Job 30

Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.

Men koulye a, moun ki pi jenn pase m' yo ap pase m' nan rizib. Papa yo se moun mwen pa t' pran pou anyen, moun mwen pa ta menm mete ak chen m' pou gade mouton.

Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,

Epitou, yo te twò fèb pou fè anyen pou mwen. Se te yon bann gason san kouraj.

tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark

Mizè ak grangou te fini ak yo. Lannwit se grenn bwa yo te konn al souse nan savann kote moun pa rete.

og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.

Yo pran fèy raje pou yo manje. Ata rasin bayawonn pase.

Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.

Kote yo pase moun mete yo deyò, yo rele bare dèyè yo tankou vòlè.

De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.

Yo te blije al rete nan twou wòch, nan twou tè sou bò ravin yo.

De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,

Y'ap rele tankou bèt mawon nan raje a. Yo fè pil sou pil nan savann lan.

en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.

Se te yon bann sanzave ki pa t' menm gen non. Yo te mete yo deyò nan peyi a.

Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;

Koulye a, y'ap fè chante sou mwen. Y'ap bay istwa sou do m'.

de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.

Yo pè pwoche bò kote m' pou m' pa sal yo. Yo menm krache nan figi m'.

Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.

Paske Bondye kraze kouraj mwen, li lage m' atè, kifè, mapou tonbe, kabrit manje fèy li.

Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig

Bann moun sa yo leve dèyè m', y'ap fè m' kouri. Yo lage dèyè m' pou yo pran m'.

min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;

Yo sènen m' toupatou pou yo ka fini avè m'. Pa gen pesonn pou di yo pa fè sa.

de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,

Yo pase nan fant barikad, yo tonbe sou mwen. Yo pilonnen m' anba pye yo.

Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.

Yon sèl latranblad pran mwen. Tankou yon kout van li kraze kouraj mwen. Tankou yon nwaj k'ap pase, tout byen m' yo disparèt.

Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:

Koulye a, mwen prèt pou m' mouri. Lafliksyon ap fini avè m'.

Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.

Lannwit, tout zo nan kò m' ap fè m' mal. Doulè ap manje m' anndan san rete.

Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.

Bondye ponyen m' nan kòlèt, l'ap chifonnen tout rad sou mwen.

Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.

Li voye m' jete nan labou. Mwen pa pi bon pase pousyè tè ak sann dife.

Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;

Mwen rele nan pye ou, Bondye! Ou pa reponn mwen. Mwen kanpe devan ou, ou pa okipe m' menm.

grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.

Ou pa menm moun lan ankò. W'ap malmennen m'. Ou soti pou pèsekite m' ak tout fòs ou.

Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;

Ou fè van pote m' ale. M'ap vole tankou pay. Ou voye yon van tanpèt boulvèse m'.

thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.

Wi, mwen konnen byen pwòp w'ap mennen m' pou m' al mouri, pou m' al sibi sò k'ap tann tout moun lan.

Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?

Poukisa w'ap atake yon moun ki tou fin mouri, yon moun ki pa ka fè anyen ankò pase mande padon?

Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?

Eske mwen pa t' nan lapenn ansanm ak moun ki te nan mizè? Eske kè m' pa t' fè m' mal pou moun ki pa t' gen anyen menm yo?

Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;

Mwen t'ap tann kontantman, se malè ki vini. Mwen t'ap tann limyè, se fènwa ki kouvri m'.

ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;

Tout zantray mwen ap bouyi san rete. Chak jou m'ap soufri pi rèd.

trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;

M'ap mache kagou, san pesonn pou konsole m'. Mwen kanpe nan mitan tout moun, m'ap mande sekou.

Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.

Vwa mwen tankou vwa koukou. Mwen rele tankou frize.

Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;

Po m' vin tou nwa, l'ap dekale. Lafyèb ap manje m' nan zo.

min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!

Lontan se mizik gita ak fif ase ki te nan zòrèy mwen. Men, koulye a, se plenn, se kriye ase m'ap tande.