Job 13

ecce omnia et vidit oculus meus et audivit auris mea et intellexi singula

Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;

secundum scientiam vestram et ego novi nec inferior vestri sum

hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.

sed tamen ad Omnipotentem loquar et disputare cum Deo cupio

Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,

prius vos ostendens fabricatores mendacii et cultores perversorum dogmatum

mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.

atque utinam taceretis ut putaremini esse sapientes

Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!

audite ergo correptiones meas et iudicium labiorum meorum adtendite

Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!

numquid Deus indiget vestro mendacio ut pro illo loquamini dolos

Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?

numquid faciem eius accipitis et pro Deo iudicare nitimini

Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?

aut placebit ei quem celare nihil potest aut decipietur ut homo vestris fraudulentiis

Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?

ipse vos arguet quoniam in abscondito faciem eius accipitis

Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.

statim ut se commoverit turbabit vos et terror eius inruet super vos

Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?

memoria vestra conparabitur cineri et redigentur in lutum cervices vestrae

Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.

tacete paulisper ut loquar quodcumque mihi mens suggesserit

Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!

quare lacero carnes meas dentibus meis et animam meam porto in manibus meis

Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;

etiam si occiderit me in ipso sperabo verumtamen vias meas in conspectu eius arguam

se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.

et ipse erit salvator meus non enim veniet in conspectu eius omnis hypocrita

Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!

audite sermonem meum et enigmata percipite auribus vestris

Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!

si fuero iudicatus scio quod iustus inveniar

Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!

quis est qui iudicetur mecum veniat quare tacens consumor

Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!

duo tantum ne facias mihi et tunc a facie tua non abscondar

Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:

manum tuam longe fac a me et formido tua non me terreat

Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!

et voca me et respondebo tibi aut certe loquar et tu responde mihi

Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!

quantas habeo iniquitates et peccata scelera mea et delicta ostende mihi

Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!

cur faciem tuam abscondis et arbitraris me inimicum tuum

Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?

contra folium quod vento rapitur ostendis potentiam tuam et stipulam siccam persequeris

Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,

scribis enim contra me amaritudines et consumere me vis peccatis adulescentiae meae

at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,

posuisti in nervo pedem meum et observasti omnes semitas meas et vestigia pedum meorum considerasti

lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!

qui quasi putredo consumendus sum et quasi vestimentum quod comeditur a tinea

Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,