Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.

qui calumniatur egentem exprobrat factori eius honorat autem eum qui miseretur pauperis

At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.

in malitia sua expelletur impius sperat autem iustus in morte sua

Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.

in corde prudentis requiescit sapientia et indoctos quoque erudiet

Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.

iustitia elevat gentem miseros facit populos peccatum

Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.

acceptus est regi minister intellegens iracundiam eius inutilis sustinebit

En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.