Job 28

Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit sted
Argintul are o mină de unde se scoate, şi aurul are un loc de unde este scos ca să fie curăţit.
Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
Ferul se scoate din pămînt, şi piatra se topeşte ca să dea arama.
På Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
Omul pune capăt întunerecului, cercetează, pînă în ţinuturile cele mai adînci, pietrele ascunse în negura şi în umbra morţii.
man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
Sapă o fîntînă departe de locurile locuite; picioarele nu -i mai sînt de ajutor, stă atîrnat şi se clatină, departe de locuinţele omeneşti.
Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
Pămîntul, de unde iese pînea, este răscolit în lăuntrul lui ca de foc,
i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
pietrele lui cuprind safir, şi în el se găseşte pulbere de aur.
Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
Pasărea de pradă nu -i cunoaşte cărarea. Ochiul vulturului n'a zărit -o,
den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
cele mai trufaşe dobitoace n'au călcat pe ea, şi leul n'a trecut niciodată pe ea.
På Flinten lægger man Hånd og omvælter Bjerge fra Roden;
Omul îşi pune mîna pe stînca de cremene, şi răstoarnă munţii din rădăcină.
i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
Sapă şanţuri în stînci, şi ochiul lui priveşte tot ce este de preţ în ele.
man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
Opreşte curgerea apelor, şi scoate la lumină ce este ascuns.
Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
Dar înţelepciunea unde se găseşte? Unde este locuinţa priceperii?
Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
Omul nu -i cunoaşte preţul, ea nu se găseşte în pămîntul celor vii.
Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!"
Adîncul zice: ,Nu este în mine`, şi marea zice: ,Nu este la mine.`;
Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
Ea nu se dă în schimbul aurului curat, nu se cumpără cîntărindu-se cu argint;
den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
nu se cîntăreşte pe aurul din Ofir, nici pe onixul cel scump, nici pe safir.
Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar,
Nu se poate asemăna cu aurul, nici cu diamantul, nu se poate schimba cu un vas de aur ales.
Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
Mărgeanul şi cristalul nu sînt nimic pe lîngă ea: înţelepciunea preţuieşte mai mult decît mărgăritarele.
Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
Topazul din Etiopia nu este ca ea, şi aurul curat nu se cumpăneşte cu ea.
Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
De unde vine atunci înţelepciunea? Unde este locuinţa priceperii?
Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
Este ascunsă de ochii tuturor celor vii, este ascunsă de păsările cerului.
Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom."
Adîncul şi moartea zic: ,Noi am auzit vorbindu-se de ea.`
Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
Dumnezeu îi ştie drumul, El îi cunoaşte locuinţa.
thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
Căci El vede pînă la marginile pămîntului, zăreşte totul subt ceruri.
Dengang han fastsatte Vindens Vægt og målte Vandet med Mål,
Cînd a rînduit greutatea vîntului, şi cînd a hotărît măsura apelor,
da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
cînd a dat legi ploii, şi cînd a însemnat drumul fulgerului şi tunetului,
da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
atunci a văzut înţelepciunea şi a arătat -o, i -a pus temeliile şi a pus -o la încercare.
Men til Mennesket sagde han: "Se, HERRENs Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt."
Apoi a zis omului: ,Iată, frica de Domnul, aceasta este înţelepciunea; depărtarea de rău, este pricepere.`