Job 9

Job prit la parole et dit:

Så tog Job til Orde og svarede:

Je sais bien qu'il en est ainsi; Comment l'homme serait-il juste devant Dieu?

"Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?

S'il voulait contester avec lui, Sur mille choses il ne pourrait répondre à une seule.

Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!

A lui la sagesse et la toute-puissance: Qui lui résisterait impunément?

Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?

Il transporte soudain les montagnes, Il les renverse dans sa colère.

Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,

Il secoue la terre sur sa base, Et ses colonnes sont ébranlées.

ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;

Il commande au soleil, et le soleil ne paraît pas; Il met un sceau sur les étoiles.

han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,

Seul, il étend les cieux, Il marche sur les hauteurs de la mer.

han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,

Il a créé la Grande Ourse, l'Orion et les Pléiades, Et les étoiles des régions australes.

han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,

Il fait des choses grandes et insondables, Des merveilles sans nombre.

han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!

Voici, il passe près de moi, et je ne le vois pas, Il s'en va, et je ne l'aperçois pas.

Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;

S'il enlève, qui s'y opposera? Qui lui dira: Que fais-tu?

røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"

Dieu ne retire point sa colère; Sous lui s'inclinent les appuis de l'orgueil.

Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;

Et moi, comment lui répondre? Quelles paroles choisir?

hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!

Quand je serais juste, je ne répondrais pas; Je ne puis qu'implorer mon juge.

Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!

Et quand il m'exaucerait, si je l'invoque, Je ne croirais pas qu'il eût écouté ma voix,

Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,

Lui qui m'assaille comme par une tempête, Qui multiplie sans raison mes blessures,

han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,

Qui ne me laisse pas respirer, Qui me rassasie d'amertume.

ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.

Recourir à la force? Il est tout-puissant. A la justice? Qui me fera comparaître?

Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!

Suis-je juste, ma bouche me condamnera; Suis-je innocent, il me déclarera coupable.

Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!

Innocent! Je le suis; mais je ne tiens pas à la vie, Je méprise mon existence.

Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!

Qu'importe après tout? Car, j'ose le dire, Il détruit l'innocent comme le coupable.

Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!

Si du moins le fléau donnait soudain la mort!... Mais il se rit des épreuves de l'innocent.

Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;

La terre est livrée aux mains de l'impie; Il voile la face des juges. Si ce n'est pas lui, qui est-ce donc?

Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?

Mes jours sont plus rapides qu'un courrier; Ils fuient sans avoir vu le bonheur;

Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,

Ils passent comme les navires de jonc, Comme l'aigle qui fond sur sa proie.

gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.

Si je dis: Je veux oublier mes souffrances, Laisser ma tristesse, reprendre courage,

Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"

Je suis effrayé de toutes mes douleurs. Je sais que tu ne me tiendras pas pour innocent.

må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.

Je serai jugé coupable; Pourquoi me fatiguer en vain?

Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?

Quand je me laverais dans la neige, Quand je purifierais mes mains avec du savon,

Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,

Tu me plongerais dans la fange, Et mes vêtements m'auraient en horreur.

du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.

Il n'est pas un homme comme moi, pour que je lui réponde, Pour que nous allions ensemble en justice.

Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;

Il n'y a pas entre nous d'arbitre, Qui pose sa main sur nous deux.

vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!

Qu'il retire sa verge de dessus moi, Que ses terreurs ne me troublent plus;

Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,

Alors je parlerai et je ne le craindrai pas. Autrement, je ne suis point à moi-même.

da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!