Job 19

Så tog Job til Orde og svarede:

respondens autem Iob dixit

"Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?

usquequo adfligitis animam meam et adteritis me sermonibus

I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.

en decies confunditis me et non erubescitis opprimentes me

Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?

nempe et si ignoravi mecum erit ignorantia mea

Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?

at vos contra me erigimini et arguitis me obprobriis meis

Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.

saltim nunc intellegite quia Deus non aequo iudicio adflixerit me et flagellis suis me cinxerit

Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.

ecce clamabo vim patiens et nemo audiet vociferabor et non est qui iudicet

Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;

semitam meam circumsepsit et transire non possum et in calle meo tenebras posuit

han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,

spoliavit me gloria mea et abstulit coronam de capite meo

brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;

destruxit me undique et pereo et quasi evulsae arbori abstulit spem meam

hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;

iratus est contra me furor eius et sic me habuit quasi hostem suum

samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.

simul venerunt latrones eius et fecerunt sibi viam per me et obsederunt in gyro tabernaculum meum

Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,

fratres meos longe fecit a me et noti mei quasi alieni recesserunt a me

mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;

dereliquerunt me propinqui mei et qui me noverant obliti sunt mei

mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;

inquilini domus meae et ancillae meae sicut alienum habuerunt me et quasi peregrinus fui in oculis eorum

ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;

servum meum vocavi et non respondit ore proprio deprecabar illum

ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;

halitum meum exhorruit uxor mea et orabam filios uteri mei

selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;

stulti quoque despiciebant me et cum ab eis recessissem detrahebant mihi

Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.

abominati sunt me quondam consiliarii mei et quem maxime diligebam aversatus est me

Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.

pelli meae consumptis carnibus adhesit os meum et derelicta sunt tantummodo labia circa dentes meos

Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!

miseremini mei miseremini mei saltim vos amici mei quia manus Domini tetigit me

Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?

quare persequimini me sicut Deus et carnibus meis saturamini

Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,

quis mihi tribuat ut scribantur sermones mei quis mihi det ut exarentur in libro

med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!

stilo ferreo et plumbi lammina vel certe sculpantur in silice

Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.

scio enim quod redemptor meus vivat et in novissimo de terra surrecturus sim

Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,

et rursum circumdabor pelle mea et in carne mea videbo Deum

hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!

quem visurus sum ego ipse et oculi mei conspecturi sunt et non alius reposita est haec spes mea in sinu meo

Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"

quare ergo nunc dicitis persequamur eum et radicem verbi inveniamus contra eum

så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!

fugite ergo a facie gladii quoniam ultor iniquitatum gladius est et scitote esse iudicium