Job 13

Se, alt sammen har mitt øie sett, mitt øre hørt og merket sig.

Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;

Det I vet, vet også jeg; jeg står ikke tilbake for eder.

hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.

Men jeg vil tale til den Allmektige, og jeg har lyst til å rettferdiggjøre mig for Gud.

Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,

Men I spinner løgn sammen, I er alle dårlige læger.

mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.

Gid I vilde tie stille! Det skulde bli regnet eder til visdom.

Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!

Hør nu på min tilrettevisning og merk på refselsene fra mine leber!

Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!

Vil I tale urett til forsvar for Gud, og vil I til hans forsvar tale svik?

Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?

Vil I ta hans parti, eller vil I være sakførere for Gud?

Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?

Vil det gå eder godt når han ransaker eder, eller vil I narre ham, som en narrer et menneske?

Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?

Han vil tukte eder, om I i lønndom tar parti for ham.

Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.

Vil ikke hans høihet forferde eder, og redselen for ham falle over eder?

Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?

Eders tankesprog er askesprog; eders skanser blir til skanser av ler.

Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.

Ti, la mig være, så jeg kan tale, så får det komme over mig hvad det vil!

Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!

Hvorfor skulde jeg bære mitt kjøtt mellem mine tenner? Jeg vil legge mitt liv i min hånd.

Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;

Se, han vil drepe mig - jeg venter på ham; jeg vil bare rettferdiggjøre mine veier for hans åsyn.

se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.

Også det skal bli mig til frelse; for ingen gudløs kommer for hans åsyn.

Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!

Hør da nøie på mitt ord og la min forklaring trenge inn i eders ører!

Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!

Se, jeg har saken i orden; jeg vet jeg skal få rett.

Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!

Hvem er den som vil gå i rette med mig? Ja, da vil jeg tie og opgi ånden.

Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!

Bare to ting må du ikke gjøre mot mig, da skal jeg ikke skjule mig for ditt åsyn:

Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:

Ta din hånd bort fra mig, og la ikke dine redsler forferde mig!

Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!

Så kall da, og jeg skal svare; eller la mig tale, og svar du mig!

Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!

Hvor mange misgjerninger og synder har jeg? La mig få vite min brøde og min synd!

Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!

Hvorfor skjuler du ditt åsyn og holder mig for din fiende?

Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?

Vil du skremme et bortblåst blad og forfølge det tørre strå? -

Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,

siden du idømmer mig så hårde lidelser og lar mig arve min ungdoms misgjerninger

at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,

og setter mine føtter i stokken og vokter på alle mine veier og drar en ring om mine fotsåler,

lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!

og dette gjør du mot en som tæres bort som makk-ett tre, som et klædebon møllet har ett.

Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,