Job 9

Så tog Job til Orde og svarede:

Job prit la parole et dit:

"Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?

Je sais bien qu'il en est ainsi; Comment l'homme serait-il juste devant Dieu?

Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!

S'il voulait contester avec lui, Sur mille choses il ne pourrait répondre à une seule.

Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?

A lui la sagesse et la toute-puissance: Qui lui résisterait impunément?

Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,

Il transporte soudain les montagnes, Il les renverse dans sa colère.

ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;

Il secoue la terre sur sa base, Et ses colonnes sont ébranlées.

han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,

Il commande au soleil, et le soleil ne paraît pas; Il met un sceau sur les étoiles.

han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,

Seul, il étend les cieux, Il marche sur les hauteurs de la mer.

han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,

Il a créé la Grande Ourse, l'Orion et les Pléiades, Et les étoiles des régions australes.

han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!

Il fait des choses grandes et insondables, Des merveilles sans nombre.

Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;

Voici, il passe près de moi, et je ne le vois pas, Il s'en va, et je ne l'aperçois pas.

røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"

S'il enlève, qui s'y opposera? Qui lui dira: Que fais-tu?

Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;

Dieu ne retire point sa colère; Sous lui s'inclinent les appuis de l'orgueil.

hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!

Et moi, comment lui répondre? Quelles paroles choisir?

Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!

Quand je serais juste, je ne répondrais pas; Je ne puis qu'implorer mon juge.

Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,

Et quand il m'exaucerait, si je l'invoque, Je ne croirais pas qu'il eût écouté ma voix,

han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,

Lui qui m'assaille comme par une tempête, Qui multiplie sans raison mes blessures,

ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.

Qui ne me laisse pas respirer, Qui me rassasie d'amertume.

Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!

Recourir à la force? Il est tout-puissant. A la justice? Qui me fera comparaître?

Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!

Suis-je juste, ma bouche me condamnera; Suis-je innocent, il me déclarera coupable.

Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!

Innocent! Je le suis; mais je ne tiens pas à la vie, Je méprise mon existence.

Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!

Qu'importe après tout? Car, j'ose le dire, Il détruit l'innocent comme le coupable.

Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;

Si du moins le fléau donnait soudain la mort!... Mais il se rit des épreuves de l'innocent.

Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?

La terre est livrée aux mains de l'impie; Il voile la face des juges. Si ce n'est pas lui, qui est-ce donc?

Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,

Mes jours sont plus rapides qu'un courrier; Ils fuient sans avoir vu le bonheur;

gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.

Ils passent comme les navires de jonc, Comme l'aigle qui fond sur sa proie.

Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"

Si je dis: Je veux oublier mes souffrances, Laisser ma tristesse, reprendre courage,

må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.

Je suis effrayé de toutes mes douleurs. Je sais que tu ne me tiendras pas pour innocent.

Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?

Je serai jugé coupable; Pourquoi me fatiguer en vain?

Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,

Quand je me laverais dans la neige, Quand je purifierais mes mains avec du savon,

du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.

Tu me plongerais dans la fange, Et mes vêtements m'auraient en horreur.

Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;

Il n'est pas un homme comme moi, pour que je lui réponde, Pour que nous allions ensemble en justice.

vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!

Il n'y a pas entre nous d'arbitre, Qui pose sa main sur nous deux.

Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,

Qu'il retire sa verge de dessus moi, Que ses terreurs ne me troublent plus;

da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!

Alors je parlerai et je ne le craindrai pas. Autrement, je ne suis point à moi-même.