Proverbs 26

Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.

Som sne om sommeren og som regn i høsttiden, slik høver ære for en dåre.

Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.

Som spurven i fart, som svalen i flukt, slik er det med en uforskyldt forbannelse - den rammer ikke.

Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg.

Svepe for hesten, tømme for asenet, og kjepp for dårers rygg!

Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.

Svar ikke dåren efter hans dårskap, forat du ikke selv skal bli ham lik!

Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.

Svar dåren efter hans dårskap, forat han ikke skal bli vis i egne øine!

Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.

Den som sender bud med en dåre, han hugger føttene av sig, han må tåle slem medfart.

Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.

Visne henger benene på den lamme og likeså ordsprog i munnen på dårer.

Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.

Lik den som legger sten i slyngen, er den som gir en dåre ære.

Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.

Som en torn i en drukken manns hånd, slik er et ordsprog i dårers munn.

Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.

En mester får alt i stand, men den som leier en dåre, er lik den som leier en som går forbi.

Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.

Lik hunden som vender tilbake til sitt eget spy, er en dåre som kommer igjen med sin dårskap.

Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.

Ser du en mann som er vis i egne øine - det er mere håp for dåren enn for ham.

Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!"

Den late sier: Det er en løve på veien, en løve i gatene.

Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje.

Døren dreier sig på sitt hengsel, og den late snur sig på sitt leie.

Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.

Den late stikker sin hånd fatet; han gider ikke føre den tilbake til sin munn.

Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.

Den late er visere i egne øine enn syv som svarer med forstand.

Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.

Lik den som tar fatt i øret på en hund som løper forbi, er den som lar sig egge til vrede over en trette som ikke kommer ham ved.

Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,

Lik en gal mann som kaster ut brandpiler og skyter og dreper,

er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun."

er en mann som har sveket sin venn og så sier: Jeg spøker jo bare!

Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.

Når det er forbi med veden, slukner ilden, og når det ingen øretuter er, stilles trette.

Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.

Som kull blir til glør, og som ved nærer ild, slik voldes kiv av en trettekjær mann.

Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.

En øretuters ord er som velsmakende retter, og de trenger ned i hjertets indre.

Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.

Lik et lerkar som er overdratt med bly-glette, er brennende leber sammen med et ondt hjerte.

Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;

Med sine leber skaper den hatefulle sig til, men i sitt indre gjemmer han svik.

gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.

Når han gjør sin røst blid, så tro ham ikke! For der er syv vederstyggeligheter i hans hjerte.

Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.

Den hatefulle skjuler sig i svik, men hans ondskap blir åpenbar i forsamlingen.

I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.

Den som graver en grav, skal falle i den, og den som velter en sten op, på ham skal den rulle tilbake.

Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.

En løgnaktig tunge hater dem som den har knust, og en falsk munn volder fall.